Folkeskole, forældre, forskelle: Skole-hjem-samarbejde og forældreinvolvering i et forældreperspektiv

I denne afhandling stilles skarpt på samspillet mellem skole og hjem; det undersøges, hvordan forældre involveres i børns skolegang og hvordan de selv involverer sig i denne ved henholdsvis forældremøder, skole-hjem-samtaler, trivselsarrangementer og på Forældreintra. Med afsæt i Bourdieus uddannelsessociologi og praksisteori, analyserer afhandlingen på den ene side, hvordan skolens involveringsbestræbelser forudsætter ressourcer hos forældre og på den anden side, hvordan forældre aktiverer, eller har problemer med at aktivere, de ressourcer, som skolen efterspørger. Der anlægges således et dobbeltblik, der muliggør at få øje på, hvordan skolens krav og forventninger til forældre passer sammen med forældres forskellige ressourcer, familie-konstellationer og hverdagsliv.

Analyserne omhandler to indskolingsklasser og de tilhørende forældregrupper på to forskellige skoler i københavnsområdet, fulgt over et helt skoleår. Det empiriske grundlag udgøres af deltagende observationer ved skole-hjem-samtaler, forældremøder og trivselsarrangementer, virtuelle observationer, skriftlig kommunikation og besøgsstatistikker fra Forældreintra, samt af interviews med lærere og forældre med forskellig social baggrund.

Hovedpointerne i afhandlingen er, at skolens involveringsbestræbelser ser ud til at rette sig særligt mod de kulturelt og økonomisk kapitalstærke forældre, som bedst formår at integrere involveringsarbejdet i deres hverdagsliv; et arbejde der, som analyserne viser, forudsætter ressourcer, eksempelvis i form at faglige kompetencer, digitale vaner og tid. Da dette er ressourcer, som objektivt set er ulige fordelt, har forældrene helt forskellige muligheder for at involvere sig i skolen og assistere deres barn, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem de forskellige praktiske involveringsstrategier, de benytter sig af. Afhandlingen peger således på, hvordan de aktuelle politiske ambitioner om øget forældreansvar, kan se ud til at reproducere, eller måske ligefrem forstærke, den sociale ulighed.