FIF - Fælles Infrastruktur for Forskningsdata: Rapport fra fase I

Asger Væring Larsen, Sacha Zurcher, Mikkel Hvidtfeldt Andersen, Jesper Boserup Thestrup, Søren Ærendahl Mikkelsen, Mogens Sandfær, Anders Conrad

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportFormidling

    Abstract

    I forbindelse med DEFF-projektet ”Fælles Infrastruktur for Forskningsdata” er et par softwareløsninger blevet installeret og evalueret. Samtidig er forskellige trænings- og supportværktøjer blevet evalueret med udgangspunkt i Research Data Management livscyklussen. DMPonline er blevet installeret. Softwaren vil relativt simpelt kunne tilrettes danske behov. Tjenesten vil kunne køre som en national skytjeneste. I forhold til at etablere tjenesten er det en stor udfordring at sikre, at alle interessenter har udviklet deres egen politik, da disse er udgangspunkt for DMPonlines funktioner. Håndteringen af data i løbet af forskningsprocessen vurderes at være så komplekst et område, at service her bedst kan udvikles i tæt samarbejde med konkrete forskningsprojekter. En institutional repository-løsning, Curate, er blevet installeret og testet. Det skete for at vurdere anvendelsesmulighederne under Data Selection and Handover samt i tilknytning til langtidsopbevaring i Data repositories. Curate vurderes at kunne tilrettes danske forhold relativt let og vil kunne fungere som både national og lokal tjeneste. I forbindelse med langtidsopbevaring kræves mere af et givent system, som det eksempelvis er implementeret i Det Nationale Bitmagasin.
    Det er nødvendigt, at de anvendte systemer giver mulighed for at dele datasæt. Datasæt kan tilknyttes permanente identifikationer, som eksempelvis DOI, og andre forskere kan sikres styret adgang til data. Der redegøres for brugen af data repositories og brugen af data catalogues og discovery tjenester. DMPTool og DMPonline vurderes som velegnede i forbindelse med support. Disse to softwareløsninger er designet efter de krav, der stilles til ansøgeren, hvilket vil gøre det let for vejledende personale at hjælpe forskeren. MANTRA og RDMRose er, i denne sammenhæng, oplagte værktøjer i forhold til at opbygge supportforløb.
    Bidragets oversatte titelCommon Infrastructure for Research Data
    OriginalsprogDansk
    Udgivelses stedKøbenhavn
    ForlagDEFF
    Antal sider57
    StatusUdgivet - 26 aug. 2014

    Citer dette