Generationsspecifikke forskelle mellem pædagogers faglighed

Daginstitutionernes betydning for samfundet og for menneskernes livsmuligheder er et tilbagevendende emne i samfundsdebatten herhjemme, da daginstitutioner ses som en grundlæggende faktor i den måde, velfærdssamfundet er organiseret og fungerer på. Daginstitutioner er et eksempel på, hvordan borgere, ansatte og velfærdssamfund mødes i institutionaliserede rammer. I den forstand ser vi daginstitutionerne som emblematiske for den samfundsmæssige udvikling, der historisk har fundet sted i forholdet mellem menneske, arbejde og samfund, der har udfoldet sig herhjemme siden velfærdsstatens spæde begyndelse og frem til nu. Her er New Public Management for længst af mange forskere udpeget som et væsentligt vendepunkt i velfærdssamfundet og for dets institutioner, og det er i mange arbejdslivssammenhænge blevet undersøgt, hvad NPM har betydet for opgavevaretagelsen og for de ansattes opfattelse af denne. I denne artikel rejser vi spørgsmålet, om det er muligt at identificere et før og et efter NPM, når det gælder ansattes forståelse af deres faglighed. Vores undersøgelse kaster et kritisk blik på arbejdet i daginstitutioner som et eksempel på en velfærdsstatslig institution, der i hverdagen er arbejdsplads for en meget stor gruppe mennesker. Vores analyser peger på, at NPM har haft tydelige effekter for pædagogers mulighed for at etablere deres faglighed, og at der er klare forskelle på daginstitutionspædagogers forståelse af deres egen faglighed, afhængigt af, om de har arbejdslivserfaringer fra tiden før NPM, eller om de udelukkende har arbejdslivserfaringer fra tiden efter NPM gennemsattes som styringslogik på daginstitutionsområdet.