IT, arbejde og køn i anvendelse

Samproduktion i det kvindedominerede administrative arbejde

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

    Resumé

    IT er i dag en selvfølge i meget arbejde, og i særdeleshed i det administrative arbejde. Afhandlingen hér tager afsæt i en undren over, hvad det er for processer i det daglige administrative arbejde, der gør, at IT-anvendelsen bliver så selvfølgelig og gør, at dét at kunne anvende IT i det administrative arbejde i så ringe grad fremstilles som en kompetence. I almindelighed er det administrative arbejde antalsmæssigt domineret af kvinder, hvilket i særdeleshed gælder de områder, hvor afhandlingens kvalitative interviewundersøgelser er gennemført, nemlig jobcentre og produktionsarbejde i banker. Det er derfor nærliggende at spørge til, om køn spiller en rolle i den selvfølgeliggørelse af IT-anvendelsen, der foregår og i, hvordan den evt. foregår.

    Afhandlingens analytiske perspektiv er på IT som det anvendes i arbejdet. Der arbejdes med en forståelse af, at IT er den måde det anvendes på, i dette tilfælde i arbejdet, frem for en given teknologi, der implementeres i arbejdet uden at påvirke eller blive påvirket af arbejdets indhold. Dette fokus på anvendelse er styrende for afhandlingens tilgang til at studere både IT, arbejde og køn. Anvendelsesperspektivet gør den sociale konstruktion af IT, arbejdet og køn, som en meningsgivende faktor i dette, til det interessante at undersøge. I undersøgelsen lægges vægt på gensidigheden i denne sociale konstruktionsproces, med andre ord samproduktionen af IT, arbejde og køn. Derudover lægges vægt på, hvordan det har konsekvenser for medarbejderne, at de specifikke samproduktioner af IT, arbejde og køn gør nogle konstruktioner meningsfulde i sammenhængen, mens andre konstruktioner afvises. Afhandlingens centrale forskningsspørgsmål formuleres på denne baggrund som:

    Hvordan samproduceres IT, arbejde og køn i kvindedomineret administrativt arbejde, og hvilke konsekvenser har disse samproduktioner for medarbejderne?

    Spørgsmålet besvares gennem afhandlingens kapitler, hvor begrebsapparatet og analysestrategien først afklares. Derefter bringes det i anvendelse i analysen af en jobcentercase og en case fra en produktionsafdeling i en bank. På baggrund af de to cases udvikles en række fokuspunkter, som arbejdet med IT, arbejde og køn på arbejdspladser og i organisationer kan tage afsæt i:

    I kapitel 1, Et anvendelsesperspektiv på IT i det administrative arbejde, redegøres for udgangspunktet for afhandlingen, og de centrale problemstillinger og tilgange ridses op.

    I kapitel 2, Samproduktion af IT og køn - en teoretisk indgang, uddybes og nuanceres projektets problemstilling gennem diskussion af fortrinsvis nyere litteratur om IT-anvendelse/teknologi og køn. Der tages såvel teoretisk som empirisk baserede problemstillinger op. Først diskuteres udviklingen af feministisk Science & Technology Studies som et samspil mellem samfundsvidenskabelige, primært konstruktivistiske, teknologistudier og kvinde- og kønsforskning. Derefter zoomes ind på afhandlingens centrale teknologiteoretiske begreber om teknologi-i-praksis og på samproduktionsbegrebet. Det diskuteres om, og evt. hvordan, skiftet fra tungere mekanisk teknologi til IT, som det dominerende billede af teknologi, har betydning for samproduktionen af teknologi og køn. Herefter diskuteres nogle problematiseringer af, hvordan køn har været inddraget og teoretiseret i feministiske teknologistudier.

    I kapitel 3, Analysestrategi, udvikles afhandlingen diskursanalytiske analysestrategi med afsæt i Foucaults vidensarkæologi. På baggrund af, at samproduktionsperspektivet kun i utilstrækkelig grad giver analysestrategiske anvisninger vælges en diskursanalytisk tilgang, der kan bruges til at analysere, hvordan mening tilskrives IT, arbejde og køn i samspil med hinanden. Da formål med analysen, såvel som det empiriske felt og materiale, på væsentlige punkter adskiller sig fra udgangspunktet i Vidensarkæologien (Foucault 2005 [1969]), udvikles og beskrives analysestrategien med en række forskellige for øje: Eksempelvis er analysen et nutidigt punktnedslag frem for en analyse af et historisk forløb, og materialet er interview, foretaget med analysen som formål, frem for allerede eksisterende dokumenter. Efterfølgende beskrives undersøgelsesdesignet for projektet.

