Finansverdenens fremmedgørelse

Pelle Dragsted og Enhedslisten fortjener dybtfølt tak for deres saglige og seriøse kulegravninger, hvormed de har sået hårdt tiltrængt mistillid til de analyser, som ligger til grund for den økonomiske politik. I foråret kom rapporten om Finansministeriets Politiske Regnemaskine, et meget stort arbejde, og modparten er respektindgydende, hele Finansministeriets stab af veluddannede, velbetalte, (lidt vel) loyale og – glem ikke det – velmenende økonomer, som selv tror på meget af det. Nu gælder det den finansielle sektor med Enhedslistens forslag om En finanssektor, som tjener flertallet,1 hvor modpartens ressourcer er ubegrænsede, en hær af højt betalte og højt kvalificerede eksperter. "Unge mand, det er stærke kræfter – så stærke, at det overgår enhver forstand". I de følgende kommentarer når jeg frem til samme konklusioner som Pelle Dragsted og Poya Pâksad (D&P), idet jeg skriver lidt om min opfattelse af finansverdenen og om baggrunden (derivater, sekuritiseringer, gearing (leverage), som (D&P) nævner – hvad er det for noget?) i et forsøg på at afmystificere finansverdenen.