Hvad er egentlig problemet ved digitale arbejdsplatforme?

Seks teser om platformskapitalismen

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

Resumé

Den såkaldte platformsøkonomi er et af de områder, hvor digitaliseringen som en strukturel forandring af arbejdsmarkedet er mest iøjnefaldende. Begrebet platformsøkonomi betegner forretningsmodeller, som introducerer nye organiseringsformer for lønarbejde ved brug af digitale værktøjer. Digitaliseringen angår umiddelbart aftaleforholdene samt organiseringen af arbejdet. Arbejdsopgaver defineres, udbydes, aftales og koordineres ved brug af digitale, internetbaserede platforme. Dermed opløses et traditionelt ansættelsesforhold til fordel for mere midlertidige relationer i organiseringen af arbejdet på platformene.

Spørgsmålet er grundlæggende, hvordan vi skal forstå disse nye digitale formidlere af arbejde? Platformsøkonomi eller deleøkonomi? Uenighederne om såkaldt ”deleøkonomiske” forretningsmodeller har fyldt ganske meget i den danske offentlighed. Det er især UBERs kontroversielle forretningsstrategier og forsøg på at legitimere sig som deleøkonomi, som har vakt opsigt. Men polemikken har været hjulpet godt på vej af fagbevægelsens mediemæssige (mod)mobilisering omkring begrebet platformsøkonomi og politikeres bestræbelser på at markere ideologiske skillelinjer i forhold til at regulere udviklingen. Begrebet platformsøkonomi kom på dagsordenen. Symptomatisk ændrede den danske forening af ’deleøkonomiske’ virksomheder navn til Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark. Den politiske ændring af lovgivningen for taxavirksomhed fik UBER til at trække sig ud af det danske arbejdsmarked. Og med den nylige overenskomstaftale mellem platformen Hilfr og 3F virker visse danske platforme villige til at påtage sig et arbejdsgiveransvar. Ved en kombination af kommunikativ magt, lovgivningsbaseret og aftalebaseret regulering synes fagbevægelsen at have skabt grundlag for at forhindre de værste sociale konsekvenser af platformsøkonomien.

Platformsøkonomi er imidlertid et relativt formelt begreb. Det udtrykker interessekonflikterne omkring platformene. Modsætningerne i udviklingen af internetbaserede platforme til fordeling af arbejde træder fortsat tydeligt frem. I Regeringens nylige ”Strategi for vækst gennem deleøkonomi” blandes begreberne dele- og platformsøkonomi sammen, og der er fokus på ”de samfundsmæssige effekter” ved at understøtte de nye platformes ”innovation” og forbedring af ”konkurrenceevnen” (Erhvervsministeriet 2017). Der er en afgrund fra disse forhåbninger og til fagbevægelsens brug af begrebet platformsøkonomi til at trække klare politiske demarkationslinjer over for ureguleret opløsning af aftaleforholdene på arbejdsmarkedet. Begrebet om platformsøkonomi udtrykker en skrøbelig konsensus om at forholde sig til de nye aktører ud fra de etablerede samarbejds- og reguleringsformer på arbejdsmarkedet. Men der er fortsat en vis orienteringsusikkerhed i forhold til de nye fænomener. I det følgende foretager jeg et begrebs-eftersyn: Hvad adskiller deleøkonomi fra platformsøkonomi? Og straks vigtigere; hvilke dynamikker kommer i vejen for skabelsen af en bæredygtig, dansk platforms-økonomi, som skaber den ønskede samfundsmæssige rigdom? Jeg vil vise, hvordan en differentiering mellem den destruktive platforms-kapitalisme og den bæredygtige platforms-økonomi kan kvalificere vores orientering mod platformene.
OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskrift for Arbejdsliv
Vol/bind20
Udgave nummer3
Sider (fra-til)72-81
Antal sider9
ISSN1399-1442
DOI
StatusUdgivet - 2018

Emneord

  • platformsøkonomi
  • deleøkonomi
  • platformskapitalisme
  • prekarisering
  • markedsstyring
  • ny-taylorisering

