Abstract
I den såkaldte livsreformbevægelse (ca. 1890 til ca. 1935) var bæredygtighed med naturen et eksistentielt spørgsmål for menneskeheden ligesom i nutidens klima- og miljødebat. Begreberne var ikke fuldstændig identiske: I stedet for bæredygtighed talte man om ’balance’, og ’natur’ blev primært forstået som menneskets oprindelige tilstand. Men ligesom i nutiden var bevægelsen en reaktion på det moderne, industrialiserede og urbaniserede samfund. Voksende udbredelse af nervelidelser var ét symptom på et unaturligt liv, som gennem tiltagende degeneration ville føre til hele menneskehedens undergang. Svaret var at genskabe balancen. Gennem individuelle handlinger såsom at spise vegetarisk, dyrke idræt og lade kroppen få adgang til sol, vand og luft lagde man grunden til et naturligt samfund i balance.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | TEMP - tidsskrift for historie |
Vol/bind | 12 |
Udgave nummer | 24 |
Sider (fra-til) | 71-88 |
ISSN | 1904-5565 |
Status | Udgivet - 2022 |
Udgivet eksternt | Ja |
Emneord
- Livsreformbevægelse
- bæredygtighed
- natur
- begrebshistorie