Hadefulde ytringer i den offentlige online debat

Denne rapport beskriver resultaterne fra en undersøgelse om hadefulde ytringer
udarbejdet i 2016. Formålet med undersøgelsen er at få indsigt i, hvor ofte
hadefulde ytringer optræder i forbindelse med nyhedsformidling og debat.
Rapporten gennemgår data bestående af knap 3.000 kommentarer fra
henholdsvis DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider. På baggrund af
disse kommentarer udledes tendenser og mønstre i et forsøg på at kortlægge
omfanget og karakteren af hadefulde ytringer i en bestemt periode.
Disse tendenser sammenholde vi med resultaterne fra en Megafon-måling
blandt danske Facebook-brugere, hvor der er blevet spurgt ind til oplevelse af
debatten og debattonen, og hvorvidt disse oplevelser har betydning for, om man
deltager i den offentlige debat online.
Desuden gennemgår vi den eksisterende lovgivning på området samt de
overordnede juridiske rammer, som sættes af international menneskeret samt
dansk ret.
Helt overordnet ser vi i denne undersøgelse nærmere på følgende:
 Omfanget af de hadefulde ytringer på DR Nyheders og TV2 Nyhedernes
Facebook-sider
 Hvilke emner der giver anledning til hadefulde ytringer
 Hvem der ytrer sig hadefuldt
 Hvem eller hvad de hadefulde ytringer rettes mod
 Karakteren af de hadefulde ytringer
 Konsekvenser af en hård tone i den offentlige debat på Facebook.
7
Med denne undersøgelse sætter vi fokus på hadefulde ytringer i den offentlige
debat online med udgangspunkt i DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebooksider.
Når det er vigtigt at anskue fænomenet hadefulde ytringer ud fra et menneskeretligt
perspektiv, skyldes det, at vi bevæger os inden for rammen af en af de helt
centrale grundsten i vores demokrati, nemlig ytringsfriheden. Men ytringsfriheden
er ikke absolut, og et menneskeretligt dilemma opstår. På den ene side
handler det om at give vide rammer for ytringsfriheden, samtidig med at tage
hensynet til at beskytte udsatte grupper mod had, diskrimination og racisme
seriøst.
Datagrundlaget for undersøgelsen er 2996 kommentarer, som er indsamlet på
DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider, efter at en redigering fra
medierne og Facebook har fundet sted. Analysen viser, at hver syvende
kommentar, der får lov til at blive stående, er hadefuld. Det betyder, at langt
hovedparten af kommentarerne (85 procent) ikke er hadefulde ytringer. Men det
betyder også, at 15 procent af den offentlige debat i forbindelse med nyhedsformidling
på DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider består af
hadefulde udfald mod enkeltpersoner eller grupper.
HAD I OPSLAG OM RELIGION, UDLÆNDINGE OG KØN
Hadefulde ytringer forekommer hyppigst i nyhedsopslag om emner som religion
og tro, flygtninge, migration og asyl samt ligestilling. Sammenlagt finder vi den
største mængde af hadefulde ytringer i forbindelse med emnerne vold,
kriminalitet og retsvæsen og emner om udenrigspolitiske forhold og anden
politik (politiske emner, der ikke entydigt kan placeres i de eksisterende
kategorier, fx nyheder om EU).
HAD AVLER HAD
Der er fundet en klar overrepræsentation af hadefulde ytringer i debatter, hvor
nyhedsopslaget også indeholder en hadefuld ytring, fx i form af et citat fra en
kilde, og der er ligeledes en øget risiko for, at en hadefuld kommentar kommer
som svar på en eksisterende brugerkommentar, der også er hadefuld.
RESUMÉ
8
MÆND SKRIVER FLEST HADEFULDE KOMMENTARER
Mandlige debattører står som afsender af langt de fleste hadefulde ytringer (76
procent), og målet for hadet er i langt de fleste tilfælde en gruppe af mennesker
fremfor fx en konkret debattør. De hadefulde ytringer er i de fleste tilfælde rettet
mod andre personers politiske holdninger eller mod dem, der er politikere.