Citer dette

@article{734f6faf996f42fab5fdf0946f041e72,
title = "Hvad er egentlig problemet ved digitale arbejdsplatforme?: Seks teser om platformskapitalismen",
abstract = "Den s{\aa}kaldte platforms{\o}konomi er et af de omr{\aa}der, hvor digitaliseringen som en strukturel forandring af arbejdsmarkedet er mest i{\o}jnefaldende. Begrebet platforms{\o}konomi betegner forretningsmodeller, som introducerer nye organiseringsformer for l{\o}narbejde ved brug af digitale v{\ae}rkt{\o}jer. Digitaliseringen ang{\aa}r umiddelbart aftaleforholdene samt organiseringen af arbejdet. Arbejdsopgaver defineres, udbydes, aftales og koordineres ved brug af digitale, internetbaserede platforme. Dermed opl{\o}ses et traditionelt ans{\ae}ttelsesforhold til fordel for mere midlertidige relationer i organiseringen af arbejdet p{\aa} platformene.Sp{\o}rgsm{\aa}let er grundl{\ae}ggende, hvordan vi skal forst{\aa} disse nye digitale formidlere af arbejde? Platforms{\o}konomi eller dele{\o}konomi? Uenighederne om s{\aa}kaldt ”dele{\o}konomiske” forretningsmodeller har fyldt ganske meget i den danske offentlighed. Det er is{\ae}r UBERs kontroversielle forretningsstrategier og fors{\o}g p{\aa} at legitimere sig som dele{\o}konomi, som har vakt opsigt. Men polemikken har v{\ae}ret hjulpet godt p{\aa} vej af fagbev{\ae}gelsens mediem{\ae}ssige (mod)mobilisering omkring begrebet platforms{\o}konomi og politikeres bestr{\ae}belser p{\aa} at markere ideologiske skillelinjer i forhold til at regulere udviklingen. Begrebet platforms{\o}konomi kom p{\aa} dagsordenen. Symptomatisk {\ae}ndrede den danske forening af ’dele{\o}konomiske’ virksomheder navn til Foreningen for Platforms{\o}konomi i Danmark. Den politiske {\ae}ndring af lovgivningen for taxavirksomhed fik UBER til at tr{\ae}kke sig ud af det danske arbejdsmarked. Og med den nylige overenskomstaftale mellem platformen Hilfr og 3F virker visse danske platforme villige til at p{\aa}tage sig et arbejdsgiveransvar. Ved en kombination af kommunikativ magt, lovgivningsbaseret og aftalebaseret regulering synes fagbev{\ae}gelsen at have skabt grundlag for at forhindre de v{\ae}rste sociale konsekvenser af platforms{\o}konomien. Platforms{\o}konomi er imidlertid et relativt formelt begreb. Det udtrykker interessekonflikterne omkring platformene. Mods{\ae}tningerne i udviklingen af internetbaserede platforme til fordeling af arbejde tr{\ae}der fortsat tydeligt frem. I Regeringens nylige ”Strategi for v{\ae}kst gennem dele{\o}konomi” blandes begreberne dele- og platforms{\o}konomi sammen, og der er fokus p{\aa} ”de samfundsm{\ae}ssige effekter” ved at underst{\o}tte de nye platformes ”innovation” og forbedring af ”konkurrenceevnen” (Erhvervsministeriet 2017). Der er en afgrund fra disse forh{\aa}bninger og til fagbev{\ae}gelsens brug af begrebet platforms{\o}konomi til at tr{\ae}kke klare politiske demarkationslinjer over for ureguleret opl{\o}sning af aftaleforholdene p{\aa} arbejdsmarkedet. Begrebet om platforms{\o}konomi udtrykker en skr{\o}belig konsensus om at forholde sig til de nye akt{\o}rer ud fra de etablerede samarbejds- og reguleringsformer p{\aa} arbejdsmarkedet. Men der er fortsat en vis orienteringsusikkerhed i forhold til de nye f{\ae}nomener. I det f{\o}lgende foretager jeg et begrebs-eftersyn: Hvad adskiller dele{\o}konomi fra platforms{\o}konomi? Og straks vigtigere; hvilke dynamikker kommer i vejen for skabelsen af en b{\ae}redygtig, dansk platforms-{\o}konomi, som skaber den {\o}nskede samfundsm{\ae}ssige rigdom? Jeg vil vise, hvordan en differentiering mellem den destruktive platforms-kapitalisme og den b{\ae}redygtige platforms-{\o}konomi kan kvalificere vores orientering mod platformene.",
keywords = "platforms{\o}konomi, dele{\o}konomi, platformskapitalisme, prekarisering, markedsstyring, ny-taylorisering",
author = "Weber, {S{\o}ren Salling}",
year = "2018",
doi = "10.7146/tfa.v20i3.110815",
language = "Dansk",
volume = "20",
pages = "72--81",
journal = "Tidsskrift for Arbejdsliv",
issn = "1399-1442",
publisher = "Werks Grafiske Hus",
number = "3",

