Forandringsskabende forskningssamarbejde: En vejledning

Brigitte Dragsted, Maja Ejrnæs, Birke Jessing, Bjarke Oxlund

Publikation: Working paperRådgivning

Abstract

Når forskere og praksisaktører samarbejder, kan de løse komplekse problemer i praksis og understøtte nytænkning inden for forskningsmiljøer. Forskningssamarbejder har især potentiale for at skabe forandring, når forskere og praktikere er fælles om en indledende problemafgrænsning og løbende udveksler viden. Men det er ikke let at designe og udføre et godt samarbejdsprojekt. Forskere og praktikere kommer fra forskellige institutionelle kontekster med hver deres forforståelser og rammebetingelser. Denne vejledning er udviklet med afsæt i vores erkendelse af, at der mangler konkrete værktøjer, som forskere og praktikere kan støtte sig til, når de designer og udfører samarbejdsprojekter. Selvom der er erfaringer med tværsektorielt forskningssamarbejde inden for felter såsom uddannelse og sundhed, er det småt med dialog på tværs af fagområderne. Der mangler ligeledes erfaringsopsamlinger, som fokuserer på, hvor faldgruberne har ligget for samarbejdsprojekter af denne type, og hvad der har virket godt i andre.
OriginalsprogDansk
UdgiverKøbenhavns Universitet
Antal sider15
StatusUdgivet - 15 jan. 2023
Udgivet eksterntJa

Citer dette