Abstract
Over de seneste år er ambitioner om at skabe bedre kvalitet og mere attraktive arbejdspladser i ældreplejen kommet på dagsorden i danske kommuner, som er begyndt at implementere faste, tværprofessionelle og selvstyrende teams. Denne reorganisering søger at løse velfærdsstatens forskellige kriser i relation til befolkningsdemografi, rekruttering og fastholdelse af professionelle, omsorgskvalitet og økonomi. Samtidig indskrives udviklingen i et større politisk reformprogram, hvor selvstyrende teams skal være med til at ’frisætte’ borgerne, medarbejderne og ældreplejen.
Med et blik for denne bredere samfundsmæssige rammesætning betragtes selvstyrende teams i denne afhandling ikke blot som en ny organisering, men snarere som et koncept eller nyt paradigme, der bærer på særlige idealer om god omsorg, om borger- og medarbejderroller samt attraktivt arbejde. Disse idealer oversættes ind i en dansk ældrepleje, hvor tidligere reformer ikke nødvendigvis erstattes, men skal sameksistere med de nye ambitioner. I selvstyrende teams får medarbejderne samtidig en central rolle, da de nu selv skal styre, beslutte og planlægge plejen og omsorgen i samarbejde med borgerne. Implementeringen af selvstyrende teams adresserer dermed både styringsforståelser og medarbejdernes praksis og i dette komplekse landskab skabes en række nye dilemmaer og udfordringer.
Gennem et omfattende etnografisk feltarbejde af policy-dokumenter og implementeringen af selvstyrende teams i to lokale ældreplejeenheder udforsker afhandlingen dette forandrede omsorgslandskab, og ikke mindst de komplekse dynamikker og dilemmaer, der former det.
Afhandlingens analyser præsenteres i fire artikler. Afhandlingen placerer sig teoretisk i en poststrukturalistisk tradition og trækker på den nordiske feministiske omsorgsforskning. Afhandlingen bidrager også til bredere diskussioner i arbejdslivsforskningen omkring teamarbejde, selvstyring, tværprofessionelt samarbejde, kontrol og ansvar.
Med et blik for denne bredere samfundsmæssige rammesætning betragtes selvstyrende teams i denne afhandling ikke blot som en ny organisering, men snarere som et koncept eller nyt paradigme, der bærer på særlige idealer om god omsorg, om borger- og medarbejderroller samt attraktivt arbejde. Disse idealer oversættes ind i en dansk ældrepleje, hvor tidligere reformer ikke nødvendigvis erstattes, men skal sameksistere med de nye ambitioner. I selvstyrende teams får medarbejderne samtidig en central rolle, da de nu selv skal styre, beslutte og planlægge plejen og omsorgen i samarbejde med borgerne. Implementeringen af selvstyrende teams adresserer dermed både styringsforståelser og medarbejdernes praksis og i dette komplekse landskab skabes en række nye dilemmaer og udfordringer.
Gennem et omfattende etnografisk feltarbejde af policy-dokumenter og implementeringen af selvstyrende teams i to lokale ældreplejeenheder udforsker afhandlingen dette forandrede omsorgslandskab, og ikke mindst de komplekse dynamikker og dilemmaer, der former det.
Afhandlingens analyser præsenteres i fire artikler. Afhandlingen placerer sig teoretisk i en poststrukturalistisk tradition og trækker på den nordiske feministiske omsorgsforskning. Afhandlingen bidrager også til bredere diskussioner i arbejdslivsforskningen omkring teamarbejde, selvstyring, tværprofessionelt samarbejde, kontrol og ansvar.
Originalsprog | Dansk |
---|
Forlag | Roskilde Universitet |
---|---|
Antal sider | 237 |
ISBN (Trykt) | 978-87-91362-56-9 |
ISBN (Elektronisk) | 978-87-91362-57-6 |
Status | Udgivet - 2024 |
Navn | Afhandlinger fra Ph.d.-skolen for Mennesker og Teknologi |
---|
Bibliografisk note
Vejleder: Annette KampVirksomhedsvejleder: Mie Andersen