    I kapitel 4, "Hvis man vægter dokumentationen højere end samtalen" - sagsbehandling på Jobcenteret, præsenteres og analyseres Jobcentercasen. På baggrund af interviewene fremhæves fire strategiske rum, der har betydning i italesættelsen af Jobcenterarbejdet: Beskæftigelsespolitik, IT-politik, faglighed og kønsopdelt arbejde. En fremstilling af disse strategiske rum danner baggrund for den videre læsning af analysen. Analysefremstillingen af interviewene fra Jobcenteret er  inddelt efter de tematiske omdrejningspunkter, der dannes i interviewene med sagsbehandlerne: 'Lov & ret', 'Samtalen', 'System-forskellen', 'IT som redskab' og 'Køn'. De bliver derved også omdrejningspunkter for analysens fortællinger om, hvordan IT, arbejde og køn samproduceres på Jobcenteret. Fortællingerne udfoldes omkring interviewcitater, der dels fortæller en egen historie, dels åbnes gennem eksplicit brug af analysebegreber fra kapitel 3. Sammen danner det et billede af et arbejde, hvor IT-registrering fylder meget i relation til, hvor centralt medarbejderne opfatter det, og som sådan er i spil i gennemgribende forandringer af arbejdet, og hvor køn er i spil i definitionen af kerneopgaverne.

    I kapitel 5 "Vi laver jo ikke noget, der ikke er i et EDB-system" - produktionsarbejde i Banken, præsenteres og analyseres Bankproduktionscasen. I Bankproduktionen laves administrativ sagsbehandling af privatkundesager. I interviewene herfra træder også fire strategiske rum frem, som der indledningsvis gives en fremstilling af: Den forandrede banksektor, Banken og dens overlevelse, faglighed og endeligt også køn. De tematiske omdrejningspunkter fremstilles, udover temaerne 'IT som selvfølge' og 'Næsten kun kvinder', i tæt relation til en omlægning af arbejdet til lean-organisering, der er gennemført i afdelingen. De temaer, der relaterer til lean-organiseringen har fået betegnelserne: 'Det hårde år', 'Bunker vs. hele sager', 'Standardisering' og 'Fælles ansvar'. Analysen giver et billede af en arbejdsplads, hvor IT har stået centralt i omlægningen af arbejdsprocesser, og hvor kønnede forståelser af arbejdet reproduceres flittigt. Omlægningen af arbejdet til et workflow med opsplittede arbejdsprocesser vægter standardisering frem for forskellighed, og mens det roses af nogle, fremstilles det af andre som ødelæggende for meningen i arbejdet.

    I kapitel 6, Fokuspunkter for arbejde med IT-anvendelse, arbejde og køn, trækker jeg fire fokuspunkter frem som samproducerede med IT, arbejde og køn og som bud på, hvad der bør ofres opmærksomhed på i forbindelse med de løbende forandringer i IT-baseret administrativt arbejde: 1) Hvad der ses som kerneopgaverne, 2) Idéer om faglig kvalitet, 3) Forestillinger om effektivitet og 4) Tillid/loyalitet i organisationen. Hvert af de fire fokuspunkter kvalificeres gennem diskussioner på baggrund af de to caseanalyser. Jeg argumenterer for, at disse fokuspunkter, under hensyntagen til aktuelle kontekster, er oplagte fokuspunkter i analyser af samproduktion af IT, arbejde og køn, såvel som i fagligt arbejde vedrørende IT, forandringer i arbejdet og kønsproblematikker.

    Kapitel 7, Konklusion - IT, arbejde og køn i anvendelse samler op på afhandlingens centrale spørgsmål og pointer og perspektiverne i dem. Særligt pointeres det, at samproduktionen af IT og køn ikke først og fremmest er en direkte gensidig relation, men går via kønsliggørelsen af arbejdet, og at forholdet mellem IT, arbejde og køn må håndteres som en løbende, gensidig, forandringsproces.

    Afhandlingen er en del af forskningsprojektet Kontrolformer, køn og psykisk arbejdsmiljø i IT baseret administrativt arbejde, der er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfondet

    OriginalsprogDansk
    Udgivelses stedRoskilde
    ForlagRoskilde Universitet
    Antal sider267
    StatusUdgivet - 2009

    Emneord

    • IT
    • teknologi
    • køn
    • arbejde
    • abejdsliv
    • diskursanalyse
    • jobcenter
    • bank
    • kerneopgaver

