Fred & sikkerhed i politisk-filosofisk perspektiv: Henimod et identitetskritisk og diskursteoretisk freds- & sikkerhedsbegreb

Bogen forholder sig kritisk til de traditionelle sikkerhedsbegrebers manglende evne til at indfange sikkerhedstrusler, der udspringer af selve den identitet og selvforståelse, som de moderne samfund er organiseret omkring, og den fremsætter et bud på et nyt freds- og sikkerhedsbegreb, der er i stand hertil.

Bogen lægger ud med at analysere og kritisere de traditionelle sikkerhedsbegreber, repræsenteret ved Barry Buzans sikkerhedsbegreb fra bogen People, States & Fear: An Agenda for International Security Studies in the Post-Cold War Era, 1991. Resten af bogen former sig som et forsøg på at konstruere et politisk-filosofisk freds- og sikkerhedsbegreb, der er i stand til at forholde sig kritisk til samfundenes egne identitetsstrukturer, og spørgsmålene der stilles er: Hvad menes der med begreberne “fred” og “sikkerhed”? Og hvori består forskellen på de to? Forfatteren foretager en politisk-filosofisk analyse af de to begreber, og det hævdes, at de indfanger de to grundlæggende forskellige måder, hvorpå identiteter kan struktureres. På denne baggrund opstilles der et diskursteoretisk baseret bud på, hvori fredens og sikkerhedens natur består. Dette nye metateoretiske freds- og sikkerhedsbegreb formuleres med udgangspunkt i fredsforskeren Ole Wævers talehandlings-sikkerhedsbegreb (“speech-act security”), sociologen Slavoj Zizeks version af den lacanianske psykoanalyses subjektbegreb, samt Ernesto Laclaus og Chantal Mouffes politisk-filosofiske diskursteori fra bogen Hegemony & Socialist Strategy: Towards a Radical Democratic Politics, 1985. Nærværende bog er endvidere tiltænkt at fungere som en udførlig introduktion til sidstnævnte teori.

Bogen er relevant for alle, der ønsker en politisk-filosofisk forståelse af fredens og sikkerhedens natur, samt hvilke muligheder der eksisterer for at konstruere nogle samfundsmæssige identitetsstrukturer, der tillader konflikter at udspille sig på en ikke-voldelig facon.