Abstract
Denne artikel handler om tilblivelsen af skam hos lærere i folkeskolen. Med
afsæt i to empiriske eksempler fra undervisningen i håndværk og design på
folkeskolens 4. klassetrin, samt et opfølgende lærerinterview, undersøger artiklen skammens distribution til lærere. Med afsæt i et institutionelt praksisblik
aktualiserer artiklen den affektteoretiske forståelse, at skyld og skam ikke tilhører den enkelte, men stilles til rådighed i den kaotiske undervisningspraksis og den vurderende evalueringspraksis, der udfoldes i hverdagens folkeskole. Artiklen viser, hvordan den elevdrevne undervisning skaber en avanceret følelsesmæssig økonomi af både legitime og illegitime affekter, og hvordan læreren er hensat til at operere med skam som følelsesmæssig valuta, der både devaluerer og sikrer den enkeltes identitet som professionel.
afsæt i to empiriske eksempler fra undervisningen i håndværk og design på
folkeskolens 4. klassetrin, samt et opfølgende lærerinterview, undersøger artiklen skammens distribution til lærere. Med afsæt i et institutionelt praksisblik
aktualiserer artiklen den affektteoretiske forståelse, at skyld og skam ikke tilhører den enkelte, men stilles til rådighed i den kaotiske undervisningspraksis og den vurderende evalueringspraksis, der udfoldes i hverdagens folkeskole. Artiklen viser, hvordan den elevdrevne undervisning skaber en avanceret følelsesmæssig økonomi af både legitime og illegitime affekter, og hvordan læreren er hensat til at operere med skam som følelsesmæssig valuta, der både devaluerer og sikrer den enkeltes identitet som professionel.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Artikelnummer | 8 |
Tidsskrift | Dansk Pædagogisk Tidsskrift |
Vol/bind | 2020 |
Udgave nummer | 3 |
Sider (fra-til) | 98-116 |
Antal sider | 18 |
ISSN | 0904-2393 |
Status | Udgivet - 31 okt. 2020 |
Emneord
- skam
- skyld
- Affekt
- lærere
- Folkeskole
- Elever
- Undervisning