    Citer dette

    @phdthesis{33d528d0c47c11de915a000ea68e967b,
    title = "IT, arbejde og k{\o}n i anvendelse: Samproduktion i det kvindedominerede administrative arbejde",
    abstract = "IT er i dag en selvf{\o}lge i meget arbejde, og i s{\ae}rdeleshed i det administrative arbejde. Afhandlingen h{\'e}r tager afs{\ae}t i en undren over, hvad det er for processer i det daglige administrative arbejde, der g{\o}r, at IT-anvendelsen bliver s{\aa} selvf{\o}lgelig og g{\o}r, at d{\'e}t at kunne anvende IT i det administrative arbejde i s{\aa} ringe grad fremstilles som en kompetence. I almindelighed er det administrative arbejde antalsm{\ae}ssigt domineret af kvinder, hvilket i s{\ae}rdeleshed g{\ae}lder de omr{\aa}der, hvor afhandlingens kvalitative interviewunders{\o}gelser er gennemf{\o}rt, nemlig jobcentre og produktionsarbejde i banker. Det er derfor n{\ae}rliggende at sp{\o}rge til, om k{\o}n spiller en rolle i den selvf{\o}lgeligg{\o}relse af IT-anvendelsen, der foreg{\aa}r og i, hvordan den evt. foreg{\aa}r. Afhandlingens analytiske perspektiv er p{\aa} IT som det anvendes i arbejdet. Der arbejdes med en forst{\aa}else af, at IT er den m{\aa}de det anvendes p{\aa}, i dette tilf{\ae}lde i arbejdet, frem for en given teknologi, der implementeres i arbejdet uden at p{\aa}virke eller blive p{\aa}virket af arbejdets indhold. Dette fokus p{\aa} anvendelse er styrende for afhandlingens tilgang til at studere b{\aa}de IT, arbejde og k{\o}n. Anvendelsesperspektivet g{\o}r den sociale konstruktion af IT, arbejdet og k{\o}n, som en meningsgivende faktor i dette, til det interessante at unders{\o}ge. I unders{\o}gelsen l{\ae}gges v{\ae}gt p{\aa} gensidigheden i denne sociale konstruktionsproces, med andre ord samproduktionen af IT, arbejde og k{\o}n. Derudover l{\ae}gges v{\ae}gt p{\aa}, hvordan det har konsekvenser for medarbejderne, at de specifikke samproduktioner af IT, arbejde og k{\o}n g{\o}r nogle konstruktioner meningsfulde i sammenh{\ae}ngen, mens andre konstruktioner afvises. Afhandlingens centrale forskningssp{\o}rgsm{\aa}l formuleres p{\aa} denne baggrund som:Hvordan samproduceres IT, arbejde og k{\o}n i kvindedomineret administrativt arbejde, og hvilke konsekvenser har disse samproduktioner for medarbejderne?Sp{\o}rgsm{\aa}let besvares gennem afhandlingens kapitler, hvor begrebsapparatet og analysestrategien f{\o}rst afklares. Derefter bringes det i anvendelse i analysen af en jobcentercase og en case fra en produktionsafdeling i en bank. P{\aa} baggrund af de to cases udvikles en r{\ae}kke fokuspunkter, som arbejdet med IT, arbejde og k{\o}n p{\aa} arbejdspladser og i organisationer kan tage afs{\ae}t i:I kapitel 1, Et anvendelsesperspektiv p{\aa} IT i det administrative arbejde, redeg{\o}res for udgangspunktet for afhandlingen, og de centrale problemstillinger og tilgange ridses op.I kapitel 2, Samproduktion af IT og k{\o}n - en teoretisk indgang, uddybes og nuanceres projektets problemstilling gennem diskussion af fortrinsvis nyere litteratur om IT-anvendelse/teknologi og k{\o}n. Der tages s{\aa}vel teoretisk som empirisk baserede problemstillinger op. F{\o}rst diskuteres udviklingen af feministisk Science & Technology Studies som et samspil mellem samfundsvidenskabelige, prim{\ae}rt konstruktivistiske, teknologistudier og kvinde- og k{\o}nsforskning. Derefter zoomes ind p{\aa} afhandlingens centrale teknologiteoretiske begreber om teknologi-i-praksis og p{\aa} samproduktionsbegrebet. Det diskuteres om, og evt. hvordan, skiftet fra tungere mekanisk teknologi til IT, som det dominerende billede af teknologi, har betydning for samproduktionen af teknologi og k{\o}n. Herefter diskuteres nogle problematiseringer af, hvordan k{\o}n har v{\ae}ret inddraget og teoretiseret i feministiske teknologistudier.I kapitel 3, Analysestrategi, udvikles afhandlingen diskursanalytiske analysestrategi med afs{\ae}t i Foucaults vidensark{\ae}ologi. P{\aa} baggrund af, at samproduktionsperspektivet kun i utilstr{\ae}kkelig grad giver analysestrategiske anvisninger v{\ae}lges en diskursanalytisk tilgang, der kan bruges til at analysere, hvordan mening tilskrives IT, arbejde og k{\o}n i samspil med hinanden. Da form{\aa}l med analysen, s{\aa}vel som det empiriske felt og materiale, p{\aa} v{\ae}sentlige punkter adskiller sig fra udgangspunktet i Vidensark{\ae}ologien (Foucault 2005 [1969]), udvikles og beskrives analysestrategien med en r{\ae}kke forskellige for {\o}je: Eksempelvis er analysen et nutidigt punktnedslag frem for