Generationsspecifikke forskelle mellem pædagogers faglighed

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

Daginstitutionernes betydning for samfundet og for menneskernes livsmuligheder er et tilbagevendende emne i samfundsdebatten herhjemme, da daginstitutioner ses som en grundlæggende faktor i den måde, velfærdssamfundet er organiseret og fungerer på. Daginstitutioner er et eksempel på, hvordan borgere, ansatte og velfærdssamfund mødes i institutionaliserede rammer. I den forstand ser vi daginstitutionerne som emblematiske for den samfundsmæssige udvikling, der historisk har fundet sted i forholdet mellem menneske, arbejde og samfund, der har udfoldet sig herhjemme siden velfærdsstatens spæde begyndelse og frem til nu. Her er New Public Management for længst af mange forskere udpeget som et væsentligt vendepunkt i velfærdssamfundet og for dets institutioner, og det er i mange arbejdslivssammenhænge blevet undersøgt, hvad NPM har betydet for opgavevaretagelsen og for de ansattes opfattelse af denne. I denne artikel rejser vi spørgsmålet, om det er muligt at identificere et før og et efter NPM, når det gælder ansattes forståelse af deres faglighed. Vores undersøgelse kaster et kritisk blik på arbejdet i daginstitutioner som et eksempel på en velfærdsstatslig institution, der i hverdagen er arbejdsplads for en meget stor gruppe mennesker. Vores analyser peger på, at NPM har haft tydelige effekter for pædagogers mulighed for at etablere deres faglighed, og at der er klare forskelle på daginstitutionspædagogers forståelse af deres egen faglighed, afhængigt af, om de har arbejdslivserfaringer fra tiden før NPM, eller om de udelukkende har arbejdslivserfaringer fra tiden efter NPM gennemsattes som styringslogik på daginstitutionsområdet.
OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskrift for Arbejdsliv
Vol/bind19
Udgave nummer4
Sider (fra-til)74-88
Antal sider15
ISSN1399-1442
StatusUdgivet - 11 dec. 2017

Bibliografisk note

Artiklen er den første publicering fra forskningsprojektet Kampe om pædagogisk viden i praksis

Emneord

  • Arhejdsliv
  • faglighed
  • pædagoger
  • erindringsværksted
  • pædagogfaglighed

Citer dette

@article{edb6471976b848f491a46e90ae4d0b33,
title = "Generationsspecifikke forskelle mellem p{\ae}dagogers faglighed",
abstract = "Daginstitutionernes betydning for samfundet og for menneskernes livsmuligheder er et tilbagevendende emne i samfundsdebatten herhjemme, da daginstitutioner ses som en grundl{\ae}ggende faktor i den m{\aa}de, velf{\ae}rdssamfundet er organiseret og fungerer p{\aa}. Daginstitutioner er et eksempel p{\aa}, hvordan borgere, ansatte og velf{\ae}rdssamfund m{\o}des i institutionaliserede rammer. I den forstand ser vi daginstitutionerne som emblematiske for den samfundsm{\ae}ssige udvikling, der historisk har fundet sted i forholdet mellem menneske, arbejde og samfund, der har udfoldet sig herhjemme siden velf{\ae}rdsstatens sp{\ae}de begyndelse og frem til nu. Her er New Public Management for l{\ae}ngst af mange forskere udpeget som et v{\ae}sentligt vendepunkt i velf{\ae}rdssamfundet og for dets institutioner, og det er i mange arbejdslivssammenh{\ae}nge blevet unders{\o}gt, hvad NPM har betydet for opgavevaretagelsen og for de ansattes opfattelse af denne. I denne artikel rejser vi sp{\o}rgsm{\aa}let, om det er muligt at identificere et f{\o}r og et efter NPM, n{\aa}r det g{\ae}lder ansattes forst{\aa}else af deres faglighed. Vores unders{\o}gelse kaster et kritisk blik p{\aa} arbejdet i daginstitutioner som et eksempel p{\aa} en velf{\ae}rdsstatslig institution, der i hverdagen er arbejdsplads for en meget stor gruppe mennesker. Vores analyser peger p{\aa}, at NPM har haft tydelige effekter for p{\ae}dagogers mulighed for at etablere deres faglighed, og at der er klare forskelle p{\aa} daginstitutionsp{\ae}dagogers forst{\aa}else af deres egen faglighed, afh{\ae}ngigt af, om de har arbejdslivserfaringer fra tiden f{\o}r NPM, eller om de udelukkende har arbejdslivserfaringer fra tiden efter NPM gennemsattes som styringslogik p{\aa} daginstitutionsomr{\aa}det.",
keywords = "Arhejdsliv, faglighed, p{\ae}dagoger, erindringsv{\ae}rksted, p{\ae}dagogfaglighed",
author = "Jo Kr{\o}jer and Nielsen, {Steen Baag{\o}e} and Mogensen, {Kevin Holger}",
note = "Artiklen er den f{\o}rste publicering fra forskningsprojektet Kampe om p{\ae}dagogisk viden i praksis",
year = "2017",
month = "12",
day = "11",
language = "Dansk",
volume = "19",
pages = "74--88",
journal = "Tidsskrift for Arbejdsliv",
issn = "1399-1442",
publisher = "Werks Grafiske Hus",
number = "4",

}

Generationsspecifikke forskelle mellem pædagogers faglighed. / Krøjer, Jo; Nielsen, Steen Baagøe; Mogensen, Kevin Holger.

