Frafald, omvalg eller fravalgt?

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Abstract

    I de senere år har der været meget fokus på det store frafald i erhvervsuddannelserne i Danmark. Ministeriet angiver at kun knapt halvdelen af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse, faktisk gennemfører den trods omfattende indsatser for at nedbringe frafaldet. Måske er det ikke kun indsatsen mod frafald der er problemet, men også forståelsen af frafald. I denne artikel vil vi se nærmere på frafaldsbegrebet og argumentere for nødvendigheden af en mere nuanceret forståelse af frafald end den, der dominerer i den politiske diskurs på området. Denne diskurs om frafald bygger på en implicit forståelse af frafald som en enkeltstående hændelse, hvor en elev afbryder sin uddannelse. Vi argumenterer for, at der er flere problemer med denne forståelse af frafald, og at diskussionen med fordel kunne bygge på en processuel forståelse af frafald. Frafald forstås her som resultatet af en længerevarende proces, hvor en række forskellige institutionelle, personlige og sociale livsomstændigheder inddrages for at forstå, hvorfor eleven afbryder sin uddannelse. I den forbindelse introducerer vi resultater fra en interviewundersøgelse som understreger den mangfoldighed af omstændigheder, som ligger i en processuel frafaldsforståelse.
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftDansk Pædagogisk Tidsskrift
    Vol/bind2013
    Udgave nummer3
    Sider (fra-til)86 - 96
    Antal sider11
    ISSN0904-2393
    StatusUdgivet - 16 sep. 2013

    Emneord

    • frafald
    • erhvervsuddannelse
    • unges strategier

    Citer dette