Herbert Marcuse: en humanistisk marxist

Mihail Larsen

    Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiFormidling

    Resumé

    For en hel generation af unge i Vesten kom den tysk-amerikanske filosof Herbert Marcuse (1898-1979) i 1960’erne til at spille en vigtig rolle som en inspirator til en ny læsning af Marx. Den kolde krig delte vandene mellem kapitalisme og kommunisme, og for de fleste var kommunismen ikke noget attraktivt valg. Lenin, Stalin og de kommunistiske regimer spærrede vejen for en læsning og forståelse af Marx. Undtaget herfra var et mindre antal af intellektuelle, fortrinsvis filosoffer, som hævdede, at ’den realt eksisterende socialismes’ brug af Marx var en misforståelse eller måske ligefrem en dogmatisk forfalskning. Selv om disse personer med tiden blev samlet i en gruppe under betegnelsen nymarxisme, var der tale om en meget broget forsamling, der næppe kan betegnes som en ’bevægelse’, men måske nok som en ’strømning’ med mange hvirvler. Ingen af dem havde større folkelig appel – med undtagelse af Marcuse, der lidt til sin egen overraskelse pludselig blev del af en bredere ’bevægelse’: 60’ernes vestlige ungdoms- og studenteroprør. Det var ikke mindst ham, der for en bredere kreds banede vejen for en ny læsning af Marx, fordi han med begreber og tanker fra bl.a. Marx kunne sætte ord på de ofte diffuse fornemmelse af ubehag ved den moderne kapitalisme.
    OriginalsprogDansk
    TitelMarxismen efter Marx : Tolv strømninger i det 20. århundrede
    RedaktørerMathias Hein Jessen m.fl.
    Antal sider8
    Udgivelses stedKøbenhavn
    ForlagFrydenlund Academic
    Publikationsdato2013
    Sider187 - 204
    ISBN (Trykt)9788771181142
    StatusUdgivet - 2013

    Emneord

    • Marx
    • marxisme
    • Frankfurterskole
    • kritisk teori
    • psykoanalyse
    • ungdomsoprør
    • humanisme

    Citer dette

    Larsen, M. (2013). Herbert Marcuse: en humanistisk marxist. I M. H. Jessen m.fl. (red.), Marxismen efter Marx: Tolv strømninger i det 20. århundrede (s. 187 - 204). København: Frydenlund Academic.
    Larsen, Mihail. / Herbert Marcuse : en humanistisk marxist. Marxismen efter Marx: Tolv strømninger i det 20. århundrede. red. / Mathias Hein Jessen m.fl. København : Frydenlund Academic, 2013. s. 187 - 204
    @inbook{8318edee31d940339346d901dd4ab4ce,
    title = "Herbert Marcuse: en humanistisk marxist",
    abstract = "For en hel generation af unge i Vesten kom den tysk-amerikanske filosof Herbert Marcuse (1898-1979) i 1960’erne til at spille en vigtig rolle som en inspirator til en ny l{\ae}sning af Marx. Den kolde krig delte vandene mellem kapitalisme og kommunisme, og for de fleste var kommunismen ikke noget attraktivt valg. Lenin, Stalin og de kommunistiske regimer sp{\ae}rrede vejen for en l{\ae}sning og forst{\aa}else af Marx. Undtaget herfra var et mindre antal af intellektuelle, fortrinsvis filosoffer, som h{\ae}vdede, at ’den realt eksisterende socialismes’ brug af Marx var en misforst{\aa}else eller m{\aa}ske ligefrem en dogmatisk forfalskning. Selv om disse personer med tiden blev samlet i en gruppe under betegnelsen nymarxisme, var der tale om en meget broget forsamling, der n{\ae}ppe kan betegnes som en ’bev{\ae}gelse’, men m{\aa}ske nok som en ’str{\o}mning’ med mange hvirvler. Ingen af dem havde st{\o}rre folkelig appel – med undtagelse af Marcuse, der lidt til sin egen overraskelse pludselig blev del af en bredere ’bev{\ae}gelse’: 60’ernes vestlige ungdoms- og studenteropr{\o}r. Det var ikke mindst ham, der for en bredere kreds banede vejen for en ny l{\ae}sning af Marx, fordi han med begreber og tanker fra bl.a. Marx kunne s{\ae}tte ord p{\aa} de ofte diffuse fornemmelse af ubehag ved den moderne kapitalisme.",
    keywords = "Marx, marxisme, Frankfurterskole, kritisk teori, psykoanalyse, ungdomsopr{\o}r, humanisme",
    author = "Mihail Larsen",
    year = "2013",
    language = "Dansk",
    isbn = "9788771181142",
    pages = "187 -- 204",
    editor = "{Jessen m.fl.}, {Mathias Hein}",
    booktitle = "Marxismen efter Marx",
    publisher = "Frydenlund Academic",

    }

    Larsen, M 2013, Herbert Marcuse: en humanistisk marxist. i MH Jessen m.fl. (red.), Marxismen efter Marx: Tolv strømninger i det 20. århundrede. Frydenlund Academic, København, s. 187 - 204.