en analyse af et historisk forl{\o}b, og materialet er interview, foretaget med analysen som form{\aa}l, frem for allerede eksisterende dokumenter. Efterf{\o}lgende beskrives unders{\o}gelsesdesignet for projektet.I kapitel 4, {"}Hvis man v{\ae}gter dokumentationen h{\o}jere end samtalen{"} - sagsbehandling p{\aa} Jobcenteret, pr{\ae}senteres og analyseres Jobcentercasen. P{\aa} baggrund af interviewene fremh{\ae}ves fire strategiske rum, der har betydning i itales{\ae}ttelsen af Jobcenterarbejdet: Besk{\ae}ftigelsespolitik, IT-politik, faglighed og k{\o}nsopdelt arbejde. En fremstilling af disse strategiske rum danner baggrund for den videre l{\ae}sning af analysen. Analysefremstillingen af interviewene fra Jobcenteret er  inddelt efter de tematiske omdrejningspunkter, der dannes i interviewene med sagsbehandlerne: 'Lov & ret', 'Samtalen', 'System-forskellen', 'IT som redskab' og 'K{\o}n'. De bliver derved ogs{\aa} omdrejningspunkter for analysens fort{\ae}llinger om, hvordan IT, arbejde og k{\o}n samproduceres p{\aa} Jobcenteret. Fort{\ae}llingerne udfoldes omkring interviewcitater, der dels fort{\ae}ller en egen historie, dels {\aa}bnes gennem eksplicit brug af analysebegreber fra kapitel 3. Sammen danner det et billede af et arbejde, hvor IT-registrering fylder meget i relation til, hvor centralt medarbejderne opfatter det, og som s{\aa}dan er i spil i gennemgribende forandringer af arbejdet, og hvor k{\o}n er i spil i definitionen af kerneopgaverne.I kapitel 5 {"}Vi laver jo ikke noget, der ikke er i et EDB-system{"} - produktionsarbejde i Banken, pr{\ae}senteres og analyseres Bankproduktionscasen. I Bankproduktionen laves administrativ sagsbehandling af privatkundesager. I interviewene herfra tr{\ae}der ogs{\aa} fire strategiske rum frem, som der indledningsvis gives en fremstilling af: Den forandrede banksektor, Banken og dens overlevelse, faglighed og endeligt ogs{\aa} k{\o}n. De tematiske omdrejningspunkter fremstilles, udover temaerne 'IT som selvf{\o}lge' og 'N{\ae}sten kun kvinder', i t{\ae}t relation til en oml{\ae}gning af arbejdet til lean-organisering, der er gennemf{\o}rt i afdelingen. De temaer, der relaterer til lean-organiseringen har f{\aa}et betegnelserne: 'Det h{\aa}rde {\aa}r', 'Bunker vs. hele sager', 'Standardisering' og 'F{\ae}lles ansvar'. Analysen giver et billede af en arbejdsplads, hvor IT har st{\aa}et centralt i oml{\ae}gningen af arbejdsprocesser, og hvor k{\o}nnede forst{\aa}elser af arbejdet reproduceres flittigt. Oml{\ae}gningen af arbejdet til et workflow med opsplittede arbejdsprocesser v{\ae}gter standardisering frem for forskellighed, og mens det roses af nogle, fremstilles det af andre som {\o}del{\ae}ggende for meningen i arbejdet.I kapitel 6, Fokuspunkter for arbejde med IT-anvendelse, arbejde og k{\o}n, tr{\ae}kker jeg fire fokuspunkter frem som samproducerede med IT, arbejde og k{\o}n og som bud p{\aa}, hvad der b{\o}r ofres opm{\ae}rksomhed p{\aa} i forbindelse med de l{\o}bende forandringer i IT-baseret administrativt arbejde: 1) Hvad der ses som kerneopgaverne, 2) Id{\'e}er om faglig kvalitet, 3) Forestillinger om effektivitet og 4) Tillid/loyalitet i organisationen. Hvert af de fire fokuspunkter kvalificeres gennem diskussioner p{\aa} baggrund af de to caseanalyser. Jeg argumenterer for, at disse fokuspunkter, under hensyntagen til aktuelle kontekster, er oplagte fokuspunkter i analyser af samproduktion af IT, arbejde og k{\o}n, s{\aa}vel som i fagligt arbejde vedr{\o}rende IT, forandringer i arbejdet og k{\o}nsproblematikker. Kapitel 7, Konklusion - IT, arbejde og k{\o}n i anvendelse samler op p{\aa} afhandlingens centrale sp{\o}rgsm{\aa}l og pointer og perspektiverne i dem. S{\ae}rligt pointeres det, at samproduktionen af IT og k{\o}n ikke f{\o}rst og fremmest er en direkte gensidig relation, men g{\aa}r via k{\o}nsligg{\o}relsen af arbejdet, og at forholdet mellem IT, arbejde og k{\o}n m{\aa} h{\aa}ndteres som en l{\o}bende, gensidig, forandringsproces. Afhandlingen er en del af forskningsprojektet Kontrolformer, k{\o}n og psykisk arbejdsmilj{\o} i IT baseret administrativt arbejde, der er st{\o}ttet af Arbejdsmilj{\o}forskningsfondet",
    keywords = "IT, teknologi, k{\o}n, arbejde, abejdsliv, diskursanalyse, jobcenter, bank, kerneopgaver, ICT, technology, gender, work, working life, discourse analysis, employment centre, bank, core taks",
    author = "Grosen, {Sidsel Lond}",
    year = "2009",
    language = "Dansk",
    publisher = "Roskilde Universitet",

