Good or bad credits from European sources? Europe's financial credibility is bettere than populist credits for wood combustion

Politologisk forskning har underbelyst EU's egne låneinstitutter, især EIB. Artiklen starter med at vise, hvorfor og hvordan dette kunne lade sig gøre, støttet på økonom og historiker Stuart Hollands mangeårige virke på dette felt. EU har institutionelle ordninger til at medlemsstaternes statsbudgetter kunne aflastes væsentligt gennem låntagning på EU-plan, hvorigennem grebet i skatteborgernes lommer kunne mindskes. Via kapitalmarkederne kunne opsparing omsættes i investeringer, hvis der forelå enighed om fornuftige projekter som f.eks. på energi- og klimaområdet med massiv støtte til el-transmissionsnet for off-shore vindkraftanlæg og disse selv.
I stedet for gives der ud fra en misforståelse om, at afbrænding af al biomasse, herunder træ, på forhånd var CO2-neutral de facto kreditter til en problematisk omstilling fra fossile energiråstoffer til vedvarende energi. Artiklen diskuterer den voksende modstand mod denne fejlopfattelse ud fra en metodologisk interessant udvikling i staten Massachussetts regulering på området. Rapporten fra Manomet Center of Conservation Science er metodisk avanceret ved at præsentere modelberegninger over tid for, hvornår break-even-pointet 'CO2-neutralitet' er opnået efter den indledende fase, hvor netto-udledningen af CO2 vokser ved overgangen fra fossile, mere effektive energiråstoffer til træfyring/biomasse. Artiklen diskuterer også nogle svagheder ved paramter-valget i rapporten, men ser metoden som et fremskridt.