    Herbert Marcuse : en humanistisk marxist. / Larsen, Mihail.

    Marxismen efter Marx: Tolv strømninger i det 20. århundrede. red. / Mathias Hein Jessen m.fl. København : Frydenlund Academic, 2013. s. 187 - 204.

    Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiFormidling

    TY - CHAP

    T1 - Herbert Marcuse

    T2 - en humanistisk marxist

    AU - Larsen, Mihail

    PY - 2013

    Y1 - 2013

    N2 - For en hel generation af unge i Vesten kom den tysk-amerikanske filosof Herbert Marcuse (1898-1979) i 1960’erne til at spille en vigtig rolle som en inspirator til en ny læsning af Marx. Den kolde krig delte vandene mellem kapitalisme og kommunisme, og for de fleste var kommunismen ikke noget attraktivt valg. Lenin, Stalin og de kommunistiske regimer spærrede vejen for en læsning og forståelse af Marx. Undtaget herfra var et mindre antal af intellektuelle, fortrinsvis filosoffer, som hævdede, at ’den realt eksisterende socialismes’ brug af Marx var en misforståelse eller måske ligefrem en dogmatisk forfalskning. Selv om disse personer med tiden blev samlet i en gruppe under betegnelsen nymarxisme, var der tale om en meget broget forsamling, der næppe kan betegnes som en ’bevægelse’, men måske nok som en ’strømning’ med mange hvirvler. Ingen af dem havde større folkelig appel – med undtagelse af Marcuse, der lidt til sin egen overraskelse pludselig blev del af en bredere ’bevægelse’: 60’ernes vestlige ungdoms- og studenteroprør. Det var ikke mindst ham, der for en bredere kreds banede vejen for en ny læsning af Marx, fordi han med begreber og tanker fra bl.a. Marx kunne sætte ord på de ofte diffuse fornemmelse af ubehag ved den moderne kapitalisme.

    AB - For en hel generation af unge i Vesten kom den tysk-amerikanske filosof Herbert Marcuse (1898-1979) i 1960’erne til at spille en vigtig rolle som en inspirator til en ny læsning af Marx. Den kolde krig delte vandene mellem kapitalisme og kommunisme, og for de fleste var kommunismen ikke noget attraktivt valg. Lenin, Stalin og de kommunistiske regimer spærrede vejen for en læsning og forståelse af Marx. Undtaget herfra var et mindre antal af intellektuelle, fortrinsvis filosoffer, som hævdede, at ’den realt eksisterende socialismes’ brug af Marx var en misforståelse eller måske ligefrem en dogmatisk forfalskning. Selv om disse personer med tiden blev samlet i en gruppe under betegnelsen nymarxisme, var der tale om en meget broget forsamling, der næppe kan betegnes som en ’bevægelse’, men måske nok som en ’strømning’ med mange hvirvler. Ingen af dem havde større folkelig appel – med undtagelse af Marcuse, der lidt til sin egen overraskelse pludselig blev del af en bredere ’bevægelse’: 60’ernes vestlige ungdoms- og studenteroprør. Det var ikke mindst ham, der for en bredere kreds banede vejen for en ny læsning af Marx, fordi han med begreber og tanker fra bl.a. Marx kunne sætte ord på de ofte diffuse fornemmelse af ubehag ved den moderne kapitalisme.

    KW - Marx

    KW - marxisme

    KW - Frankfurterskole

    KW - kritisk teori

    KW - psykoanalyse

    KW - ungdomsoprør

    KW - humanisme

    M3 - Bidrag til bog/antologi

    SN - 9788771181142

    SP - 187

    EP - 204

    BT - Marxismen efter Marx

    A2 - Jessen m.fl., Mathias Hein

    PB - Frydenlund Academic

    CY - København

    ER -

    Larsen M. Herbert Marcuse: en humanistisk marxist. I Jessen m.fl. MH, red., Marxismen efter Marx: Tolv strømninger i det 20. århundrede. København: Frydenlund Academic. 2013. s. 187 - 204