Humanister på bestilling? Empiriske perspektiver på diskursen om humaniorauddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans

Publikation: KonferencebidragPaperForskning

Abstract

Diskursen om humanisternes rolle i videnssamfundet abonnerer typisk på en polær retorik om 'politisk pres', 'krise' og 'værdikamp'. Med god grund anråbes en strukturel spænding mellem good old Humboldts non-instrumentelle vidensparadigme og de herskende politiske ideer om accountability, der udelukkende interesserer sig for uddannelse og forskning som bidrag til økonomisk vækst. Humanisterne føler sig miskendt og misforestået af det omkringliggende samfund. Og omvendt! Alt dette skulle gerne være kendt pensum for akademikere i de nordiske lande. Men diagnosen er efter min opfattelse kedelig og upræcis. Blandt andet fordi humanisterne faktisk aldrig har stået stærkere på arbejdsmarkedet, hvor de i stigende omfang indtager en række helt nye jobtyper, der kan tilskrives globaliseringen. I Danmark gælder det fx, at mere end 50 procent af de nyuddannede humanister i dag får job i den private sektor, mens blot 25 procent har et klassisk humanistjob inden for undervisning og forskning. Mit indlæg demonstrerer, hvordan at debatten om humanioras rolle i samfundet frem til i dag har været domineret af ideologiske kampe snarere end empirisk viden om, hvilke roller og funktioner, humanisterne indtager i samfundet. Hensigten er at vise, hvordan man hermed har bortretoucheret en viden, som på flere måder kan opfattes som et korrektiv til de politiske idealer om accountability. Fremstillingen tager udgangspunkt i en serie casestudier, foretaget i relation til mit ph.d.-projekt (2008-2011) ved Afdeling for Pædagogik på Københavns Universitet. Casestudierne kortlægger sammenhængen mellem uddannelsesudvikling og beskæftigelse på 10 udvalgte humaniorauddannelser i Danmark. Fokus vil i nærværende sammenhæng ligge på at vise, hvilke uddannelseselementer -og kompetencer, dimittenderne trækker på i hhv. nye og traditionelle jobs, og hvordan denne viden forholder sig til de politiske idealer om accountability. Som yderligere materiale henvises til de danske universiteters omfattende, kvantitative undersøgelse af humanisternes veje til arbejdsmarkedet 2002-2007 (http://hdl.handle.net/1800/3016).
OriginalsprogDansk
Publikationsdato2009
Antal sider15
StatusUdgivet - 2009
Udgivet eksterntJa
BegivenhedHumaniora i videnssamfundet - humanisternes roller og opgaver, Nordisk sommeruniversitet 2010 - Tyrifjord, Norge
Varighed: 20 jul. 200925 jul. 2009

Konference

KonferenceHumaniora i videnssamfundet - humanisternes roller og opgaver, Nordisk sommeruniversitet 2010
LandNorge
ByTyrifjord
Periode20/07/200925/07/2009

Bibliografisk note

Sider: 1-15

Citer dette