Fra Kulturformidling til Kulturmødesteder: Social Interaktion med Kommunikationsnetværk

Roy Langer kortlægger i artiklen "Fra kulturformidling til kulturmødesteder: Social interarktion med kommunikationsnetværk" de regler, der konstituerer sprogspillet: "kommunikationsteorisk analyse af interkulturelle kulturmøder". Når man sammenligner massekommunikationen med netværkskommunikationen, så tydeliggøres også forskellen på den måde, hvorpå interaktionen mellem etniske grupper konceptualiseres. Massekommunikationen ser immigranter som en homogen gruppe, der direkte lader sig påvirke af relevante budskaber, bare formidlingsformer er adækvate og kanalerne rigtig valgte. Teorien om kommunikationsnetværk tager til gengæld udgangspunkt i, at migranter altid er tilknyttet forskellige netværk; gen-nem disse netværk modificeres, modereres eller afvises de udsendte informationer. Kommunikationsteoriernes metodologiske præmisser er bundet til forskellige sprogspil og benytter sig af de dertil hørende kommunikative strategier. Massekommunikation, informationsformidling, afsenderorientering og push-strategier udgør én klynge; netværks-kommunikation, kommunikationstilbud, modtagerorientering og pull-strategier en anden klynge. Modsætninger mellem kul-turformidlingens og kulturmødets kommunikationskoncept viser tilbage til det senmoderne samfunds syn på kultur og integration. Kulturel mangfoldighed kræver et sprog-spil og et integrationskoncept, der adskiller sig markant fra de sprogspil, der udspringer af fore-stillin-gen om nationalt homogene kulturer.