IT-anvendelse i basishusene

Kirsten Meyer

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportFormidling

    Abstract

    RUC introducerede i forbindelse med semesterstarten i september 2003 en række nye it-faciliteter, der skulle bidrage til at gøre universitetet førende på it-området og attraktivt for kommende studerende. Denne statusrapport indgår som et led i et følgeforskningsprojekt, RUC Online, der følger udviklingen og konsekvenserne af RUC's it-satsning, og undersøger forløbet af det første studieår med de nye it-faciliteter baseret på interviews med en række lærere og sekretærer, der har været tilknyttet førsteårshusene. Undersøgelsen søger at afdække, om man i basishusene har igangsat aktiviteter for at understøtte udbredelsen af de nye it-tiltag, hvori eventuelle aktiviteter består, og hvilke erfaringer de har givet. Undersøgelsen beskriver den typiske anvendelse af informationsteknologi i basishusene, hvilke problemer og barrierer de interviewede har oplevet i forhold til at anvende de nye systemer og hvilke muligheder de ser i de nye faciliteter. På baggrund af de forslag, der er fremkommet under interviewene opstilles et katalog over konkrete initiativer, der kan iværksættes for at stimulere anvendelsen af informationsteknologien og de nye faciliteter yderligere.
    OriginalsprogDansk
    UdgivelsesstedRoskilde
    ForlagRoskilde Universitet
    Antal sider16
    StatusUdgivet - 2004

    Emneord

    • BSCW
    • Plug'n Study
    • Portalino

    Citer dette