Abstract
USA’s tilbud om at købe Grønland analyseres fra en teoretisk vinkel. Med afsæt i neorealismen, afvises økonomiske gevinster som motivation for USA’s interesse. Tilbuddet anskues som led i en geostrategisk magtkamp, hvor Kina arbejder for at vinde politisk fodfæste i et selvstændigt og skrøbeligt Grønland med henblik på at fravriste USA deres geografisk betingede fordel ved ikke at have rivaler i eget nabolag. Et selvstændigt Grønland under kinesisk indflydelse vil ikke fundamentalt underminerer USA’s sikkerhed, men tabet af adgang til Thulebasen, vil kræve ressourcer som ellers kunne anvendes til at holde Kina i skak i Asien. Trumps tilbud kan derfor ses som et defensivt træk med henblik på at holde Kina ude af Washingtons indflydelsessfære. For Kina er Grønland ikke afgørende for at vinde den globale magtkamp. Derfor er Beijings betalingsvilje for Grønlands gunst begrænset. Uafhængighed opmuntres med luftige investerings løfter som kan mørne Grønlands politiske og administrative elite og øge deres modtagelighed for kinesisk indflydelse
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Groenland (Charlottenlund) |
Vol/bind | 68 |
Udgave nummer | 4 |
Sider (fra-til) | 150-159 |
Antal sider | 10 |
ISSN | 0017-4556 |
Status | Udgivet - 15 dec. 2020 |
Emneord
- Arktisk Strategi
- USA
- Kina
- Grønland
- Sikkerhed