    }

    IT, arbejde og køn i anvendelse : Samproduktion i det kvindedominerede administrative arbejde. / Grosen, Sidsel Lond.

    Roskilde : Roskilde Universitet, 2009. 267 s.

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

    TY - BOOK

    T1 - IT, arbejde og køn i anvendelse

    T2 - Samproduktion i det kvindedominerede administrative arbejde

    AU - Grosen, Sidsel Lond

    PY - 2009

    Y1 - 2009

    N2 - IT er i dag en selvfølge i meget arbejde, og i særdeleshed i det administrative arbejde. Afhandlingen hér tager afsæt i en undren over, hvad det er for processer i det daglige administrative arbejde, der gør, at IT-anvendelsen bliver så selvfølgelig og gør, at dét at kunne anvende IT i det administrative arbejde i så ringe grad fremstilles som en kompetence. I almindelighed er det administrative arbejde antalsmæssigt domineret af kvinder, hvilket i særdeleshed gælder de områder, hvor afhandlingens kvalitative interviewundersøgelser er gennemført, nemlig jobcentre og produktionsarbejde i banker. Det er derfor nærliggende at spørge til, om køn spiller en rolle i den selvfølgeliggørelse af IT-anvendelsen, der foregår og i, hvordan den evt. foregår. Afhandlingens analytiske perspektiv er på IT som det anvendes i arbejdet. Der arbejdes med en forståelse af, at IT er den måde det anvendes på, i dette tilfælde i arbejdet, frem for en given teknologi, der implementeres i arbejdet uden at påvirke eller blive påvirket af arbejdets indhold. Dette fokus på anvendelse er styrende for afhandlingens tilgang til at studere både IT, arbejde og køn. Anvendelsesperspektivet gør den sociale konstruktion af IT, arbejdet og køn, som en meningsgivende faktor i dette, til det interessante at undersøge. I undersøgelsen lægges vægt på gensidigheden i denne sociale konstruktionsproces, med andre ord samproduktionen af IT, arbejde og køn. Derudover lægges vægt på, hvordan det har konsekvenser for medarbejderne, at de specifikke samproduktioner af IT, arbejde og køn gør nogle konstruktioner meningsfulde i sammenhængen, mens andre konstruktioner afvises. Afhandlingens centrale forskningsspørgsmål formuleres på denne baggrund som:Hvordan samproduceres IT, arbejde og køn i kvindedomineret administrativt arbejde, og hvilke konsekvenser har disse samproduktioner for medarbejderne?Spørgsmålet besvares gennem afhandlingens kapitler, hvor begrebsapparatet og analysestrategien først afklares. Derefter bringes det i anvendelse i analysen af en jobcentercase og en case fra en produktionsafdeling i en bank. På baggrund af de to cases udvikles en række fokuspunkter, som arbejdet med IT, arbejde og køn på arbejdspladser og i organisationer kan tage afsæt i:I kapitel 1, Et anvendelsesperspektiv på IT i det administrative arbejde, redegøres for udgangspunktet for afhandlingen, og de centrale problemstillinger og tilgange ridses op.I kapitel 2, Samproduktion af IT og køn - en teoretisk indgang, uddybes og nuanceres projektets problemstilling gennem diskussion af fortrinsvis nyere litteratur om IT-anvendelse/teknologi og køn. Der tages såvel teoretisk som empirisk baserede problemstillinger op. Først diskuteres udviklingen af feministisk Science & Technology Studies som et samspil mellem samfundsvidenskabelige, primært konstruktivistiske, teknologistudier og kvinde- og kønsforskning. Derefter zoomes ind på afhandlingens centrale teknologiteoretiske begreber om teknologi-i-praksis og på samproduktionsbegrebet. Det diskuteres om, og evt. hvordan, skiftet fra tungere mekanisk teknologi til IT, som det dominerende billede af teknologi, har betydning for samproduktionen af teknologi og køn. Herefter diskuteres nogle problematiseringer af, hvordan køn har været inddraget og teoretiseret i feministiske teknologistudier.I kapitel 3, Analysestrategi, udvikles afhandlingen diskursanalytiske analysestrategi med afsæt i Foucaults vidensarkæologi. På baggrund af, at samproduktionsperspektivet kun i utilstrækkelig grad giver analysestrategiske anvisninger vælges en diskursanalytisk tilgang, der kan bruges til at analysere, hvordan mening tilskrives IT, arbejde og køn i samspil med hinanden. Da formål med analysen, såvel