Inddragede Unge? Affekt, køn, krop og etnicitet i rusmiddelbehandling til unge

Afhandlingen undersøger inddragelse i rusmiddelbehandling til unge gennem udforskning af sociale in- og eksklusionsprocesser. Afhandlingen bygger på et etnografisk feltarbejde i en kommunal behandlingsinstitution for unge med problematiske rusmiddelforbrug. Via kollaborative metoder, samtaler, observationer, interviews, workshops og autoetnografi undersøges behandlingens praksisser med fokus på inddragelse. Institutionen tilbyder ambulant individuel samtalebaseret behandling, og der arbejdes ud fra behandlingsprincipper om recovery, helhedsorientering, ressourcefokusering og inddragelse. Institutionen arbejder ud fra Socialstyrelsens anbefalinger om social misbrugsbehandling til unge gennem behandlingsprogrammet MOVE.

Gennem normkritiske tilgange til betydningen af sociale kategorier undersøges relationer mellem unge og behandlere som affektive processer, hvor fremgang og fastlåsthed positionerer de unge på særlige måder. Afhandlingens første analyse har fokus på, hvordan følelser etableres i behandlingens praksisser, og udforsker hvilke typer af affekt, der opnår genkendelighed, anerkendelse og modstand. Tilgangen baserer sig på en performativitets-teoretisk forståelse af, at affekt produceres i relationer og gennem sine tilblivelser handler og bevæger sig på måder, der medvirker til at fastholde og etablere bestemte behandlingspositioner.

Afhandlingens andet analysekapitel undersøger, hvordan sociale kategorier konstitueres i behandlingen, ved at analysere betydningen af køn, krop og etnicitet. Med fokus på, hvordan de unge fremhæves og synliggøres gennem sociale kategorier, udforskes intersektioner mellem køn, krop og etnicitet i institutionen. Inddragelsen analyseres på vegne af disse kategorier og diskuterer, hvordan de har indflydelse på de ansattes håndtering af behandlingen. Analysen bygger på en poststrukturalistisk tilgang til køn og magt og inddrager dansk forskning i socialt arbejde.

Afhandlingen bidrager til viden om social differentiering i rusmiddelbehandling til unge og giver indblik i, hvordan inddragelse udfolder sig – og ikke udfolder sig – i de behandlende rum. Afhandlingens fokus på, hvordan behandler- og behandlingspositioner tager form i feltets kommunikative praksisser, giver indsigter i hvilke præmisser, inddragende behandling baserer sig på. Desuden bidrager afhandlingen til kommunikationsforskning i affekt og sociale kategorier og udgør et eksempel på, hvordan sociale praksisser kan analyseres som affektive samspil.