IKV-studerende i et livshistorisk perspektiv: IKV-studerende med positive fremtidsperspektiver: om identifikation, rekonfiguration og professionssyntetisering

Denne artikel handler om to professionsbachelor-studerende, optaget gennem individuel kompetencevurdering (IKV) og deres forestillinger og ønsker til deres arbejdsliv når de er færdiguddannet. De to IKV-studerende, Amanda og Adam, er optaget på henholdsvis lærer- og pædagoguddannelsen. Artiklen viser at de begge igennem studiet tilegner sig en ny professionsidentitet, og den identifikationsproces det indebær koblet med rekonfiguration af tidligere læring
med den nye læring og ønsker og håb medfører en form for professionssyntetisering. De har begge positive fremtidsperspektiver, men ikke som lærer eller pædagog i traditionel forstand, men i stillinger hvor de kan kombinere tidligere og nuværende kompetencer. De positive fremtidsperspektiver er ikke alene realistiske muligheder og forhåbninger, men er på samme tid komplicerede sammenvævede dimensioner med forskellige former for det der kan betegnes som redigering eller forsvar der er knyttet til såvel fortid, nutid som fremtid. Fremtidsperspektiverne er derved, ud fra en livshistorisk tilgang, ’mere’ og andet end de umiddelbare ønsker og håb