Individualisering og social differentiering i det refleksivt moderne

Med udgangspunkt i en "rekonstruktion" af individualiseringsbegrebet i nyere sociologi diskuterer artiklen, på hvilken måde individualiseringen kan siges at have sat sig igennem i forhold til arbejdsliv (det fleksible arbejde), klasser, uddannelsesvalg (selvrealiseringsværdier), deltagelsesmønstre (fagforeninger, frivillige foreninger etc.), unges værdier og politiske orienteringer etc. Opløser individualiseringen i stigende grad de klassestrukturerede livsformer, eller opstår der tværtimod nye og mere komplekse stratifikations- og ulighedsmønstre i den refleksive modernitet? Er det rigtigt, at unge i dag i stigende grad bliver apolitiske og "mig-orienterede", eller er der snarere tale om, at de værdimæssigt og politisk orienterer sig på nye måder, der ikke kan indfanges af de velkendte kategorier? Er individualisering ensbetydende med øget frihed, eller er den tværtimod udtryk for fremkomsten af nye magt- og styringsformer, der italesætter borgerne som "moralsk ansvarlige subjekter", der selv har ansvaret for deres egen refleksive risikohåndtering (jf. Foucault, Rose, Dean)?