Hvor solidaritet er længsel og inspiration utopi: En afhandling om læreres engagement og kritik i en målstyret skole

Ph.d.-afhandlingen Hvor solidaritet er længsel og inspiration utopi – en afhandling om læreres engagement og kritik i en målstyret skole udforsker læreres engagementsformer, refleksioner og kritikker fra livet i den målstyrede
skole. I de seneste årtier er der kommet en stigende opmærksomhed på at måle uddannelsesresultater. I årene efter den første PISA-test i 2001 fulgte en række initiativer, der satte fokus på at registrere elevers faglige formåen og styrke evalueringskulturen i den danske folkeskole. I juni 2013 indgik regeringen en
aftale om et fagligt løft af folkeskolen, som kom til at danne udgangspunkt for folkeskolereformen i 2014. Det faglige løft var kendetegnet ved en forståelse af faglighed som det, der kan måles gennem internationale og nationale test i læsning, skrivning og regning. I årene der fulgte udmærkede den målbaserede styring sig ved en forventning om, at lærere i den danske folkeskole tog de målbare succeskriterier til sig som pejlemærker for deres arbejde.

Med inspiration i den kritiske evnes sociologi udviklet af de franske sociologer Luc Boltanski og Laurent Thévenot søger afhandlingen at give læreres kritiske refleksioner over det målstyrede arbejde stemme. Samtidigt danner Thévenots engagementssociologi afsæt for en bredere forståelse af læreres engagement i
livet i skolen. Derudover inddrages den tyske sociolog Axel Honneth anerkendelsesteori med sigte på at belyse betingelserne for de intersubjektive og mellemmenneskelige samspil og møder i skolen. De forskellige teoriperspektiver skaber tilsammen blik for de konfliktsituationer, der knytter sig til det levede
liv som det sted, hvor læreres refleksioner tager sit afsæt, og de formulerede kritikker henter sin udsigelseskraft.

Afhandlingens analyser bygger på et observations- og interviewstudie med folkeskolelærere på to forskellige skoler, der har delt deres refleksioner over betingelserne for lærerarbejdet. Med inspiration fra Boltanski og Thévenot i samspil med John Deweys teori om den refleksive tænkning bliver der i
afhandlingen arbejdet med interviewet som et kritisk refleksionsrum. Både feltarbejdet og analyserne er drevet af en særlig opmærksomhed på de kritiske øjeblikke, hvor lærere gennem tilbageslagsoplevelser bliver forstyrrede i deres vanemæssige handlinger og tænkning, og der opstår en tvivlende tilstand, der åbner for, at refleksion og kritik kan udfolde sig.

Afhandlingens tre analysedele søger tilsammen at skabe en forståelse af læreres engagement som noget, der kan åbne sig for forskellige agendaer og værdier, der samtidig lukker for og afgrænser sig fra andre dimensioner af arbejdet. De indledende analysedele belyser, hvordan nogle lærere er i stand til at skabe mening i et arbejde, der er organiseret i en tæt forbindelse med den målbaserede styring. Lærernes engagement i den målbaserede styring fremtræder i sammenhæng med bestræbelser på at opnå social værdsættelse og anerkendelse inden for skolens værdihorisont, hvor de målbare standarder har fået en
central plads i lærernes vurderinger af, hvad det vil sige at lykkes i arbejdet. Med afsæt i Thévenots forståelse af det menneskelige engagements dobbelte natur åbnes der i analysen op for at forstå, hvordan læreres engagement i arbejdet kan skifte mellem tvivl og tillid til den målstyring, de er involveret i. Hvor
lærernes tillidsfulde involvering gør dem i stand til at arbejde målrettet i forhold til skolens kollektive mål og planer, åbnes der i interviewene ligeledes for en tvivlende tilstand og en dertil knyttet refleksion over, hvordan deres engagement i planerne på samme tid udgrænser andre måder at være engageret i arbejdet
på. Det, der her ofres, er en væren, der er orienteret mod nuet i skolen, en opmærksomhed på elevernes behov og en interesse for det, der bevæger og interesserer eleverne.