som det empiriske felt og materiale, på væsentlige punkter adskiller sig fra udgangspunktet i Vidensarkæologien (Foucault 2005 [1969]), udvikles og beskrives analysestrategien med en række forskellige for øje: Eksempelvis er analysen et nutidigt punktnedslag frem for en analyse af et historisk forløb, og materialet er interview, foretaget med analysen som formål, frem for allerede eksisterende dokumenter. Efterfølgende beskrives undersøgelsesdesignet for projektet.I kapitel 4, "Hvis man vægter dokumentationen højere end samtalen" - sagsbehandling på Jobcenteret, præsenteres og analyseres Jobcentercasen. På baggrund af interviewene fremhæves fire strategiske rum, der har betydning i italesættelsen af Jobcenterarbejdet: Beskæftigelsespolitik, IT-politik, faglighed og kønsopdelt arbejde. En fremstilling af disse strategiske rum danner baggrund for den videre læsning af analysen. Analysefremstillingen af interviewene fra Jobcenteret er  inddelt efter de tematiske omdrejningspunkter, der dannes i interviewene med sagsbehandlerne: 'Lov & ret', 'Samtalen', 'System-forskellen', 'IT som redskab' og 'Køn'. De bliver derved også omdrejningspunkter for analysens fortællinger om, hvordan IT, arbejde og køn samproduceres på Jobcenteret. Fortællingerne udfoldes omkring interviewcitater, der dels fortæller en egen historie, dels åbnes gennem eksplicit brug af analysebegreber fra kapitel 3. Sammen danner det et billede af et arbejde, hvor IT-registrering fylder meget i relation til, hvor centralt medarbejderne opfatter det, og som sådan er i spil i gennemgribende forandringer af arbejdet, og hvor køn er i spil i definitionen af kerneopgaverne.I kapitel 5 "Vi laver jo ikke noget, der ikke er i et EDB-system" - produktionsarbejde i Banken, præsenteres og analyseres Bankproduktionscasen. I Bankproduktionen laves administrativ sagsbehandling af privatkundesager. I interviewene herfra træder også fire strategiske rum frem, som der indledningsvis gives en fremstilling af: Den forandrede banksektor, Banken og dens overlevelse, faglighed og endeligt også køn. De tematiske omdrejningspunkter fremstilles, udover temaerne 'IT som selvfølge' og 'Næsten kun kvinder', i tæt relation til en omlægning af arbejdet til lean-organisering, der er gennemført i afdelingen. De temaer, der relaterer til lean-organiseringen har fået betegnelserne: 'Det hårde år', 'Bunker vs. hele sager', 'Standardisering' og 'Fælles ansvar'. Analysen giver et billede af en arbejdsplads, hvor IT har stået centralt i omlægningen af arbejdsprocesser, og hvor kønnede forståelser af arbejdet reproduceres flittigt. Omlægningen af arbejdet til et workflow med opsplittede arbejdsprocesser vægter standardisering frem for forskellighed, og mens det roses af nogle, fremstilles det af andre som ødelæggende for meningen i arbejdet.I kapitel 6, Fokuspunkter for arbejde med IT-anvendelse, arbejde og køn, trækker jeg fire fokuspunkter frem som samproducerede med IT, arbejde og køn og som bud på, hvad der bør ofres opmærksomhed på i forbindelse med de løbende forandringer i IT-baseret administrativt arbejde: 1) Hvad der ses som kerneopgaverne, 2) Idéer om faglig kvalitet, 3) Forestillinger om effektivitet og 4) Tillid/loyalitet i organisationen. Hvert af de fire fokuspunkter kvalificeres gennem diskussioner på baggrund af de to caseanalyser. Jeg argumenterer for, at disse fokuspunkter, under hensyntagen til aktuelle kontekster, er oplagte fokuspunkter i analyser af samproduktion af IT, arbejde og køn, såvel som i fagligt arbejde vedrørende IT, forandringer i arbejdet og kønsproblematikker. Kapitel 7, Konklusion - IT, arbejde og køn i anvendelse samler op på afhandlingens centrale spørgsmål og pointer og perspektiverne i dem. Særligt pointeres det, at samproduktionen af IT og køn ikke først og fremmest er en direkte gensidig relation, men går via kønsliggørelsen af arbejdet, og at forholdet mellem IT, arbejde og køn må håndteres som en løbende, gensidig, forandringsproces. Afhandlingen er en del af forskningsprojektet Kontrolformer, køn og psykisk arbejdsmiljø i IT baseret administrativt arbejde, der er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfondet

