Abstract
I øjeblikket er der en øget politisk interesse og styring af ældreomsorg. Aviserne beretter om konkursramte hjemmeplejefirmaer, omsorgssvigt af ældre og robotter i ældreplejen. Den øgede politiske interesse finder sted i forlængelse af forskellige transnationale diskurser om den demografiske byrde (ældres øgede andel af befolkningen), neo-liberalisme, innovation og aktiv aldring. På den måde er Danmark – og de nordiske velfærdsstater – del af en global kamp om ældreomsorgen: idealet for den gode omsorg, professionalisering, medarbejdernes arbejdsbetingelser og omsorgens finansiering. Danmark både indskriver sig i disse diskurser og bidrager til deres fortsatte udvikling gennem bl.a. EU og OECD.
Ud fra et nordisk, feministisk blik vil jeg give eksempler fra forskellige niveauer - lokale, nationalt, regionalt (EU) og globalt - hvordan der p.t. kæmpes om ældreomsorgen. Opsummerende vil jeg konkludere på de kønsmæssige aspekter på et felt, der traditionelt har ligget udenfor ligestillingspolitikkens optik.
Metodisk er artiklen et resultat af længere tids forskning i problematikken ud fra både diskursanalyse af politisk-administrative tekster og fokus-gruppe interviews i forskellige forskningsprojekter. På denne måde benyttes der både top-down og bottom-up orienterede strategier til at indfange mulige spændinger og kampe om ældreomsorg.

Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Køn, magt og mangfoldighed |
Redaktører | Lise Lotte Hansen |
Udgivelsessted | Frederiksberg |
Forlag | Frydenlund Academic |
Publikationsdato | 11 nov. 2019 |
Sider | 176-195 |
Kapitel | 8 |
ISBN (Trykt) | 9788771188066 |
Status | Udgivet - 11 nov. 2019 |
Navn | Køn, samfund og politik |
---|---|
ISSN | 2246-3585 |