Forestillinger om kvinden i sygeplejefaget

Kapitlet analyserer forestillingen om at kvindelighed og sygeplejefaget hører sammen. Den teoretiske optik er Judith Butlers opgør med forestillingen om, at kønnet har en biologisk komponent og en social/kulturel komponent. Kapitlet er en analyse af forskellige tekster skrevet af tre forskellige sygeplejersker på tre forskellige tidspunkter, nemlig to tekster af Charlotte Norrie (1886 og 1895), en tekst af Elna Hiort-Lorenzen (1934) og to tekster af Kari Martinsen (1989 og 2000). Kapitlet viser hvordan forestillingen om at kvindelighed og sygeplejefaget høres sammen konstrueres. Alle tekster italesætter sygeplejefaget som værende bundet op på kvinden. Overordnet taler teksterne om en forbindelseslinje mellem moderskab og sygepleje. Moderskab konstrueres i teksterne som noget andet end faderskab. Moderskab er at være i hjemmet og tage sig af barnet. Det er de værdier og kundskaber, der mere eller mindre forbinder kvinden til sygeplejefaget. Denne forbindelselinje er dog på mange måder paradoksal, hvilket fremkommer ved at læse teksterne i lyset af Butlers kritik af skellet mellem sex og gender. For på den ene side beskrives det kvidnelige om særlig værdifuldt i forhold til sygeplejefaget, og på den anden side skal det kvindelige ændres, således at kvinder generelt og i sygeplejefaget specialt kan få mere magt og indflydelse. Spørgsmålet er, om teksterne til syvende og sidst er med til at legitimere og fastholde den fortælling, som de samtidig gerne vil skrive sig ud af.