IT, arbejde og køn i anvendelse: Samproduktion i det kvindedominerede administrative arbejde

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

    Abstract

    IT er i dag en selvfølge i meget arbejde, og i særdeleshed i det administrative arbejde. Afhandlingen hér tager afsæt i en undren over, hvad det er for processer i det daglige administrative arbejde, der gør, at IT-anvendelsen bliver så selvfølgelig og gør, at dét at kunne anvende IT i det administrative arbejde i så ringe grad fremstilles som en kompetence. I almindelighed er det administrative arbejde antalsmæssigt domineret af kvinder, hvilket i særdeleshed gælder de områder, hvor afhandlingens kvalitative interviewundersøgelser er gennemført, nemlig jobcentre og produktionsarbejde i banker. Det er derfor nærliggende at spørge til, om køn spiller en rolle i den selvfølgeliggørelse af IT-anvendelsen, der foregår og i, hvordan den evt. foregår.

    Afhandlingens analytiske perspektiv er på IT som det anvendes i arbejdet. Der arbejdes med en forståelse af, at IT er den måde det anvendes på, i dette tilfælde i arbejdet, frem for en given teknologi, der implementeres i arbejdet uden at påvirke eller blive påvirket af arbejdets indhold. Dette fokus på anvendelse er styrende for afhandlingens tilgang til at studere både IT, arbejde og køn. Anvendelsesperspektivet gør den sociale konstruktion af IT, arbejdet og køn, som en meningsgivende faktor i dette, til det interessante at undersøge. I undersøgelsen lægges vægt på gensidigheden i denne sociale konstruktionsproces, med andre ord samproduktionen af IT, arbejde og køn. Derudover lægges vægt på, hvordan det har konsekvenser for medarbejderne, at de specifikke samproduktioner af IT, arbejde og køn gør nogle konstruktioner meningsfulde i sammenhængen, mens andre konstruktioner afvises. Afhandlingens centrale forskningsspørgsmål formuleres på denne baggrund som:

    Hvordan samproduceres IT, arbejde og køn i kvindedomineret administrativt arbejde, og hvilke konsekvenser har disse samproduktioner for medarbejderne?

    Spørgsmålet besvares gennem afhandlingens kapitler, hvor begrebsapparatet og analysestrategien først afklares. Derefter bringes det i anvendelse i analysen af en jobcentercase og en case fra en produktionsafdeling i en bank. På baggrund af de to cases udvikles en række fokuspunkter, som arbejdet med IT, arbejde og køn på arbejdspladser og i organisationer kan tage afsæt i:

    I kapitel 1, Et anvendelsesperspektiv på IT i det administrative arbejde, redegøres for udgangspunktet for afhandlingen, og de centrale problemstillinger og tilgange ridses op.

    I kapitel 2, Samproduktion af IT og køn - en teoretisk indgang, uddybes og nuanceres projektets problemstilling gennem diskussion af fortrinsvis nyere litteratur om IT-anvendelse/teknologi og køn. Der tages såvel teoretisk som empirisk baserede problemstillinger op. Først diskuteres udviklingen af feministisk Science & Technology Studies som et samspil mellem samfundsvidenskabelige, primært konstruktivistiske, teknologistudier og kvinde- og kønsforskning. Derefter zoomes ind på afhandlingens centrale teknologiteoretiske begreber om teknologi-i-praksis og på samproduktionsbegrebet. Det diskuteres om, og evt. hvordan, skiftet fra tungere mekanisk teknologi til IT, som det dominerende billede af teknologi, har betydning for samproduktionen af teknologi og køn. Herefter diskuteres nogle problematiseringer af, hvordan køn har været inddraget og teoretiseret i feministiske teknologistudier.

    I kapitel 3, Analysestrategi, udvikles afhandlingen diskursanalytiske analysestrategi med afsæt i Foucaults vidensarkæologi. På baggrund af, at samproduktionsperspektivet kun i utilstrækkelig grad giver analysestrategiske anvisninger vælges en diskursanalytisk tilgang, der kan bruges til at analysere, hvordan mening tilskrives IT, arbejde og køn i samspil med hinanden. Da formål med analysen, såvel som det empiriske felt og materiale, på væsentlige punkter adskiller sig fra udgangspunktet i Vidensarkæologien (Foucault 2005 [1969]), udvikles og beskrives analysestrategien med en række forskellige for øje: Eksempelvis er analysen et nutidigt punktnedslag frem for en analyse af et historisk forløb, og materialet er interview, foretaget med analysen som formål, frem for allerede eksisterende dokumenter. Efterfølgende beskrives undersøgelsesdesignet for projektet.