Religion og etnicitet er områder, der ofte er skydeskive for hadefulde
kommentarer. Særligt islam og særligt mennesker med etnisk oprindelse i
Mellemøsten eller i Vesten uden for Danmark er mål for hadet. En persons køn
er ligeledes mål for de hadefulde ytringer. I disse tilfælde er ytringerne i højere
grad rettet mod kvinder end mænd.
MEDIERNE FÅR KUN FJERNET DE VÆRSTE KOMMENTARER
Hovedparten af de hadefulde ytringer ligger i den milde ende af den grovhedsskala
fra 1 til 5, der er brugt til at indfange nuancerne i de hadefulde ytringer. Det
tyder på, at nyhedsmedierne har godt fat i redigeringen af deciderede trusler,
men når hver syvende kommentar stadig er hadefuld efter redigering, tyder det
samtidig på, at nyhedsmedierne mangler at finde nøglen til, hvordan de
håndterer de hadefulde ytringer, der ikke er decideret truende.
TONEN BETYDER AT MANGE AFSTÅR FRA AT DELTAGE
Der er gennemført en Megafon-måling blandt danske Facebook-brugere, der
viser, at tonen i debatten afholder folk fra at deltage i debatter. Særligt emner
om flygtninge, migration og asyl, religion og tro og integration afholder
respondenterne sig fra at debattere, og kvinder afholder sig i højere grad end
mænd fra at debattere disse emner. Konsekvensen af den hårde tone er, at
mange brugere afstår fra at bruge deres ytringsfrihed og deltage i debatten.
MEDIERNES ANSVAR AT FJERNE DE HADSKE INDLÆG
77 procent af de adspurgte mener, at medierne har et ansvar for at fjerne
krænkende og nedsættende kommentarer. Et flertal af brugerne mener således,
at medierne bør være mere proaktive for at sikre en ordentlig tone. Spørgsmålet
er, hvordan medierne skal gå til den opgave?
9
Rapporten sætter lys på problematikken og kommer med en række anbefalinger.
Formålet med anbefalingerne er at pege på tiltag, der kan styrke indsatsen mod
hadefulde ytringer på nyhedsmediers online platforme.
ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
 Nyhedsmedierne sikrer en gennemskuelig og konsistent moderering af deres
online debatter. Det indebærer som minimum, at medierne formulerer klare
og let tilgængelige retningslinjer for online debat, som det følger af de
presseetiske regler, og sikrer en konsekvent håndhævelse af disse, samt at
der er klarhed over, hvordan og hvor brugere kan klage over hadefulde
indlæg.
 Nyhedsmedierne tilmelder deres Facebook-sider samt øvrige sociale medieplatforme
til Pressenævnet. Når Facebook-sider tilmeldes Pressenævnet,
sender det et klart signal om, at de presseetiske regler skal overholdes, og
det giver brugere mulighed for at klage til Pressenævnet.
 Medieansvarsloven tages op til revision for at præcisere nyhedsmediernes
ansvar i debatter på sociale medier, som de selv faciliterer gennem nyhedsopslag.
Medieansvarsloven bør tilpasses, så den i højere grad afspejler den
aktuelle medievirkelighed med særligt fokus på nyhedsmediers stigende brug
af sociale medier.
 Regeringen udvikler en national handlingsplan mod hadefulde ytringer i
lighed med Norge og Sverige. Handlingsplanen bør have fokus på både de
lovlige og ulovlige hadefulde ytringer og komme med bud på, hvilke
samfundsområder der bør have særlig opmærksomhed, herunder medierne.
Desuden bør handlingsplanen adressere, hvordan hadefulde ytringer kan
bekæmpes via andre virkemidler end lovgivning og forbud.
10
 Politiet tilvejebringer offentligt tilgængelig statistik over antallet af sager om
hadefulde ytringer efter straffelovens § 266 b, hvor påtale opgives og på
hvilket grundlag.
 Facebook årligt offentliggør landespecifikke tal over omfanget af
anmeldelser, som vedrører deres retningslinjer for hadefuld tale, herunder
hvor mange af disse der er imødekommet.