Harsh Winds: Contested Indigeneous Rights in Energy Projects in Kenya and Sweden

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

Abstract

Som en del af den grønne omstilling er en overgang til vedvarende energi endelig i gang. Ikke alle drager samme fordel af denne omstilling. Oprindelige folk har i stigende grad og i en uforholdsmæssig skala set deres landområder blive udpeget til områder for minedrift af overgangsmineraler og opførelse af energiinfrastrukturer. Samtidigt oplever indfødte folk en øget sårbarhed over for følgerne af klimaforandringerne. I internationale fora, hvor vigtige beslutninger træffes om store globale udfordringer som klimaændringer og tab af biodiversitet, bruger indfødte folk sloganet "intet om os uden os". Men på trods af statslige myndigheder og virksomhedsaktørers forpligtelser til normer for oprindelige folks rettigheder udelukkes oprindelige folk og deres viden ofte fra beslutningsprocesser, der påvirker dem. Dette sker på globalt, nationalt, lokalt og projektniveau. Afhandlingen undersøger denne kløft mellem rettigheder på papir og rettigheder i praksis. Der argumenteres for, at normer for oprindelige folks rettigheder ikke er fastlagte; reelt fortsætter konflikter om dem efter de er blevet institutionaliseret i traktater, erklæringer eller forretningsstandarder, og bryder ud under projektimplementeringen, hvilket resulterer i variationer i normpraksisser.

Gennem studiet af to store onshore-vindprojekter, Lake Turkana Wind Power (LTWP)-projektet i Marsabit County, Kenya, og Markbygden-projektet i Norrbotten, Sverige, spørger denne artikelbaserede afhandling, hvordan centrale aktører i disse projekter forstår og udfordrer normer for oprindelige folks rettigheder, og hvilke mangler i normimplementeringen der kan følge.

Afhandlingen har til formål at belyse, hvordan indfødte folk kæmper for at opnå respekt for deres rettigheder fra staten og virksomhedsaktører, der i høj grad kontrollerer implementeringen af deres rettigheder. Den har specifikt fokus på retten til fri, forudgående og informeret samtykke (FPIC), her forstået som en grundlæggende konfliktfuld og kompleks menneskerettighedsnorm.

Ved at bidrage med dybdegående diskussioner af, hvad normer som FPIC betyder i praksis gennem en original sammenligning af sager i den globale nord og globale syd, udfylder afhandlingen en videnskløft i forskningen og bidrager med vigtige indsigter. Metodologisk udpeger afhandlingen et behov for at se ud over opdelingen mellem det globale nord og syd, da den viser, at respekt for oprindelige folks rettigheder ikke bør tages for givet noget sted, selv i lande der eksplicit anerkender sådanne rettigheder. Denne konklusion bidrager til teorien ved at afsløre grænserne ved anerkendelse- og procedureretningslinjer inden for energiretfærdighedsrammer. Den udfordrer også opfattelsen inden for forskningen i normlokalisering om, at normimplementering er mere sandsynlig, når den 'passer' til den kontekst, den introduceres i.

Artikel 1 undersøger LTWP-sagen, mens artikel 2 undersøger Markbygden-projektet, og artikel 3 er et sammenlignende casestudie. Alle artiklerne anvender litteraturstudier, dokumentanalyse og interviews som metoder. I alt blev der gennemført 54 interviews og 14 uformelle samtaler med lokale oprindelige folk, (internationale) ikke-statslige og civilsamfundsorganisationer, akademikere, konsulenter, projektinvestorer samt lokale, regionale og nationale myndigheder. Derudover bidrog to måneders feltarbejde i Sverige til analyserne i artikel 2 og 3. Desuden blev indsigter fra online og personlig deltagelse i forskellige arrangementer anvendt i hele afhandlingen.

De empiriske resultater fra de tre artikler fører til den konklusion, at mens mangler i rettighedsimplementering delvist kan forklares med manglende viden og erfaring med implementering af oprindelige folks rettigheder, er de også politisk motiverede
OriginalsprogEngelsk
UdgivelsesstedRoskilde
ForlagRoskilde Universitet
Antal sider236
StatusUdgivet - 2024
NavnFS & P Ph.D. afhandlinger
ISSN0909-9174

Bibliografisk note

Hovedvejleder: Lars Buur (RUC)
Bivejleder: Lars Engberg-Pedersen (DIIS)

Citer dette