Abstract
Artiklen undersøger forholdet mellem fortidsbrug og følelser. Med udgangspunkt i Sarah Ahmeds begreb ’sticky feelings’ og Arlie Hochschilds begreb ’emotional labour’ analyseres det, hvordan 2. verdenskrigs-reenactere, der portrætterer tyske, britiske og amerikanske soldater og danske modstandsfolk, simulerer og håndterer en fortid, der er et stærkt og magtfuldt erindringsfællesskab om, og hvortil der knytter sig følelser. Artiklens empiri bygger på interviews med reenactere og observationer foretaget ved offentlige 2.verdenskrigs-reenactmentevents i Danmark. Kroppen er i centrum for analysen af reenacternes følelses- og fortidsbrugspraksisser. Reenacternes valg af hvilke fortidige aktører de vælger at lægge krop til, og hvilke dele af krigen de vælger kropsligt at simulere, og hvilke bevægelser de gør med deres kroppe ses som følelseshåndteringer af 2. verdenskrig, så de sker i overensstemmelse med, hvad reenacterne formoder er passende over for både de andre reenactere, museumsinstitutionen, der afholder reenactmenteventen, og gæsterne ved eventen. Reenacternes omgang med 2. verdenskrig må altså forstås både i et følelsesperspektiv og i erindringsperspektiv, hvor den erindringsmæssige kontekst, som reenactmentaktiviteten udspiller sig i medtages. Forfatteren argumenterer således for en større faglig udveksling mellem erindrings- og historiebrugsfeltet og det følelseshistoriske felt, hvor forholdet mellem magt, tid, følelser og erindring undersøges.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | TEMP - tidsskrift for historie |
Vol/bind | 2018 |
Udgave nummer | 16 |
Sider (fra-til) | 145-163 |
ISSN | 1904-5565 |
Status | Udgivet - 2018 |