    AB - IT er i dag en selvfølge i meget arbejde, og i særdeleshed i det administrative arbejde. Afhandlingen hér tager afsæt i en undren over, hvad det er for processer i det daglige administrative arbejde, der gør, at IT-anvendelsen bliver så selvfølgelig og gør, at dét at kunne anvende IT i det administrative arbejde i så ringe grad fremstilles som en kompetence. I almindelighed er det administrative arbejde antalsmæssigt domineret af kvinder, hvilket i særdeleshed gælder de områder, hvor afhandlingens kvalitative interviewundersøgelser er gennemført, nemlig jobcentre og produktionsarbejde i banker. Det er derfor nærliggende at spørge til, om køn spiller en rolle i den selvfølgeliggørelse af IT-anvendelsen, der foregår og i, hvordan den evt. foregår. Afhandlingens analytiske perspektiv er på IT som det anvendes i arbejdet. Der arbejdes med en forståelse af, at IT er den måde det anvendes på, i dette tilfælde i arbejdet, frem for en given teknologi, der implementeres i arbejdet uden at påvirke eller blive påvirket af arbejdets indhold. Dette fokus på anvendelse er styrende for afhandlingens tilgang til at studere både IT, arbejde og køn. Anvendelsesperspektivet gør den sociale konstruktion af IT, arbejdet og køn, som en meningsgivende faktor i dette, til det interessante at undersøge. I undersøgelsen lægges vægt på gensidigheden i denne sociale konstruktionsproces, med andre ord samproduktionen af IT, arbejde og køn. Derudover lægges vægt på, hvordan det har konsekvenser for medarbejderne, at de specifikke samproduktioner af IT, arbejde og køn gør nogle konstruktioner meningsfulde i sammenhængen, mens andre konstruktioner afvises. Afhandlingens centrale forskningsspørgsmål formuleres på denne baggrund som:Hvordan samproduceres IT, arbejde og køn i kvindedomineret administrativt arbejde, og hvilke konsekvenser har disse samproduktioner for medarbejderne?Spørgsmålet besvares gennem afhandlingens kapitler, hvor begrebsapparatet og analysestrategien først afklares. Derefter bringes det i anvendelse i analysen af en jobcentercase og en case fra en produktionsafdeling i en bank. På baggrund af de to cases udvikles en række fokuspunkter, som arbejdet med IT, arbejde og køn på arbejdspladser og i organisationer kan tage afsæt i:I kapitel 1, Et anvendelsesperspektiv på IT i det administrative arbejde, redegøres for udgangspunktet for afhandlingen, og de centrale problemstillinger og tilgange ridses op.I kapitel 2, Samproduktion af IT og køn - en teoretisk indgang, uddybes og nuanceres projektets problemstilling gennem diskussion af fortrinsvis nyere litteratur om IT-anvendelse/teknologi og køn. Der tages såvel teoretisk som empirisk baserede problemstillinger op. Først diskuteres udviklingen af feministisk Science & Technology Studies som et samspil mellem samfundsvidenskabelige, primært konstruktivistiske, teknologistudier og kvinde- og kønsforskning. Derefter zoomes ind på afhandlingens centrale teknologiteoretiske begreber om teknologi-i-praksis og på samproduktionsbegrebet. Det diskuteres om, og evt. hvordan, skiftet fra tungere mekanisk teknologi til IT, som det dominerende billede af teknologi, har betydning for samproduktionen af teknologi og køn. Herefter diskuteres nogle problematiseringer af, hvordan køn har været inddraget og teoretiseret i feministiske teknologistudier.I kapitel 3, Analysestrategi, udvikles afhandlingen diskursanalytiske analysestrategi med afsæt i Foucaults vidensarkæologi. På baggrund af, at samproduktionsperspektivet kun i utilstrækkelig grad giver analysestrategiske anvisninger vælges en diskursanalytisk tilgang, der kan bruges til at analysere, hvordan mening tilskrives IT, arbejde og køn i samspil med hinanden. Da formål med analysen, såvel som det empiriske felt og materiale, på væsentlige punkter adskiller sig fra udgangspunktet i Vidensarkæologien (Foucault 2005 [1969]), udvikles og beskrives analysestrategien med en række forskellige for øje: Eksempelvis er analysen et nutidigt punktnedslag frem for en analyse af et historisk forløb, og materialet er interview, foretaget med analysen som formål, frem for allerede eksisterende dokumenter. Efterfølgende beskrives undersøgelsesdesignet