Fordi vi ikke har os: om Mit forfærdelige ansigt og Dengang med hunden

Når vi forstår og forklarer vores liv, sker det ofte ud fra en forestilling om, at vi er, at vi tænker og føler på en særlig måde og derfor handler, som vi gør. I læsninger af en række Pia Juul noveller fra Mit forfærdelige ansigt (2001) og Dengang med hunden (2005), og med reference til Ernst Blochs Spor (1930), forsøger artiklen at pege på, at det ofte er den modsatte vej, det foregår: I Juuls noveller er det snarere reglen end undtagelsen at både handlinger og hændelser er årsag til at karaktererne kaster sig ud i et arbejde med at både at forstå sig selv og forstå sig som et selv.