Fondenes betydning i velfærdsproduktionen - fra donation til definitionsmagt?

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

Siden 1985 er der forsvundet omkring 1.000 fonde i Danmark. Men selv med de færre fonde, er de samlede donationer fra fonde steget betragteligt fra mindre end 900 millioner DKK i 1980’erne, til at de nu uddeler i omegnen af 8000 millioner om året (Lund og Berg 2016). Sideløbende med den markante stigning i uddelinger fra fonde har der de seneste små 10 år været en tendens til, at de største fonde i Danmark har udviklet strategier for deres almennyttige virke og professionaliseret deres sekretariater. Fondene har tiltaget sig en ny position og er blevet en vigtig samfundsmæssig aktør. Følgevirkningerne af dette skifte er endnu mere underbelyst end det ellers underbelyste fondsområde. Med udgangspunkt i the mixed economy of welfare og denne udvikling i fondene undersøger jeg betydningen af skiftet for de største fondes uddelingspraksis, herunder hvilke krav deres nye position stiller til samarbejdspartnere. Dernæst diskuterer jeg, hvilken indflydelse det har på fondenes betydning for udviklingen af velfærdsydelser. Afslutningsvis vil jeg diskutere, hvorvidt fonde kan sætte en velfærdspolitisk dagsorden i en velfærdsstat som den danske.
OriginalsprogDansk
Artikelnummer4
TidsskriftDansk Paedagogisk Tidsskrift
Sider (fra-til)26-36
Antal sider10
ISSN0904-2393
StatusUdgivet - maj 2019

Emneord

  • Fonde
  • Katalytisk filantropi
  • Velfærdsstat
  • Civil samfunds organisation
  • Magt

Citer dette

@article{941306b0c1f544e585c97aa82bbf2617,
title = "Fondenes betydning i velf{\ae}rdsproduktionen - fra donation til definitionsmagt?",
abstract = "Siden 1985 er der forsvundet omkring 1.000 fonde i Danmark. Men selv med de f{\ae}rre fonde, er de samlede donationer fra fonde steget betragteligt fra mindre end 900 millioner DKK i 1980’erne, til at de nu uddeler i omegnen af 8000 millioner om {\aa}ret (Lund og Berg 2016). Sidel{\o}bende med den markante stigning i uddelinger fra fonde har der de seneste sm{\aa} 10 {\aa}r v{\ae}ret en tendens til, at de st{\o}rste fonde i Danmark har udviklet strategier for deres almennyttige virke og professionaliseret deres sekretariater. Fondene har tiltaget sig en ny position og er blevet en vigtig samfundsm{\ae}ssig akt{\o}r. F{\o}lgevirkningerne af dette skifte er endnu mere underbelyst end det ellers underbelyste fondsomr{\aa}de. Med udgangspunkt i the mixed economy of welfare og denne udvikling i fondene unders{\o}ger jeg betydningen af skiftet for de st{\o}rste fondes uddelingspraksis, herunder hvilke krav deres nye position stiller til samarbejdspartnere. Dern{\ae}st diskuterer jeg, hvilken indflydelse det har p{\aa} fondenes betydning for udviklingen af velf{\ae}rdsydelser. Afslutningsvis vil jeg diskutere, hvorvidt fonde kan s{\ae}tte en velf{\ae}rdspolitisk dagsorden i en velf{\ae}rdsstat som den danske.",
keywords = "Fonde, Katalytisk filantropi, Velf{\ae}rdsstat, Civil samfunds organisation, Magt",
author = "Kristiansen, {Mathias Hulg{\aa}rd}",
year = "2019",
month = "5",
language = "Dansk",
pages = "26--36",
journal = "Dansk Paedagogisk Tidsskrift",
issn = "0904-2393",
publisher = "Foreningen bag Udgivelsen af Dansk Paedagogisk Tidsskrift",

}

Fondenes betydning i velfærdsproduktionen - fra donation til definitionsmagt? / Kristiansen, Mathias Hulgård.

I: Dansk Paedagogisk Tidsskrift, 05.2019, s. 26-36.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Fondenes betydning i velfærdsproduktionen - fra donation til definitionsmagt?

AU - Kristiansen, Mathias Hulgård

PY - 2019/5

Y1 - 2019/5

N2 - Siden 1985 er der forsvundet omkring 1.000 fonde i Danmark. Men selv med de færre fonde, er de samlede donationer fra fonde steget betragteligt fra mindre end 900 millioner DKK i 1980’erne, til at de nu uddeler i omegnen af 8000 millioner om året (Lund og Berg 2016). Sideløbende med den markante stigning i uddelinger fra fonde har der de seneste små 10 år været en tendens til, at de største fonde i Danmark har udviklet strategier for deres almennyttige virke og professionaliseret deres sekretariater. Fondene har tiltaget sig en ny position og er blevet en vigtig samfundsmæssig aktør. Følgevirkningerne af dette skifte er endnu mere underbelyst end det ellers underbelyste fondsområde. Med udgangspunkt i the mixed economy of welfare og denne udvikling i fondene undersøger jeg betydningen af skiftet for de største fondes uddelingspraksis, herunder hvilke krav deres nye position stiller til samarbejdspartnere. Dernæst diskuterer jeg, hvilken indflydelse det har på fondenes betydning for udviklingen af velfærdsydelser. Afslutningsvis vil jeg diskutere, hvorvidt fonde kan sætte en velfærdspolitisk dagsorden i en velfærdsstat som den danske.

AB - Siden 1985 er der forsvundet omkring 1.000 fonde i Danmark. Men selv med de færre fonde, er de samlede donationer fra fonde steget betragteligt fra mindre end 900 millioner DKK i 1980’erne, til at de nu uddeler i omegnen af 8000 millioner om året (Lund og Berg 2016). Sideløbende med den markante stigning i uddelinger fra fonde har der de seneste små 10 år været en tendens til, at de største fonde i Danmark har udviklet strategier for deres almennyttige virke og professionaliseret deres sekretariater. Fondene har tiltaget sig en ny position og er blevet en vigtig samfundsmæssig aktør. Følgevirkningerne af dette skifte er endnu mere underbelyst end det ellers underbelyste fondsområde. Med udgangspunkt i the mixed economy of welfare og denne udvikling i fondene undersøger jeg betydningen af skiftet for de største fondes uddelingspraksis, herunder hvilke krav deres nye position stiller til samarbejdspartnere. Dernæst diskuterer jeg, hvilken indflydelse det har på fondenes betydning for udviklingen af velfærdsydelser. Afslutningsvis vil jeg diskutere, hvorvidt fonde kan sætte en velfærdspolitisk dagsorden i en velfærdsstat som den danske.

KW - Fonde

KW - Katalytisk filantropi

KW - Velfærdsstat

KW - Civil samfunds organisation

KW - Magt

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 26

EP - 36

JO - Dansk Paedagogisk Tidsskrift

JF - Dansk Paedagogisk Tidsskrift

SN - 0904-2393

M1 - 4

ER -