Frit valg i hjemmeplejen - Arbejdsvilkår for medarbejdere i privat og offentlig hjemmepleje

Publikation: AndetAndet bidragRådgivning

Abstract

Konklusion
En tredjedel af de borgere, der modtager hjemmehjælp, får i dag hjælpen af en medarbejder, der er ansat hos en privat leverandør. Over tid er der sket en stigning i antallet af borgere, der modtager privat hjemmepleje. Der var dog et brud i stigningen i 2013, hvor en række private leverandører gik konkurs. Nye regler om priskonkurrence synes at have bidraget til konkurserne.

Borgerne er generelt glade for at kunne vælge mellem forskellige leverandører. De private leverandører leverer især rengøring, og de borgere, der benytter en privat leverandør, sætter pris på, at det fortrinsvis er den samme medarbejder, der kommer hver gang. Overordnet set er borgernes tilfredshed med kommunale og private leverandører dog ret ens.

Rengøring er den opgave, der fylder mest i hverdagen for medarbejderne i den private hjemmepleje. En høj andel af privatansatte angiver dog også, at de udfører personlig pleje. De udfører også i højere grad opgaver, som ligger lidt uden for de traditionelle visiterede hjemmehjælpsopgaver. Det kan for eksempel være, at de går en tur med borgeren eller hjælper borgeren med at købe ind.

Det tyder på, at der er en anden fleksibilitet i opgaveleveringen. Det kunne også skyldes, at borgeren har købt tilkøbsydelser, men da kun få borgere benytter sig af muligheden for tilkøbsydelser, er det næppe hovedforklaringen.

Der er væsentlige forskelle i arbejdsmiljøet i den private og den offentlige hjemmepleje. Privatansatte medarbejdere i hjemmeplejen har et dårligere arbejdsmiljø end de kommunalt ansatte på en række punkter: De arbejder oftere alene i situationer, hvor de synes, der burde være to medarbejdere; de har mindre tid til at vende deres opgaver med kolleger, og de må i højere grad udføre hårdt fysisk arbejde og går oftere glip af frokostpausen. De føler sig i mindre grad bakket op og informeret af lederen, og de mødes mindre ofte med lederen.

Desuden har de i mindre grad adgang til videreuddannelse, enten på jobbet eller som konkret videreuddannelsestilbud. Og de oplever i mindre grad, at deres kolleger har de fornødne faglige eller sproglige kompetencer.

Alt i alt er det ikke overraskende, at flere privatansatte end kommunalt ansatte angiver, at de er fysisk og psykisk udmattede, når arbejdsdagen er forbi, og at de i højere grad seriøst overvejer at sige op. 57 procent af de privatansatte overvejer seriøst at sige op mod 39 procent af de offentligt ansatte.

Anbefalinger
Undersøgelsen peger på, at der er markante forskelle i arbejdsmiljøet, som belaster medarbejderne og sandsynligvis betyder, at det er sværere at fastholde og rekruttere medarbejdere. Det antages også at have indflydelse på kvaliteten af den ydelse, som medarbejderne leverer.

Baggrund
I NORDCARE-projektet, som er et samarbejdsprojekt mellem forskellige nordiske universiteter og KORA, har vi i 2005 og i 2015-2016 gennemført en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i ældreplejen i de nordiske lande.

Undersøgelserne belyser de ansattes arbejdsbetingelser og jobindhold.

Metode
Analysen af medarbejdernes arbejdsforhold er baseret på en sammenligning af besvarelserne i en spørgeskemaundersøgelse fra 2015 blandt 361 ansatte i hjemmeplejen, heraf 13 procent privatansatte. Undersøgelsen omfatter kun medarbejdere, der er organiseret i FOA.

Der er anvendt regressionsanalyser i analysen af spørgeskemadata.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato1 apr. 2017
UdgivelsesstedKøbenhavn
UdgiverKORA
ISBN (Elektronisk)978-87-7488-957-1
StatusUdgivet - 1 apr. 2017
Udgivet eksterntJa

Bibliografisk note

KuID15472, KO11158

Citer dette