Hvad skriver vi om - topik på sætningsniveau

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Abstract

Topik realiseres både på samtalens, på tekstens og på sætningens niveau og er utvivlsomt et af de mest centrale organiserende og sammenhængsskabende elementer i sprogbrugen. Det er ganske simpelt konstitutivt for forståelsen af sprogbrug som kommunikation at det realiserede indhold på et givet niveau kan relateres til ét og netop ét emne (topic) der er - eller indgår i - et overordnet emne for sprogbrugen. Inden for sprog- og sprogbrugsbeskrivelsen betragtes emnet (topic) således også som et pragmatisk universale. Der er forskelle på definitionerne alt efter teoretisk tilgang og hvilket realiseringsniveau der er genstand for beskrivelse. Ikke desto mindre er der ét kriterium der går igen i alle beskrivelser, nemlig aboutnessrelationen.
I sprogvidenskabelige beskrivelser af topik der realiseres på sætningsniveau, opereres der også med andre kriterier end aboutnessrelationen. Hvor mange og hvilke afhænger af den teoretiske tilgang. Beskrivelserne har dog det til fælles at de er funderet på subjekt prædikat-distinktionen således at aboutnessrelationen tolkes som relationen mellem en referent og et udsagn. Denne fundering indebærer samtidig at emnet indskrænkes til at være en referent, dvs. det som ét refererende udtryk i en sætning bruges til at referere til, og som med sætningen tildeles en logisk rolle i et bestemt sagforhold, herunder rollen som bærer af en bestemt egenskab. Dette kriterium, referentkriteriet som vi kan kalde det, eksemplificeres ved simple analyser som umiddelbart både forekommer intuitivt rigtige og generaliserbare. Afsøger man imidlertid sprogbrugen mere bredt, viser det sig at referentkriteriet divergerer med realiseringen af aboutnessrelationen som et pragmatisk universale. Det er det problem der behandles med denne artikel.
I afsnit 1 analyserer jeg hvordan termen topik bruges i sprog- og sprogbrugsbeskrivelsen, og opstiller i forlængelse heraf en overordnet definition af topik. I afsnit 2 præsenterer jeg en oversigt over sprogvidenskabelige redegørelser for topik på sætningsniveau og godtgør at disse redegørelser generelt opererer med referentkriteriet. I afsnit 3 viser jeg ud fra en række forskellige observationer af aboutness i sprogbrugen at subjekt prædikat-distinktionen er problematisk som grundlag for beskrivelsen af naturlige sprogs informationsstruktur. I afsnit 4 opstiller jeg med udgangspunkt i den retoriske opfattelse af topik et alternativt grundlag for denne beskrivelse: Antagelsen er at sproget opererer på hukommelsen og dermed på de vidensorganiseringsformer hukommelsen ud fra en række observationer og eksperimenter at dømme er kendetegnet ved. I afsnit 5 redegør jeg hvilke konsekvenser denne antagelse har for beskrivelsen af realiseringen af topik på sætningsniveau. Resultatet er følgende: Hvis vi antager at sætningens emne angiver det der gives information om med sætningen, så kan emnet ikke - som man hidtil har antaget - realiseres af et refererende udtryk; det fordrer en langt større del af sætningens sproglige materiale.
OriginalsprogDansk
TitelDet bedre argument
RedaktørerPeter Widell, Henrik Jørgensen
Antal sider31
ForlagWessel og Huitfeldt
Publikationsdato2007
Sider53-85
ISBN (Trykt)978-87-984271-6-2
StatusUdgivet - 2007
Udgivet eksterntJa

Emneord

  • Topik
  • emne
  • informationsstruktur

Citer dette