Abstract
Med afsæt i ny-materialismen og aktør-netværksteori diskuterer artiklen de forskningsetiske implikationer af princippet om generaliseret symmetri. Diskussionen omfatter dels spørgsmålet om hvilke etiske fordringer, der aktualiseres, når non-humane aktører i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, og giver et bud på, hvordan de kan indfris. Det grundlæggende argument er at hverken forsker eller felt har almagt til at definere etiske fordringer, men at etik opstår i interaktion det undersøgte netværk og forskerens netværk og pen. Denne identificering af en ny-materialistisk forskningsetik involverer en ny metodologi som i artiklen beskrives som heterogen opmærksomhed. Artiklen udfolder denne gennem en konceptualisering af risikovillighed og langsommelighed som et bud på etiske forsknings-måder.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Nordiske Udkast |
| Vol/bind | 39 |
| Udgave nummer | 1 |
| Sider (fra-til) | 71-85 |
| Antal sider | 15 |
| ISSN | 1396-3953 |
| Status | Udgivet - 2011 |
Emneord
- Forskningsetik
- metodologi
- poststrukturalisme
- ANT
- teknologi
- risikovillighed
- langsommelighed
Citer dette
Krøjer, J., & Søndergård, K. D. (2011). Hvad der gør noget og hvilken etik det implicerer: Om uregerlighed, risikovillighed og langsommelighed. Nordiske Udkast, 39(1), 71-85.