Abstract
I de kommunale sundhedscentre etableres arenaer for tværfaglige og tværsektorielle samarbejder med sundhedsfremme på dagsordenen. Centrene fungerer som frontløbere i udviklingen af sundhedsfremmende aktiviteter og information om forebyggelse. En dimension i centrenes arbejde er at udvikle samarbejde med frivillige og foreninger på nye og socialt innovative måder. Innovationsbegrebet er oprindeligt udviklet i produktionssfæren, men i social innovation er målet i langt højere grad skabelsen af social værdi, sociale netværk og social kapital. En afgørende pointe er, at hverken innovation eller social innovation er målet i sig selv, men derimod et værktøj for at nå andre mål, såsom sundhedsfremme. Socialt innovative sundhedsfremmeindsatser er ved at tage form, og dette kapitel præsenterer eksempler på sundhedsfremmeaktiviteter med deltagelse af frivillige fra patientforeninger, idrætsforeninger og sociale foreninger. Formålet med disse eksempler er at vise både styrker og vanskeligheder ved at inddrage frivillige i indsatserne, herunder de barrierer, der viser sig at være. Til sidst i kapitlet vil det blive vurderet i hvor høj grad, der er tale om social innovation i eksemplerne.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Sundhedsfremme : et kritisk perspektiv |
Redaktører | Betina Dybbroe, Birgit Land, Steen Baagøe Nielsen |
Antal sider | 11 |
Udgivelsessted | Frederiksberg |
Forlag | Samfundslitteratur |
Publikationsdato | 2012 |
Sider | 190-201 |
Kapitel | 13 |
ISBN (Trykt) | 978-87-593-1669-6 |
Status | Udgivet - 2012 |