Firms and Workers in Transition: A Series of Micro Studies on Vietnam

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

Abstract

Siden 1986, da Vietnam påbegyndte overgangen fra en kommunistisk planøkonomi til en socialistisk orienteret markedsøkonomi, har landet oplevet kraftig økonomisk vækst på mere end 7 pct. årligt i gennemsnit mellem 1990 og 2010. Desuden er fattigdommen faldet med mere end 40 procentpoint fra 1993 til 2006: den hurtigste nedgang i fattigdom nogensinde registreret i et land.
Denne mirakuløse transformation har betydet, at Vietnam i løbet af to årtier har opgraderet sin status fra et udviklingsland (LDC) til et land i middelindkomst gruppen. Den voksende private sektor spiller en central rolle i den strukturelle omstillingsproces og bidrager til en stadigt stigende andel af økonomien og den samlede beskæftigelse. I løbet af de første syv år af reformprocessen skabte den private sektor omkring 10 millioner arbejdspladser, og fra 1993 til 1997 steg antallet af registrerede private virksomheder med 40 pct. årligt. Dette boom i den private sektor, som fandt sted på trods af manglende markedsstøttende institutioner, kan næsten udelukkende tilskrives fremvæksten af nye små og mellemstore virksomheder herunder især husholdnings-virksomheder.
Ifølge officielle kilder udgør små og mellemstore virksomheder mere end 97 pct. af det samlede antal virksomheder i Vietnam, og bidrager med omkring 50 pct. af BNP. Husholdnings-virksomheder udgør den største kategori af de små og mellemstore virksomheder, og majoriteten af husholdnings-virksomheder opererer uformelt. Faktisk skønnes det, at den uformelle sektor genererer 25 pct. af det samlede antal jobs i Vietnam og bidrager med omkring 20 pct. af BNP. På trods af dens økonomiske betydning er vores viden om den uformelle sektor i Vietnam begrænset.
Dette skyldes en række faktorer, herunder, usikkerhed med hensyn til at definere og måle den uformelle sektor, utilstrækkelige data samt manglende interesse heri fra de offentlige myndigheder i Vietnam. Generelt er den uformelle sektor karakteriseret ved lav produktivitet og profit, samt usikre arbejdsvilkår og begrænsede sociale sikkerhedsnet. Men også i den formelle sektor, hvor virksomhederne burde operere indenfor lovgivningsmæssige rammer, er manglende overholdelse af arbejdsmarkedslovene udbredt – ikke mindst når det gælder social beskyttelse af arbejdstagerne. I den forbindelse udgør de lokale fagforeninger – hvis de findes – en vigtig mekanisme i forhold til at beskytte arbejdstagernes rettigheder.
Denne afhandling er baseret på indsamlede data vedrørende små og mellemstore vietnamesiske virksomheder fra 2007 til 2009 og omhandler nogle af de ovennævnte spørgsmål. Afhandlingen består af fire selvstændige kapitler, som kan læses uafhængigt af hinanden, dog med arbejdsmarkedsrelaterede emner som den røde tråd. Nedenfor opsummeres hovedindholdet og de
primære resultater for hvert af de fire kapitler.
Kapitel 1 har titlen “The Benefits of Formalization: Evidence from Vietnamese Manufacturing SMEs” og er udarbejdet i fællesskab med John Rand. I dette kapitel undersøges det, om der er fordele forbundet med at formalisere sig, dvs. registrere selv meget små virksomheder. Spørgsmålet var inspireret af et mindre, kvalitativt felt-studie af uformelle virksomheder i Hanoi, som blandt andet pegede på en manglende bevidsthed omkring det at skulle registrere sig formelt. Desuden var der blandt uformelle virksomheder en generel opfattelse af, at omkostningerne i forbindelse med at blive registreret opvejer de potentielle gevinster. Analysen viser imidlertid, at når virksomheder registrerer sig formelt, fører det til øget profit og investeringer og forbedret adgang til kredit.
Derudover er formaliseringen forbundet med en højere andel af medarbejdere, som er ansat på en formel kontrakt - med andre ord en ændring der kunne tyde på en forbedring i arbejdsvilkårene for de ansatte. Udover at formel registrering pålægger virksomheder diverse lovgivningsmæssige krav, tyder det på, at de formaliserede virksomheder bliver mere langsigtede i deres business tilgang og
får en øget interesse i at investere i en mere permanent arbejdsstyrke. Politisk set betyder dette, at et større fokus på de potentielle gevinster i forbindelse med en formalisering samt bedre information omkring de procedurer, registreringsprocessen indebærer, potentielt ville kunne hjælpe virksomheder til at opnå øget økonomisk vækst i den formelle sektor.

