Hvad har æstetik og vandalisme med hinanden at gøre?

Hvad har æstetik og vandalisme med hinanden at gøre?
Jeg vil forsøge at redegøre for Asger Jorns ”extreme” og meget omfattende æstetik samt undersøge, hvilke roller henholdsvis ”vandalisme” og ”triolektik” spiller heri.
Jorns 5 bøger med serietitlen Meddelelser fra Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme udkom i årene 1961-64 – det sidste bind dog først posthumt, i 1980. Seriens tredje bind, Held og hasard. Dolk og guitar, var til gengæld allerede udkommet i 1952, uden for serien og uden en række tilføjelser, som Jorn indførte i den nye version fra 1963.
Det bind, der altså var blevet til som det første og formentlig bør ses som det grundlæggende, indeholder en lang og egensindig diskussion af æstetik. Hvad det går ud på, har Peter Shield analyseret på fremragende vis i sin bog Comparative Vandalism fra 1998, og Terese Østergaard Pedersen giver i sin bog Sammenlignende vandalisme fra 2015 en grundig gennemgang af alle praktiske aspekter af projektet med det omtalte institut, suppleret med et fantastisk billedmateriale.
I mit foredrag vil jeg analysere og diskutere Jorns æstetikbegreb, som det formuleres i denne periode og annonceres som ”Æstetikkens extreme fænomenologi og dens personlige, humane, sociale, naturlige og objektive relativitet” (1952, s. 5).
I den forbindelse vil jeg inddrage andre værker fra perioden, specielt det store billedværk Signes gravés sur les églises de l’Eure et du Calvados fra 1964, hvor Jorn tilsyneladende prøver at gøre nærmere rede for sammenhængen mellem sin æstetik og den ”triolektiske metode”, som fremstilles midt i dette værk som led i en udredning af vandalismen som et omfattende fænomen med æstetisk relevans (de relevante 8 sider blev samtidig udgivet særskilt af instituttet i Århus under titlen ”De la méthode triolectique dans ses applications en situlogie générale”).