for projektet.I kapitel 4, "Hvis man vægter dokumentationen højere end samtalen" - sagsbehandling på Jobcenteret, præsenteres og analyseres Jobcentercasen. På baggrund af interviewene fremhæves fire strategiske rum, der har betydning i italesættelsen af Jobcenterarbejdet: Beskæftigelsespolitik, IT-politik, faglighed og kønsopdelt arbejde. En fremstilling af disse strategiske rum danner baggrund for den videre læsning af analysen. Analysefremstillingen af interviewene fra Jobcenteret er  inddelt efter de tematiske omdrejningspunkter, der dannes i interviewene med sagsbehandlerne: 'Lov & ret', 'Samtalen', 'System-forskellen', 'IT som redskab' og 'Køn'. De bliver derved også omdrejningspunkter for analysens fortællinger om, hvordan IT, arbejde og køn samproduceres på Jobcenteret. Fortællingerne udfoldes omkring interviewcitater, der dels fortæller en egen historie, dels åbnes gennem eksplicit brug af analysebegreber fra kapitel 3. Sammen danner det et billede af et arbejde, hvor IT-registrering fylder meget i relation til, hvor centralt medarbejderne opfatter det, og som sådan er i spil i gennemgribende forandringer af arbejdet, og hvor køn er i spil i definitionen af kerneopgaverne.I kapitel 5 "Vi laver jo ikke noget, der ikke er i et EDB-system" - produktionsarbejde i Banken, præsenteres og analyseres Bankproduktionscasen. I Bankproduktionen laves administrativ sagsbehandling af privatkundesager. I interviewene herfra træder også fire strategiske rum frem, som der indledningsvis gives en fremstilling af: Den forandrede banksektor, Banken og dens overlevelse, faglighed og endeligt også køn. De tematiske omdrejningspunkter fremstilles, udover temaerne 'IT som selvfølge' og 'Næsten kun kvinder', i tæt relation til en omlægning af arbejdet til lean-organisering, der er gennemført i afdelingen. De temaer, der relaterer til lean-organiseringen har fået betegnelserne: 'Det hårde år', 'Bunker vs. hele sager', 'Standardisering' og 'Fælles ansvar'. Analysen giver et billede af en arbejdsplads, hvor IT har stået centralt i omlægningen af arbejdsprocesser, og hvor kønnede forståelser af arbejdet reproduceres flittigt. Omlægningen af arbejdet til et workflow med opsplittede arbejdsprocesser vægter standardisering frem for forskellighed, og mens det roses af nogle, fremstilles det af andre som ødelæggende for meningen i arbejdet.I kapitel 6, Fokuspunkter for arbejde med IT-anvendelse, arbejde og køn, trækker jeg fire fokuspunkter frem som samproducerede med IT, arbejde og køn og som bud på, hvad der bør ofres opmærksomhed på i forbindelse med de løbende forandringer i IT-baseret administrativt arbejde: 1) Hvad der ses som kerneopgaverne, 2) Idéer om faglig kvalitet, 3) Forestillinger om effektivitet og 4) Tillid/loyalitet i organisationen. Hvert af de fire fokuspunkter kvalificeres gennem diskussioner på baggrund af de to caseanalyser. Jeg argumenterer for, at disse fokuspunkter, under hensyntagen til aktuelle kontekster, er oplagte fokuspunkter i analyser af samproduktion af IT, arbejde og køn, såvel som i fagligt arbejde vedrørende IT, forandringer i arbejdet og kønsproblematikker. Kapitel 7, Konklusion - IT, arbejde og køn i anvendelse samler op på afhandlingens centrale spørgsmål og pointer og perspektiverne i dem. Særligt pointeres det, at samproduktionen af IT og køn ikke først og fremmest er en direkte gensidig relation, men går via kønsliggørelsen af arbejdet, og at forholdet mellem IT, arbejde og køn må håndteres som en løbende, gensidig, forandringsproces. Afhandlingen er en del af forskningsprojektet Kontrolformer, køn og psykisk arbejdsmiljø i IT baseret administrativt arbejde, der er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfondet

    KW - IT

    KW - teknologi

    KW - køn

    KW - arbejde

    KW - abejdsliv

    KW - diskursanalyse

    KW - jobcenter

    KW - bank

    KW - kerneopgaver

    KW - ICT

    KW - technology

    KW - gender

    KW - work

    KW - working life

    KW - discourse analysis

    KW - employment centre

    KW - bank

    KW - core taks

    M3 - Ph.d.-afhandling

    BT - IT, arbejde og køn i anvendelse

    PB - Roskilde Universitet

    CY - Roskilde

    ER -