Abstract
Kulturfænomener får deres betydning på baggrund af en historisk specifik horisont bestående af vaner, praksis- og produktionsformer, tekno-materielle betingelser, økonomiske rationaler m.m. Denne mangfoldighed af indvirkende faktorer, der danner baggrund for både erfaring og produktionen af et givent fænomen, kan sammenfattes i ideen om et format. Mens kunst- og kulturforskningen ofte fokuserer på egenskaberne ved de fremtrædende fænomener, er det denne artikels ærinde at belyse spørgsmålet om formatets rolle i betydningsdannelsen. Ansporet af aktuelle kunstværkers tematisering af formatet er det artiklens argument, at et givent fænomen ikke blot formidles igennem et sæt af formelle, praktiske og teknologiske omstændigheder. Kunst- og kulturfænomener såsom film, musik, billedkunst og arkitektur forudsætter et format og dermed en allerede formateret virkelighed. Formatet kan altså ikke reduceres til et spørgsmål om teknologiske omstændigheder eller til et aspekt af mediale processer, men må forstås som en allestedsnærværende og autonomt formende betingelse for kulturel udveksling i bred forstand. En hvilken som helst praksis eller tænkning udfolder sig således i et format og ud fra de specifikke logikker, koder og forventninger, som det indebærer. I artiklen undersøges betydningen af et sådant perspektiv og dets konsekvenser for en kunst- og kulturanalyse.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Konsthistorisk Tidskrift |
Vol/bind | 88 |
Udgave nummer | 1 |
Sider (fra-til) | 17-32 |
Antal sider | 16 |
ISSN | 0023-3609 |
DOI | |
Status | Udgivet - 2018 |