Fortællinger om normstød i klubben: En normkritisk analyse af fortællinger om køn og mangfoldighed blandt unge og pædagoger i ungdomsklubben. Delrapport 2

Denne rapport formidler resultater fra forskningsprojektet Normkritiske perspektiver i fritidspædagogikken. Projektets overordnede formål har været at undersøge, hvordan det normkritiske perspektiv kan være med til at skærpe det pædagogiske blik for og arbejde med køn og mangfoldighed i ungdomsklubber.

Baggrund: Hvorfor normkritik i ungdomsklubben?
I rapportens første del argumenteres der for, hvorfor det er relevant at anlægge det normkritiske perspektiv på den fritidspædagogiske praksis, ligesom det normkritiske perspektiv præsenteres. Selvom normkritikken nyder en vis udbredelse i pædagogisk forskning og praksis, har der kun været et begrænset normkritisk fokus på køn og mangfoldighed i regi af den fritidspædagogiske
praksis. I forskning på dagtilbudområdet er det allerede blevet påpeget, hvordan normer, der knytter sig til køn, kan være med til at udgrænse og marginalisere børn, som på forskellige måder ikke passer ind i de herskende normalitetsforestillinger. I normkritikken understreges det, at normer virker på en måde, så de har en stor betydning for menneskers sociale praksis og for individets udfoldelsesmuligheder, idet normerne udstikker rammerne for det normale. Normerne stiller mennesker uens, fordi ikke alle lever op til den samme opfattelse af ’det normale’, og derfor kan normer også være med til at begrænse mulighedsrum og bidrage til marginaliseringer.

Det er af denne grund centralt for normkritikken, at pædagogikken er sig bevidst om normernes betydning i bestemmelsen af den pædagogiske kontekst og i unge menneskers identitetsskabelse og udvikling. Normkritikkens ærinde er derfor at anlægge et kritisk blik på normer og være med til at udpege, når normerne kunne eller burde være nogle andre.

Metode: Normkritiske fortælleværksteder
Som led i projektets samlede interventionsetnografi præsenterer rapportens anden del det normkritiske fortælleværksted. I denne del præsenteres først det teoretiske afsæt for fortælleværkstedet, og dernæst hvordan fortælleværkstederne blev udformet og afviklet i de tre ungdomsklubber. Fortælleværkstedet er udviklet med inspiration fra narrativ vejledning og memorywork-metoden. I dette projekt har vi brugt fortælleværkstedet til at tematisere køn og mangfoldighed med
henblik på at skabe et refleksivt rum, hvor de unge og pædagogerne ved hjælp af egne erfaringsbaserede fortællinger kunne blive opmærksomme på normer og normalitetsforståelser i klubben.

Fortælleværkstederne blev afholdt i alle tre klubber ad to omgange med samme format, både med de unge og med pædagogerne. I denne del af rapporten præsenteres også den drejebog, som blev benyttet til at afvikle de normkritiske fortælleværksteder.

Analyse: Normstødsfortællinger og fem herskende normer
I rapportens tredje og afsluttende del præsenteres de normer, som blev udpeget som virksomme i klubbernes dagligdag. Først præsenteres rapportens empiriske grundlag og den analytiske læsestrategi, der er blevet brugt til få greb om det empiriske materiale fra feltbesøg og fortælleværksteder. I alt blev der identificeret fem normer: Middelklassenormen, aldersnormen, hvidhedsnormen, heteronormen og kropsnormen. Hver norm tematiseres og analyseres gennem normstødsfortællinger, der uddybes og nuanceres med øvrig empiri.
Middelklassenormen ser vi kaldet frem i forbindelse med pædagogernes
civiliseringsarbejde med de unge. For eksempel når pædagogerne opstillede regler omkring deltagelse i klubbens måltider, eller hvornår og hvordan man skulle melde sig til klubbens aktiviteter.

Aldersnormen var i spil både blandt de unge og i relationen mellem ung og pædagog, hvor de unge sanktionerede hinanden for ikke at leve op til normen. Eksempelvis hvis man opførte sig barnligt eller umodent. Omvendt ser vi, at pædagogerne privilegerede nogle unge ud fra aldersnormen, blandt andet når
de fik lov til at gøre andre ting end de yngre klubmedlemmer.

Hvidhedsnormen kom til udtryk, når unge med etnisk minoritetsbaggrund trådte frem i pædagogernes bevidsthed, fordi de adskiller sig fra klubbens øvrige unge qua deres etnicitet. Normen kom også til udtryk, når de unge blev overset i klubbens hverdag eller ved særlige pædagogiske tiltag.

Heteronormen var virksom blandt de unge, når den optrådte som et orienteringspunkt i deres positionering af sig selv eller af andre unge. Men den blev også bekræftet af pædagogerne, når de unge heteronormativt forsøgte at inkludere dem, der ikke falder ind under heteronormen.

Kropsnormen blev særlig tydelig blandt de unge og pædagogerne i den måde, de klædte sig på, og den måde de unge positionerede sig på gennem tøj og mode. Ligesom den også blev tydelig, når det kropslige udtryk blev kædet sammen med en persons socioøkonomiske status eller kønsidentitet.

Konklusion: Normstødsfortællinger som afsæt for erkendelse og forandring
Samlet peger forskningsrapporten på, hvordan fem herskende normer på forskellige måder er ude at gå i ungdomsklubberne. Mens disse normer privilegerer majoriteten af unge, udgrænses og sanktioneres andre unge af de samme normer. Således peger rapporten på, hvordan de herskende normer i ungdomsklubberne både muliggør og begrænser forskellige unges alsidige
udvikling, identitetsdannelse og deltagelse.

De normkritiske fortælleværksteder og de normkritiske analyser af normstødsfortællingerne illustrerer, hvordan værkstederne kan bruges til at indfange og fremkalde herskende normer og normalitetsforståelser blandt unge og pædagogerne og ligeså kan lede til normkritiske erkendelser. At tage udgangspunkt i normstød gør det muligt at identificere de usynligt herskende
normer i ungdomsklubben ved at stille normkritiske spørgsmål om, hvem der privilegeres eller sanktioneres, og hvordan normen oppebæres og af hvem.
Ligeledes åbner de normkritiske analyser af normstødsfortællinger op for at udforske, hvordan nogle også forsøger at bryde normen og ligefrem bygge nye og mere socialt retfærdige normer. Således kan de normkritiske analyser af de konkrete normstødsfortællinger give anledning til at overveje, hvilke normer
der er hensigtsmæssige at oppebære i ungdomsklubben i et ligestillingsperspektiv.