Abstract
Ideen om innovation i den offentlige sektor er relativt ny i Danmark og går blot 5-6 år tilbage, selvom den internationalt kan spores årtier tilbage. På trods af den store interesse om begrebet, og de store forhåbninger, der tilsyneladende knyttes til innovation som løsning på fremtidens udfordringer, har interessen for teoretisk diskussion og udvikling af begrebet været yderst begrænset. Eksempelvis foregår der i stor udstrækning en direkte og ukritisk overførsel af definitioner af innovation fra den forskning, som hidtil har været fokuseret på innovation i private virksomheder, til forskningen i innovation i den offentlige sektor. Disse to kontekster er dog fundamentalt forskellige og udgangspunktet for dette paper er, at et begreb om innovation i den offentlige sektor bør afspejle dette. Dette gælder ikke mindst for så vidt, som man betragter innovation, som noget efterstræbelsesværdigt, som skal medføre forbedringer eller værdiskabelse.
Paperet diskuterer spørgsmålet: Hvad implicerer det for et begreb om ’offentlig sektor innovation’, hvis man omfatter innovation som forbedringer af eksisterende praksisser?
For at diskutere dette spørgsmål præsenteres forskellige bud på innovationsbegrebet som dels viser, hvordan det historisk har været defineret i ’klassiske’ bidrag inden for innovationsteorien , dels hvordan det defineres og forstås i forskningslitteratur, og politiske strategier, om innovation i den offentlige sektor i dag. Der argumenteres for, at de eksisterende begreber ikke kan redegøre for, hvordan man skal forstå forbedring af den offentlige sektor som netop offentlig under hensyn til de særlige normative fordringer, som er central i forståelsen af den offentlige sektor som politiske og demokratiske institutioner.

Originalsprog | Dansk |
---|---|
Publikationsdato | 2011 |
Antal sider | 14 |
Status | Udgivet - 2011 |
Begivenhed | Innovation og læring i kritisk og filosofisk perspektiv - Syddansk Universitet, Odense, Danmark Varighed: 4 maj 2011 → 4 maj 2011 |
Seminar
Seminar | Innovation og læring i kritisk og filosofisk perspektiv |
---|---|
Lokation | Syddansk Universitet |
Land/Område | Danmark |
By | Odense |
Periode | 04/05/2011 → 04/05/2011 |