Abstract
Da den såkaldte ubådssag startede, begyndte en sideløbende omfattende politiefterforskning og mediedækning af den drabssigtede Peter Madsen og den forsvundne/døde journalist Kim Wall. Denne artikel har et presseetisk perspektiv på dækningen, og gennem analyse af Ekstra Bladets journalistik diskuteres de presseetiske grænser og gråzoner, der opstår, når tabloidjournalisterne træder ind i en detektivrolle og efterligner politiets arbejdspraksis, samtidig med at de både skal levere fascinerende fortællinger med følelsesappel og er underlagt presseetiske regler. Studiet dokumenterer og diskuterer presseetiske dilemmaer, der opstår i relation til især motivspekulation, kildebrug, og når den hovedmistænkte er kendt i offentligheden.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Journalistica |
Vol/bind | 2019 |
Udgave nummer | 1 |
Sider (fra-til) | 29-48 |
Antal sider | 20 |
ISSN | 1901-6220 |
Status | Udgivet - 2 maj 2019 |
Emneord
- presseetik
- Kim Wall
- ubådssagen
- casestudie
- journalistroller
- kriminaljournalistik