I: Tidsskrift for Arbejdsliv, Bind 19, Nr. 4, 11.12.2017, s. 74-88.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Generationsspecifikke forskelle mellem pædagogers faglighed

AU - Krøjer, Jo

AU - Nielsen, Steen Baagøe

AU - Mogensen, Kevin Holger

N1 - Artiklen er den første publicering fra forskningsprojektet Kampe om pædagogisk viden i praksis

PY - 2017/12/11

Y1 - 2017/12/11

N2 - Daginstitutionernes betydning for samfundet og for menneskernes livsmuligheder er et tilbagevendende emne i samfundsdebatten herhjemme, da daginstitutioner ses som en grundlæggende faktor i den måde, velfærdssamfundet er organiseret og fungerer på. Daginstitutioner er et eksempel på, hvordan borgere, ansatte og velfærdssamfund mødes i institutionaliserede rammer. I den forstand ser vi daginstitutionerne som emblematiske for den samfundsmæssige udvikling, der historisk har fundet sted i forholdet mellem menneske, arbejde og samfund, der har udfoldet sig herhjemme siden velfærdsstatens spæde begyndelse og frem til nu. Her er New Public Management for længst af mange forskere udpeget som et væsentligt vendepunkt i velfærdssamfundet og for dets institutioner, og det er i mange arbejdslivssammenhænge blevet undersøgt, hvad NPM har betydet for opgavevaretagelsen og for de ansattes opfattelse af denne. I denne artikel rejser vi spørgsmålet, om det er muligt at identificere et før og et efter NPM, når det gælder ansattes forståelse af deres faglighed. Vores undersøgelse kaster et kritisk blik på arbejdet i daginstitutioner som et eksempel på en velfærdsstatslig institution, der i hverdagen er arbejdsplads for en meget stor gruppe mennesker. Vores analyser peger på, at NPM har haft tydelige effekter for pædagogers mulighed for at etablere deres faglighed, og at der er klare forskelle på daginstitutionspædagogers forståelse af deres egen faglighed, afhængigt af, om de har arbejdslivserfaringer fra tiden før NPM, eller om de udelukkende har arbejdslivserfaringer fra tiden efter NPM gennemsattes som styringslogik på daginstitutionsområdet.

AB - Daginstitutionernes betydning for samfundet og for menneskernes livsmuligheder er et tilbagevendende emne i samfundsdebatten herhjemme, da daginstitutioner ses som en grundlæggende faktor i den måde, velfærdssamfundet er organiseret og fungerer på. Daginstitutioner er et eksempel på, hvordan borgere, ansatte og velfærdssamfund mødes i institutionaliserede rammer. I den forstand ser vi daginstitutionerne som emblematiske for den samfundsmæssige udvikling, der historisk har fundet sted i forholdet mellem menneske, arbejde og samfund, der har udfoldet sig herhjemme siden velfærdsstatens spæde begyndelse og frem til nu. Her er New Public Management for længst af mange forskere udpeget som et væsentligt vendepunkt i velfærdssamfundet og for dets institutioner, og det er i mange arbejdslivssammenhænge blevet undersøgt, hvad NPM har betydet for opgavevaretagelsen og for de ansattes opfattelse af denne. I denne artikel rejser vi spørgsmålet, om det er muligt at identificere et før og et efter NPM, når det gælder ansattes forståelse af deres faglighed. Vores undersøgelse kaster et kritisk blik på arbejdet i daginstitutioner som et eksempel på en velfærdsstatslig institution, der i hverdagen er arbejdsplads for en meget stor gruppe mennesker. Vores analyser peger på, at NPM har haft tydelige effekter for pædagogers mulighed for at etablere deres faglighed, og at der er klare forskelle på daginstitutionspædagogers forståelse af deres egen faglighed, afhængigt af, om de har arbejdslivserfaringer fra tiden før NPM, eller om de udelukkende har arbejdslivserfaringer fra tiden efter NPM gennemsattes som styringslogik på daginstitutionsområdet.

KW - Arhejdsliv

KW - faglighed

KW - pædagoger

KW - erindringsværksted

KW - pædagogfaglighed

UR - http://www.nyt-om-arbejdsliv.dk/index.php/tidsskrift-for-arbejdsliv

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 19

SP - 74

EP - 88

JO - Tidsskrift for Arbejdsliv

JF - Tidsskrift for Arbejdsliv

SN - 1399-1442

IS - 4

ER -