}

Hvad er egentlig problemet ved digitale arbejdsplatforme? Seks teser om platformskapitalismen. / Weber, Søren Salling.

I: Tidsskrift for Arbejdsliv, Bind 20, Nr. 3, 2018, s. 72-81.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

TY - JOUR

T1 - Hvad er egentlig problemet ved digitale arbejdsplatforme?

T2 - Seks teser om platformskapitalismen

AU - Weber, Søren Salling

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - Den såkaldte platformsøkonomi er et af de områder, hvor digitaliseringen som en strukturel forandring af arbejdsmarkedet er mest iøjnefaldende. Begrebet platformsøkonomi betegner forretningsmodeller, som introducerer nye organiseringsformer for lønarbejde ved brug af digitale værktøjer. Digitaliseringen angår umiddelbart aftaleforholdene samt organiseringen af arbejdet. Arbejdsopgaver defineres, udbydes, aftales og koordineres ved brug af digitale, internetbaserede platforme. Dermed opløses et traditionelt ansættelsesforhold til fordel for mere midlertidige relationer i organiseringen af arbejdet på platformene.Spørgsmålet er grundlæggende, hvordan vi skal forstå disse nye digitale formidlere af arbejde? Platformsøkonomi eller deleøkonomi? Uenighederne om såkaldt ”deleøkonomiske” forretningsmodeller har fyldt ganske meget i den danske offentlighed. Det er især UBERs kontroversielle forretningsstrategier og forsøg på at legitimere sig som deleøkonomi, som har vakt opsigt. Men polemikken har været hjulpet godt på vej af fagbevægelsens mediemæssige (mod)mobilisering omkring begrebet platformsøkonomi og politikeres bestræbelser på at markere ideologiske skillelinjer i forhold til at regulere udviklingen. Begrebet platformsøkonomi kom på dagsordenen. Symptomatisk ændrede den danske forening af ’deleøkonomiske’ virksomheder navn til Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark. Den politiske ændring af lovgivningen for taxavirksomhed fik UBER til at trække sig ud af det danske arbejdsmarked. Og med den nylige overenskomstaftale mellem platformen Hilfr og 3F virker visse danske platforme villige til at påtage sig et arbejdsgiveransvar. Ved en kombination af kommunikativ magt, lovgivningsbaseret og aftalebaseret regulering synes fagbevægelsen at have skabt grundlag for at forhindre de værste sociale konsekvenser af platformsøkonomien. Platformsøkonomi er imidlertid et relativt formelt begreb. Det udtrykker interessekonflikterne omkring platformene. Modsætningerne i udviklingen af internetbaserede platforme til fordeling af arbejde træder fortsat tydeligt frem. I Regeringens nylige ”Strategi for vækst gennem deleøkonomi” blandes begreberne dele- og platformsøkonomi sammen, og der er fokus på ”de samfundsmæssige effekter” ved at understøtte de nye platformes ”innovation” og forbedring af ”konkurrenceevnen” (Erhvervsministeriet 2017). Der er en afgrund fra disse forhåbninger og til fagbevægelsens brug af begrebet platformsøkonomi til at trække klare politiske demarkationslinjer over for ureguleret opløsning af aftaleforholdene på arbejdsmarkedet. Begrebet om platformsøkonomi udtrykker en skrøbelig konsensus om at forholde sig til de nye aktører ud fra de etablerede samarbejds- og reguleringsformer på arbejdsmarkedet. Men der er fortsat en vis orienteringsusikkerhed i forhold til de nye fænomener. I det følgende foretager jeg et begrebs-eftersyn: Hvad adskiller deleøkonomi fra platformsøkonomi? Og straks vigtigere; hvilke dynamikker kommer i vejen for skabelsen af en bæredygtig, dansk platforms-økonomi, som skaber den ønskede samfundsmæssige rigdom? Jeg vil vise, hvordan en differentiering mellem den destruktive platforms-kapitalisme og den bæredygtige platforms-økonomi kan kvalificere vores orientering mod platformene.

