Fra åben konflikt til symbiotisk evolution: Hvordan offentlige ledere forener fagprofessionel autonomi og hård budgetdisciplin

Offentlige velfærdsydelser tildeles, produceres og leveres typisk direkte til borgerne af fagprofessionelle, der har stor autonomi. Begrundelsen for de fagprofessionelles autonomi er, at de skal kunne udøve skøn i forbindelse med deres arbejde, således at borgerne får de fagligt set bedst mulige ydelser. Krisen har ført til hård budgetdisciplin for at undgå vækst i de offentlige udgifter. Men hård budgetdisciplin og de fagprofessionelles autonomi passer ikke godt sammen. Denne kombination af succeskriterier skaber konflikter mellem styringen af den offentlige sektors udgifter og de fagprofessionelles autonomi. Det er en konflikt, der også afspejler sig i en række konflikter på det offentlige arbejdsmarked i disse år (jf. f.eks. KL’s lærer-lockout). Dermed bliver dette spørgsmål relevant: Kan offentlige ledere, der har ansvar for offentlig serviceproduktion, forene de fagprofessionelles autonomi med et overordnet mål om nulvækst og hård budget disciplin i deres organisationer? Dette spørgsmål besvares via et casestudie af det specialiserede socialområde. Casestudiet viser, at offentlige ledere på det specialiserede socialområde via en udfordrende og resultatorienteret dialog kan forene og imødekomme budgetdisciplin såvel som fagprofessionel autonomi.