    I kapitel 4, "Hvis man vægter dokumentationen højere end samtalen" - sagsbehandling på Jobcenteret, præsenteres og analyseres Jobcentercasen. På baggrund af interviewene fremhæves fire strategiske rum, der har betydning i italesættelsen af Jobcenterarbejdet: Beskæftigelsespolitik, IT-politik, faglighed og kønsopdelt arbejde. En fremstilling af disse strategiske rum danner baggrund for den videre læsning af analysen. Analysefremstillingen af interviewene fra Jobcenteret er  inddelt efter de tematiske omdrejningspunkter, der dannes i interviewene med sagsbehandlerne: 'Lov & ret', 'Samtalen', 'System-forskellen', 'IT som redskab' og 'Køn'. De bliver derved også omdrejningspunkter for analysens fortællinger om, hvordan IT, arbejde og køn samproduceres på Jobcenteret. Fortællingerne udfoldes omkring interviewcitater, der dels fortæller en egen historie, dels åbnes gennem eksplicit brug af analysebegreber fra kapitel 3. Sammen danner det et billede af et arbejde, hvor IT-registrering fylder meget i relation til, hvor centralt medarbejderne opfatter det, og som sådan er i spil i gennemgribende forandringer af arbejdet, og hvor køn er i spil i definitionen af kerneopgaverne.

    I kapitel 5 "Vi laver jo ikke noget, der ikke er i et EDB-system" - produktionsarbejde i Banken, præsenteres og analyseres Bankproduktionscasen. I Bankproduktionen laves administrativ sagsbehandling af privatkundesager. I interviewene herfra træder også fire strategiske rum frem, som der indledningsvis gives en fremstilling af: Den forandrede banksektor, Banken og dens overlevelse, faglighed og endeligt også køn. De tematiske omdrejningspunkter fremstilles, udover temaerne 'IT som selvfølge' og 'Næsten kun kvinder', i tæt relation til en omlægning af arbejdet til lean-organisering, der er gennemført i afdelingen. De temaer, der relaterer til lean-organiseringen har fået betegnelserne: 'Det hårde år', 'Bunker vs. hele sager', 'Standardisering' og 'Fælles ansvar'. Analysen giver et billede af en arbejdsplads, hvor IT har stået centralt i omlægningen af arbejdsprocesser, og hvor kønnede forståelser af arbejdet reproduceres flittigt. Omlægningen af arbejdet til et workflow med opsplittede arbejdsprocesser vægter standardisering frem for forskellighed, og mens det roses af nogle, fremstilles det af andre som ødelæggende for meningen i arbejdet.

    I kapitel 6, Fokuspunkter for arbejde med IT-anvendelse, arbejde og køn, trækker jeg fire fokuspunkter frem som samproducerede med IT, arbejde og køn og som bud på, hvad der bør ofres opmærksomhed på i forbindelse med de løbende forandringer i IT-baseret administrativt arbejde: 1) Hvad der ses som kerneopgaverne, 2) Idéer om faglig kvalitet, 3) Forestillinger om effektivitet og 4) Tillid/loyalitet i organisationen. Hvert af de fire fokuspunkter kvalificeres gennem diskussioner på baggrund af de to caseanalyser. Jeg argumenterer for, at disse fokuspunkter, under hensyntagen til aktuelle kontekster, er oplagte fokuspunkter i analyser af samproduktion af IT, arbejde og køn, såvel som i fagligt arbejde vedrørende IT, forandringer i arbejdet og kønsproblematikker.

    Kapitel 7, Konklusion - IT, arbejde og køn i anvendelse samler op på afhandlingens centrale spørgsmål og pointer og perspektiverne i dem. Særligt pointeres det, at samproduktionen af IT og køn ikke først og fremmest er en direkte gensidig relation, men går via kønsliggørelsen af arbejdet, og at forholdet mellem IT, arbejde og køn må håndteres som en løbende, gensidig, forandringsproces.

    Afhandlingen er en del af forskningsprojektet Kontrolformer, køn og psykisk arbejdsmiljø i IT baseret administrativt arbejde, der er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfondet

    OriginalsprogDansk
    Udgivelses stedRoskilde
    ForlagRoskilde Universitet
    Antal sider267
    StatusUdgivet - 2009

    Emneord

    • IT
    • teknologi
    • køn
    • arbejde
    • abejdsliv
    • diskursanalyse
    • jobcenter
    • bank
    • kerneopgaver

    Citer dette