Kapitel 2 har titlen “The Informal Sector Wage Gap among Vietnamese Micro Firms”, og er udarbejdet i fællesskab med John Rand. Som opfølgning på det første kapitel undersøger dette studie lønforskellene mellem formelle og uformelle virksomheder. Som forventet, viser analysen at de gennemsnitlige lønninger, er højere i formelle virksomheder, og dette er gældende når udgangspunktet er basislønnen. Med andre ord er løngabet ikke drevet af de højere arbejdsomkostninger, som f.eks. stigninger i sociale ydelser forbundet med forbedrede kontrakter for arbejdstagere i formelle virksomheder. Ydermere viser analysen, at det hovedsagligt er traditionelle lønbestemmende faktorer såsom virksomheders størrelse, beliggenhed og kvaliteten af arbejdsstyrken, der forklarer løngabet mellem de formelle og uformelle virksomheder. Den del af
lønforskellen, som ikke kan forklares ud fra de inkluderede virksomheds variable, tolkes som en indikation af, at virksomheder betaler såkaldte ”efficiency wages” for at tiltrække mere kvalificeret og produktiv arbejdskraft. Dette er i overensstemmelse med resultaterne fra det første kapitel, nemlig at formaliserede virksomheder er villige til at investere mere i deres ansatte formentlig med henblik på yderligere at øge virksomhedens stabilitet og produktivitet på længere sigt.

Kapitel 3 har titlen “The Role of Trade Unions in Vietnam: A Case Study of Small and Medium Enterprises”. Fagforeninger i Vietnam betragtes generelt som forholdsvis svage på baggrund af bl.a. deres begrænsede uafhængighed af kommunistpartiet, den generelle mangel på kollektive overenskomster, samt deres specielle ledelsesstruktur. Ikke desto mindre er fagforeningerne i de
seneste år blevet mere fremtrædende, hvilket til del dels skyldes den voksende bevidsthed omkring dagsordenen ”Corporate Social Responsibility” (CSR). Dette betyder et stigende pres på fagforeningerne med henblik på at handle i deres medlemmers interesser samt overvåge virksomhedernes overholdelse af arbejdsmarkedslovgivningen. Baseret på arbejdsgiver-arbejdstager
data viser dette kapitel, at medlemskab af en fagforening er forbundet med en højere løn og en øget sandsynlighed for at modtage sociale ydelser. Dette gælder især for arbejdstagere i firmaer beliggende i den sydlige del af Vietnam, hvilket tyder på, at historiske institutionelle forskelle mellem den nordlige og sydlige del af landet stadig gør sig gældende. Det, at fagforeningerne
tilsyneladende spiller en stor rolle i forhold til at sikre social beskyttelse af deres medlemmer, er positivt. Dog kræves der øget fokus på at håndhæve loven blandt alle (formelle) virksomheder – både i forhold til leveringen af sociale ydelser og kravet om etablering af fagforeninger.

Kapitel 4 har titlen“Do Recruitment Ties Affect Wages? An Analysis using Matched Employer–Employee Data from Vietnam” og er udarbejdet i fællesskab med Anna Folke Larsen og John Rand. Dette kapitel bruger arbejdsgiver-arbejdstager data til at undersøge betydningen af forskellige rekrutteringsmetoder i forhold til at forklare lønfastsættelsen for den enkelte medarbejder, når der tages højde for de faktorer, som normalt bestemmer lønniveauet. Analysen viser, at ansatte, der hyres ”uformelt” f.eks. via venner og bekendte i den pågældende virksomhed, modtager en højere løn end arbejdstagere, der hyres ved hjælp af mere formelle metoder dvs. jobcentre el.lign. Desuden afslører analysen, at den mekanisme, hvorigennem den uformelle kontakt påvirker lønnen afhænger af, hvilken type kontakt, der er tale om. En medarbejder, der ansættes på baggrund af hans/hendes forbindelse til virksomhedslederen, er mere tilbøjelig til at blive ansat i en højere lønnet stilling, hvorimod en person, som er ansat på anbefaling af en anden kollega, modtager en højere løn end en formelt ansat medarbejder indenfor den samme jobkategori. Hvorvidt den generelle lønstigning forbundet med at blive hyret ”uformelt” afspejler en øget information, som sætter den ansatte i en
stærkere forhandlingssituation eller om lønforskellen skyldes favorisering, forbliver uklart. Men det er klart, at sociale netværk spiller en afgørende rolle på det vietnamesiske arbejdsmarked.
OriginalsprogEngelsk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagKøbenhavns Universitet
Antal sider99
ISBN (Elektronisk)9788791342806
StatusUdgivet - 2013
Udgivet eksterntJa
NavnPhD series. Department of Economics, University of Copenhagen
Nummer159

Citer dette