Abstract
Ph.d.-afhandlingen er en sammensætning af en introduktion og tre videnskabelige artikler, som alle er publiceret:
1) The Individual Consequences of Hate Speech – A Comparison of Defamation and Hate Speech/Group Libel
2) Universities and Other Institutions – not Hate Speech Laws – are a Threat to Political Speech
3) Democratic Formation as the Response to a Growing Cancel Culture
Det overordnede spørgsmål i afhandlingen er: Bør der være love imod hate speech?
Konklusionen i alle tre artikler – og dermed også overordnet i afhandlingen – er, at det bør der.
Den første artikel sammenligner love imod æreskrænkelse med love imod hate speech. Her bliver der først og fremst kigget på, hvad hovedårsagen til at have love imod æreskrænkelse er, og derefter bliver denne årsag behandlet i forbindelse med at have love imod hate speech.
Hovedårsagen er, at æreskrænkelse leder til personlig skade for den, der bliver udsat for æreskrænkelse. Denne skade viser sig bl.a. ved et plettet rygte, udelukkelse fra sociale og arbejdsrelaterede forbindelser, depression og angst.
I artiklen bliver det argumenteret, at mennesker, der er udsat for hate speech, i høj grad oplever disse samme konsekvenser af hadstalen som ofre for
æreskrænkelse gør. Konklusionen er således, at hvis man bruger den tidligere nævnte hovedårsag som grundgivelse for at have love imod æreskrænkelse, så bør man også argumentere for at have love imod hate speech.
Den anden artikel behandler de voksende krav om censur på universiteter og andre (private) institutioner i USA. USA er det eneste land i den vestlige verden, der ikke har love imod hate speech, og i artiklen bliver det argumenteret, at den manglende lovgivning på dette felt kan være en mulig årsag til, at kravene om censur har vundet frem. I artiklen bliver det bl.a. argumenteret, at grundet den kendsgerning, at minoriteter ikke har haft en lov til at beskytte sig imod hate speech, så har de følt sig nødsaget til at sætte krav til deres uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser om at beskytte dem imod denne form for ytringer. Dette lader dog til at have haft den uheldige konsekvens, at kravene har været voksende, og at de er endt med at gå alt for langt i forhold til, hvor grænsen for ytringsfrihed i et demokrati bør gå.
I artiklen bliver det argumenteret, at hate speech love i grunden kan beskytte minoriteter imod hate speech, og på samme tid, også beskytte demokratiet imod urimelige krav om at censurere særskilte politiske holdninger – noget, som vi i voksende grad har været vidne til de seneste år, netop på universiteter og private institutioner, først og fremmest i USA. Argumentet for, at hate speech love også kann beskytte imod dette er, at hvis man har sådan en lov at henvise til, så er det lettere samtidig at afvise kravene om censur.
Den tredje artikel bygger direkte videre på den anden og præsenterer et nyt argument i debatten om ytringsfrihed, nemlig The Argument from Democratic Formation eller på dansk Argumentet om demokratisk dannelse. Dette argument bygger på grundlæggende demokratiske principper så som ytringsfrihed, lighed og tolerance – dog først og fremmest på den demokratiske præmis kritisk tanke. Argumentet om demokratisk dannelse spejler således grundlæggende demokratiske principper og præmisser – og påpeger, at hvis man er formet af disse, så vil man også lettere sammenfatte argumenter, som almindeligvis befinder sig på hver deres side af debatten om ytringsfrihed og hate speech.
Argumentet om demokratisk dannelse er således et udtryk for, at hvis man følger de demokratiske grundprincipper, så bør man have love imod hate speech for at beskytte minoriteters grundlæggende demokratiske rettigheder, samtidig med, at man ikke bør godtage krav om at censurere politisk tale på universiteter og andre institutioner.
1) The Individual Consequences of Hate Speech – A Comparison of Defamation and Hate Speech/Group Libel
2) Universities and Other Institutions – not Hate Speech Laws – are a Threat to Political Speech
3) Democratic Formation as the Response to a Growing Cancel Culture
Det overordnede spørgsmål i afhandlingen er: Bør der være love imod hate speech?
Konklusionen i alle tre artikler – og dermed også overordnet i afhandlingen – er, at det bør der.
Den første artikel sammenligner love imod æreskrænkelse med love imod hate speech. Her bliver der først og fremst kigget på, hvad hovedårsagen til at have love imod æreskrænkelse er, og derefter bliver denne årsag behandlet i forbindelse med at have love imod hate speech.
Hovedårsagen er, at æreskrænkelse leder til personlig skade for den, der bliver udsat for æreskrænkelse. Denne skade viser sig bl.a. ved et plettet rygte, udelukkelse fra sociale og arbejdsrelaterede forbindelser, depression og angst.
I artiklen bliver det argumenteret, at mennesker, der er udsat for hate speech, i høj grad oplever disse samme konsekvenser af hadstalen som ofre for
æreskrænkelse gør. Konklusionen er således, at hvis man bruger den tidligere nævnte hovedårsag som grundgivelse for at have love imod æreskrænkelse, så bør man også argumentere for at have love imod hate speech.
Den anden artikel behandler de voksende krav om censur på universiteter og andre (private) institutioner i USA. USA er det eneste land i den vestlige verden, der ikke har love imod hate speech, og i artiklen bliver det argumenteret, at den manglende lovgivning på dette felt kan være en mulig årsag til, at kravene om censur har vundet frem. I artiklen bliver det bl.a. argumenteret, at grundet den kendsgerning, at minoriteter ikke har haft en lov til at beskytte sig imod hate speech, så har de følt sig nødsaget til at sætte krav til deres uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser om at beskytte dem imod denne form for ytringer. Dette lader dog til at have haft den uheldige konsekvens, at kravene har været voksende, og at de er endt med at gå alt for langt i forhold til, hvor grænsen for ytringsfrihed i et demokrati bør gå.
I artiklen bliver det argumenteret, at hate speech love i grunden kan beskytte minoriteter imod hate speech, og på samme tid, også beskytte demokratiet imod urimelige krav om at censurere særskilte politiske holdninger – noget, som vi i voksende grad har været vidne til de seneste år, netop på universiteter og private institutioner, først og fremmest i USA. Argumentet for, at hate speech love også kann beskytte imod dette er, at hvis man har sådan en lov at henvise til, så er det lettere samtidig at afvise kravene om censur.
Den tredje artikel bygger direkte videre på den anden og præsenterer et nyt argument i debatten om ytringsfrihed, nemlig The Argument from Democratic Formation eller på dansk Argumentet om demokratisk dannelse. Dette argument bygger på grundlæggende demokratiske principper så som ytringsfrihed, lighed og tolerance – dog først og fremmest på den demokratiske præmis kritisk tanke. Argumentet om demokratisk dannelse spejler således grundlæggende demokratiske principper og præmisser – og påpeger, at hvis man er formet af disse, så vil man også lettere sammenfatte argumenter, som almindeligvis befinder sig på hver deres side af debatten om ytringsfrihed og hate speech.
Argumentet om demokratisk dannelse er således et udtryk for, at hvis man følger de demokratiske grundprincipper, så bør man have love imod hate speech for at beskytte minoriteters grundlæggende demokratiske rettigheder, samtidig med, at man ikke bør godtage krav om at censurere politisk tale på universiteter og andre institutioner.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|
| Forlag | Roskilde Universitet |
|---|---|
| Antal sider | 107 |
| Status | Udgivet - 2024 |