AB - Den såkaldte platformsøkonomi er et af de områder, hvor digitaliseringen som en strukturel forandring af arbejdsmarkedet er mest iøjnefaldende. Begrebet platformsøkonomi betegner forretningsmodeller, som introducerer nye organiseringsformer for lønarbejde ved brug af digitale værktøjer. Digitaliseringen angår umiddelbart aftaleforholdene samt organiseringen af arbejdet. Arbejdsopgaver defineres, udbydes, aftales og koordineres ved brug af digitale, internetbaserede platforme. Dermed opløses et traditionelt ansættelsesforhold til fordel for mere midlertidige relationer i organiseringen af arbejdet på platformene.Spørgsmålet er grundlæggende, hvordan vi skal forstå disse nye digitale formidlere af arbejde? Platformsøkonomi eller deleøkonomi? Uenighederne om såkaldt ”deleøkonomiske” forretningsmodeller har fyldt ganske meget i den danske offentlighed. Det er især UBERs kontroversielle forretningsstrategier og forsøg på at legitimere sig som deleøkonomi, som har vakt opsigt. Men polemikken har været hjulpet godt på vej af fagbevægelsens mediemæssige (mod)mobilisering omkring begrebet platformsøkonomi og politikeres bestræbelser på at markere ideologiske skillelinjer i forhold til at regulere udviklingen. Begrebet platformsøkonomi kom på dagsordenen. Symptomatisk ændrede den danske forening af ’deleøkonomiske’ virksomheder navn til Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark. Den politiske ændring af lovgivningen for taxavirksomhed fik UBER til at trække sig ud af det danske arbejdsmarked. Og med den nylige overenskomstaftale mellem platformen Hilfr og 3F virker visse danske platforme villige til at påtage sig et arbejdsgiveransvar. Ved en kombination af kommunikativ magt, lovgivningsbaseret og aftalebaseret regulering synes fagbevægelsen at have skabt grundlag for at forhindre de værste sociale konsekvenser af platformsøkonomien. Platformsøkonomi er imidlertid et relativt formelt begreb. Det udtrykker interessekonflikterne omkring platformene. Modsætningerne i udviklingen af internetbaserede platforme til fordeling af arbejde træder fortsat tydeligt frem. I Regeringens nylige ”Strategi for vækst gennem deleøkonomi” blandes begreberne dele- og platformsøkonomi sammen, og der er fokus på ”de samfundsmæssige effekter” ved at understøtte de nye platformes ”innovation” og forbedring af ”konkurrenceevnen” (Erhvervsministeriet 2017). Der er en afgrund fra disse forhåbninger og til fagbevægelsens brug af begrebet platformsøkonomi til at trække klare politiske demarkationslinjer over for ureguleret opløsning af aftaleforholdene på arbejdsmarkedet. Begrebet om platformsøkonomi udtrykker en skrøbelig konsensus om at forholde sig til de nye aktører ud fra de etablerede samarbejds- og reguleringsformer på arbejdsmarkedet. Men der er fortsat en vis orienteringsusikkerhed i forhold til de nye fænomener. I det følgende foretager jeg et begrebs-eftersyn: Hvad adskiller deleøkonomi fra platformsøkonomi? Og straks vigtigere; hvilke dynamikker kommer i vejen for skabelsen af en bæredygtig, dansk platforms-økonomi, som skaber den ønskede samfundsmæssige rigdom? Jeg vil vise, hvordan en differentiering mellem den destruktive platforms-kapitalisme og den bæredygtige platforms-økonomi kan kvalificere vores orientering mod platformene.

KW - platformsøkonomi

KW - deleøkonomi

KW - platformskapitalisme

KW - prekarisering

KW - markedsstyring

KW - ny-taylorisering

U2 - 10.7146/tfa.v20i3.110815

DO - 10.7146/tfa.v20i3.110815

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 20

SP - 72

EP - 81

JO - Tidsskrift for Arbejdsliv

JF - Tidsskrift for Arbejdsliv

SN - 1399-1442

IS - 3

ER -