Abstract
Vi konfronteres i dag med den vanskelige omstændighed, at nutidige forestillinger om frihed og emancipation ikke kun udfordrer, men også muliggør særlige magtstrategier og styringsformer. Denne artikel giver et bud på, hvorfor vi befinder os i denne situation. Argumentationen bygges op ved først at diskutere frihedsbegrebets komplekse karakter og iboende dilemmaer. På baggrund heraf identificeres et fælles kantiansk udgangspunkt i moderne demokratitænkning, managementteori, nyliberalisme og populære kritiske kulturrefleksive perspektiver. Diskussionen sætter fokus på skellet mellem politik og arbejdsliv, samt mellem offentligt og privat, men ender op med at identificere en gennemgående problematisk antagelse om et refleksivt autonomt subjekt. På baggrund heraf diskuteres, hvordan denne antagelse ikke alene muliggør og understøtter en særlig politisk logik, men også peger på en ”blind vinkel” i ellers vigtige og indsigtsfulde kritiske kulturrefleksive perspektiver som fx dekonstruktion. Problemet indkredses til at omhandle en manglende opmærksomhed på den menneskelige refleksions dialektik. Der argumenteres for, at denne mangel vanskeliggør en radikal udfordring og/eller udvikling af det nyliberale perspektiv. Slutteligt kan forfatteren ikke dy sig for at adressere artiklens underliggende antydninger af den fortsatte relevans af Marx’ tænkning.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Psyke & Logos |
Vol/bind | 25 |
Udgave nummer | 2 |
Sider (fra-til) | 472-494 |
ISSN | 0107-1211 |
Status | Udgivet - 2004 |
Emneord
- frihed
- dekonstruktion
- ideologikritik
- nyliberalisme
- Marx
- marxisme
- Derrida
- stress forandringsideologi
- moderne arbejdsliv