Intensive Care Unit Follow-Up Participatory Design of the ICU Follow-Up when Patients Transfer from the ICU to a General Ward

Denne ph.d.-afhandling handler om samarbejdet mellem intensivsygeplejersken og sygeplejersken på sengeafsnittet og den opfølgningsplejeplan, som intensivsygeplejersken udfylder og som er gældende de første 24 timer efter overflytningen.

Problem: Det aktuelle intensivafsnit havde indført opfølgning efter overflytning af en patient til et sengeafsnit tilbage i 2008, men ikke evalueret på arbejdet. Intensivafsnittet havde en oplevelse af, at sengeafsnittene ikke modtog opfølgningsplejeplanen godt, og at det gik ud over patienterne, som blev genindlagt på intensiv, fordi planen ikke blev udført. Det var til stor frustration for sygeplejerskerne på intensiv, og de kunne ikke forstå, hvorfor sengeafsnittenes sygeplejersker ikke udførte den detaljerede plan. Problemstillingen førte til følgende forskningsspørgsmål

Hvordan kan sygeplejersker etablere en forståelse for hinandens arbejde i overflytningen af en patient fra intensiv til et sengeafsnit og hvad betyder den forståelse i koordineringen af overflytningen og opfølgningen?

Metode: Projektet benytter en brugerdrevet design tilgang for at få indblik i overflytningen af en patient fra intensiv til et sengeafsnit og modtagelsen af patienten med opfølgningsplejeplanen på sengeafsnittet. Både intensiv- og sengeafsnit blev inddraget i processen omkring afdækning af problemet. Intensiv- og sengeafsnit havde på daværende tidspunkt ikke delt sygeplejedokumentation. Derfor faldt valget på Imatis-tavlerne til brug af den nye opfølgningsplejeplan. Imatis-tavlerne var elektroniske oversigtstavler, hvor blandt andet kommende undersøgelser og resultater for patienter blev vist. De var hængt op i fælles kontorer på de respektive afsnit og al personale kunne interagere med informationen tilgængelig på tavlerne. Der deltog i alt 85 sygeplejersker i de indledende workshops, hvor problemerne blev identificeret. Her designede deltagerne også de første skitser til, hvordan den nye opfølgningsplejeplan skulle se ud og processen omkring overflytningen o g opfølgningen. Efterfølgende b lev der afholdt to designworkshops, hvor alle fire afsnit var repræsenteret. Afslutningsvist blev der afholdt to evalueringsworkshops.

Resultater: The Handover from Intensive Care Unit to General Ward (K. L. Østergaard et al., 2019) afslører behovet for en ny tilgang til opfølgning af patienter, efter de overflyttes fra intensive til et sengeafsnit. I dette baseline studie afdækkes fakta omkring opfølgningen, som den var og resultatet er noget anderledes end først forestillet. Studiet afslører også, at manglende opfølgning kan have fatale konsekvenser for patienten.

Examining situated design practices (K. L. Østergaard et al., 2018) beskriver de deltagende sygeplejerskers designproces. Læringen i designprocesserne skabte en ny forståelse for hinandens arbejde. Forståelsen af egen og andres betydning i arbejdet med og omkring patienten skabte en eksplicit anerkendelse af og respekt for hinanden og hinandens arbejde. Med den nye forståelse af eget og andres arbejde blev det tydeligt, at det første designudkast til opfølgningsplejeplanen ikke ville fungere, som den var – en checkliste, der skulle ”vinges af ”, når en detaljeret beskrivelse af en proces var udført og på et bestemt tidspunkt.

A New Model for ICU follow-up (K. Østergaard, 2022) beskriver sygeplejerskernes andet design af opfølgningsplejeplanen. Her beskrives, hvordan den nye plan er anderledes fra den mere traditionelle checkliste og hvordan planen bruges i klinisk praksis. Sygeplejerskernes nye plan er designet ud fra det perspektiv, at intensivsygeplejersken har en ekspertise og arbejdsrutine og sygeplejersken på sengeafsnittet en anden. Begge er bedst inden for deres eget arbejdsområde, hvorfor den nye plan giver plads til, at sygeplejersken kan inddrage sin ekspertise i forhold til planen og inden for egne arbejdsrutiner. Til gengæld kræver den nye plan også, at sygeplejersken tager ansvar for patienten og de elementer, der indgår i opfølgningen.
Sygeplejerskernes nye opfølgningsplejeplan blev desværre forhindret i implementering på Imatis-tavlerne. Det skete af politiske og organisatoriske grunde og dette ph.d.-projekt havde desværre ingen indflydelse på denne beslutning. Derfor var det ikke muligt at evaluere en full scale implementering af den nye opfølgningsplejeplan. Planen blev testet i papirudgave og i langt mindre skala. Den præliminære evaluering er uddybet i kapitel 9 i denne afhandling og fremhæver, hvor vigtigt det er at involvere brugere og ikke mindst potentialet for PD blandt andet indenfor det danske sundhedsvæsen. Sygeplejerskerne fremhævede, at det var første gang, at de var blevet spurgt om noget, der havde direkte indflydelse på deres kliniske hverdag og at det fik dem til at føle et stort ejerskab for den nye opfølgningsplejeplan. De var meget frustrerede over, at deres design ikke måtte implementeres.

Konklusion: Den overordnede konklusion er, at for at sygeplejersker kan etablere en forståelse for hinandens arbejde i overflytningen af en patient fra intensiv til et sengeafsnit, må de mødes og skabe en fælles forståelse. Gennem den fælles forståelse kan de først der koordinere overflytningen og opfølgningen med respekt for hinandens ekspertise og arbejdspraksisser og med fælles mål for patienten. Participatory design har været en vigtig tilgang i projektet for at kunne opnå denne forståelse. Tilgangen har desuden ført til en styrket innovation og et styrket samarbejde mellem sygeplejerskerne på intensiv og sengeafsnittene. Den styrkede innovation har vist sig i sygeplejerskernes designprodukt, som afspejler en respekt og forståelse for hinandens ekspertise og arbejdspraksisser. Designproduktet er opnået gennem brugerdrevne designprocesser og opnåelse af en relationel forståelse, hvilket flyttede deltagernes traditionelle tilgang til overflytning og opfølgning efter intensivindlæggelse. Sygeplejerskerne, der deltog i design af opfølgningsplejeplanen, kommer med et vigtigt bidrag til forskning inden for opfølgning efter intensiv, samarbejde på tværs af afdelinger og ikke mindst til sygeplejerskers syn på sygeplejersker og vores ekspertiser.