Den efterfølgende analyse, der omhandler den kritiske og retfærdiggørende engagementsform, belyser læreres sans for uretfærdighed ved at vise, hvordan der i engagementet i arbejdet – særligt i tilknytning til lærerarbejdets tvivlende sider – åbner sig en række kritikker rettet mod den institutionelle
organisering og den politiske styring. Blikket er med inspiration fra Boltanski og Thévenot rettet mod at skabe en forståelse for, hvordan læreres moralske og kritiske kapaciteter med udgangspunkt i hverdagslivets problemsituationer udfolder sig gennem nogle værdikonflikter mellem forskellige goder
og forestillinger om det fælles bedste. Analysen belyser for det første, at når livet bliver organiseret efter industrielle forskrifter, og aktørernes præstationer bliver sat i forgrunden for den sociale koordinering, bringes der en række ofre. De ofre, der bringes, er for det første det pres og det ubehag nogle lærere oplever, når elevernes resultater i et konkurrenceforhold til andre skoler bliver gjort til genstand for kontrol og evaluering. Sideløbende peger empirien på, at lærerne oplever, at der udspiller sig et tilsvarende konkurrenceforhold mellem eleverne, der splitter og skaber afstand i skolens sociale fællesskab.

For det andet italesætter nogle lærere et tab eller et form for savn efter at skabe plads til den inspiration, der kan opstå, når lærere og elever åbner sig for nuet og den umiddelbare glæde, der ligger i at fordybe sig i stoffet uden at skulle være rettet mod præstationer i fremtiden. Lærernes intention om at være skabende og inspirerede i forhold til undervisningsopgaven fremstår i deres fortællinger som en utopi i en skole, hvor hverdagen er organiseret med stærkt fokus på planer, test og resultater. Analysen belyser, at der i lærernes kritik ligger en grundlæggende konflikt mellem en industriel værdiorden, der er
karakteriseret ved struktur, målbare parametre og planer for fremtiden, og et gode, der i overensstemmelse med en inspireret værdiorientering, handler om at opnå en tilstand af inspiration, leg og glæde som noget, der er vigtigt og har værdi i sig selv.

For det tredje italesætter lærerne et offer, der handler om, at når elevernes personlighed eller værd bliver sidestillet med de resultater, de er i stand til at opnå, udfordrer det de lavt-præsterende elevers mulighed for at udvikle et sundt selvforhold i skolens sociale fællesskab. Analysen belyser i et anerkendelsesperspektiv, hvordan lærerne oplever, at den politiske målstyring og dens fokus på resultatoptimering skaber øget ulighed i kraft af, at det er uden for lærernes rækkevide at tage vare på de lavt-præsterende elevers selvforhold og værne dem mod de krænkelser, der knytter sig skolens præstationskultur.

Det står derved som en central pointe, at de værdier, der knytter sig til den målbaserede styring såsom kontrol og effektivitet, er med til at undertrykke og udgrænse andre værdier i skolens fællesskab såsom inspiration og solidaritet. Sideløbende er det afhandlingens konklusion, at det politiske fokus på faglig
professionalisering og specialisering bringer et offer, der handler om, at lærernes engagement i de relationelle og nære dimensioner af lærerarbejdet udgrænses. Analyserne peger på, at lærerne oplever magtesløshed, når de på den ene side skal leve op til forventningerne om at skabe gode resultater sideløbende med, at de på den anden side skal tage vare på eleverne og håndtere, støtte og hjælpe børn, der mistrives i skolen. Samlet set peger afhandlingens analyser på, at en skole, der er organiseret efter industrielle forskrifter med vægt på effektivisering og resultatoptimering, er med til at sætte ansvarligheden under pres, forstået som lærernes etiske forpligtigelse over for de konkrete elever i deres nære omverden.