Fattigdomsgrænsen er for smal og restriktiv

Vi kunne føre en mere informeret debat om fattigdomsbekæmpelse, hvis den nu fastsatte grænse blev suppleret af løbende opgørelser over bl.a. gæld og afsavn,

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - Kommentar/debatFormidling

Resumé


I det hele taget vil det være vigtigt, at fattigdomsgrænsen bruges løbende til at vurdere om ændringer i skattepolitikken, boligpolitikken, socialpolitikken forøger eller formindsker fattigdomsrisikoen for forskellige grupper.

John Andersen

Professor ved Roskilde Universitet


Fakta:





Fra 29. august og en måned frem handler Socialdebatten om den nye danske fattigdomsgrænse.

Mød denne måneds debatpanel.

Socialdebatten på Altinget | Social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.




Af John Andersen
Sociolog og professor ved Plan, By og Proces, Roskilde Universitet


Mange forskere og socialpolitiske debattører (inklusive undertegnede) har fundet den nye fattigdomsgrænse smal og restriktiv. Alligevel er det trods alt et fremskridt, at vi nu har en officiel fattigdomsgrænse.

Hvis det for eksempel efter et regeringsskifte skulle ske det, at VKO-epokens ”fattigdomsydelser” genindføres, så vil det være nemmere at dokumentere en stigning i fattigdommen.

I det hele taget vil det være vigtigt, at fattigdomsgrænsen bruges løbende til at vurdere om ændringer i skattepolitikken, boligpolitikken, socialpolitikken forøger eller formindsker fattigdomsrisikoen for forskellige grupper.

Supplerende aspekter
Fremadrettet er det også vigtigt, at kommende fattigdomsgrænseopgørelser også giver mulighed for at få viden om, hvordan fattigdomsgruppen ser ud, hvis der ændres på varighedskriterier (for eksempel en eller to år som varighedskriterium) og indkomstgrænser.

Hvis den nu fastsatte grænse kan suppleres med andre opgørelser vil vi få et bedre planlægnings og styringsredskab og kunne føre en mere informeret debat om fattigdomsbekæmpelse.

En vigtig information er i den forbindelse fattigdommens geografiske sammensætning. Her har Københavns Kommunes socialforvaltning med sine distriktsopdelte fattigdomsopgørelser taget førertrøjen på.

Desuden er det vigtigt, at den økonomiske fattigdomsgrænse suppleres med afsavnsmålinger for eksempel hvert andet år. Fattigdomsbekæmpelse er nemlig ikke kun et spørgsmål om at forhindre meget lave rådighedsbeløb. Det er blandt andet et spørgsmål, om fattige børn får adgang til gratis fritidsaktiviteter og kan låne en gratis computer i skolen. Eller om økonomisk fattige kan få gratis psykologhjælp, medicin eller tandlæge.

Fængslende gæld
Et andet vigtigt handlingsområde er gæld. Her er der behov for nemmere adgang til gældsrådgivning. Boligselskaberne og enkelte kommuner har her startet fornuftige aktiviteter – blandt andet ved at skele til Sverige, som er længere fremme på dette punkt.

Der er også behov for at vurdere om de eksisterende muligheder for gældssanering er tilstrækkelige til at forhindre fastlåsning i fattigdom. Vi ved eksempelvis i dag, at borgere, der kommer ud af fængslerne med en uoverskuelig gæld ofte bliver fastlåst i en situation, hvor der reelt ikke er økonomiske incitamenter til at få et almindeligt job, fordi det meste af indkomststigningen går til at betale gælden af.

Et andet alt for overset fokusområde i forhold til at forhindre en fastlåsende gældssætning for ressourcesvage grupper er finansieringsinstitutionernes fraværende ansvar for at udlåne til meget høje renter.

OriginalsprogDansk
AvisAltinget | Social
Sider (fra-til)2-3
Antal sider1
StatusUdgivet - 28 aug. 2013

Emneord

  • Fattigdomsgrænse

Citer dette

@article{f6ebc3a1c3024aff8e566726d8ae9bc1,
title = "Fattigdomsgr{\ae}nsen er for smal og restriktiv: Vi kunne f{\o}re en mere informeret debat om fattigdomsbek{\ae}mpelse, hvis den nu fastsatte gr{\ae}nse blev suppleret af l{\o}bende opg{\o}relser over bl.a. g{\ae}ld og afsavn,",
abstract = "I det hele taget vil det v{\ae}re vigtigt, at fattigdomsgr{\ae}nsen bruges l{\o}bende til at vurdere om {\ae}ndringer i skattepolitikken, boligpolitikken, socialpolitikken for{\o}ger eller formindsker fattigdomsrisikoen for forskellige grupper. John Andersen Professor ved Roskilde Universitet Fakta: Fra 29. august og en m{\aa}ned frem handler Socialdebatten om den nye danske fattigdomsgr{\ae}nse.M{\o}d denne m{\aa}neds debatpanel. Socialdebatten p{\aa} Altinget | Social har til form{\aa}l at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. L{\o}bende inviterer Altinget l Social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale omr{\aa}de. Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget. Af John Andersen Sociolog og professor ved Plan, By og Proces, Roskilde UniversitetMange forskere og socialpolitiske debatt{\o}rer (inklusive undertegnede) har fundet den nye fattigdomsgr{\ae}nse smal og restriktiv. Alligevel er det trods alt et fremskridt, at vi nu har en officiel fattigdomsgr{\ae}nse. Hvis det for eksempel efter et regeringsskifte skulle ske det, at VKO-epokens ”fattigdomsydelser” genindf{\o}res, s{\aa} vil det v{\ae}re nemmere at dokumentere en stigning i fattigdommen.I det hele taget vil det v{\ae}re vigtigt, at fattigdomsgr{\ae}nsen bruges l{\o}bende til at vurdere om {\ae}ndringer i skattepolitikken, boligpolitikken, socialpolitikken for{\o}ger eller formindsker fattigdomsrisikoen for forskellige grupper.Supplerende aspekterFremadrettet er det ogs{\aa} vigtigt, at kommende fattigdomsgr{\ae}nseopg{\o}relser ogs{\aa} giver mulighed for at f{\aa} viden om, hvordan fattigdomsgruppen ser ud, hvis der {\ae}ndres p{\aa} varighedskriterier (for eksempel en eller to {\aa}r som varighedskriterium) og indkomstgr{\ae}nser. Hvis den nu fastsatte gr{\ae}nse kan suppleres med andre opg{\o}relser vil vi f{\aa} et bedre planl{\ae}gnings og styringsredskab og kunne f{\o}re en mere informeret debat om fattigdomsbek{\ae}mpelse. En vigtig information er i den forbindelse fattigdommens geografiske sammens{\ae}tning. Her har K{\o}benhavns Kommunes socialforvaltning med sine distriktsopdelte fattigdomsopg{\o}relser taget f{\o}rertr{\o}jen p{\aa}. Desuden er det vigtigt, at den {\o}konomiske fattigdomsgr{\ae}nse suppleres med afsavnsm{\aa}linger for eksempel hvert andet {\aa}r. Fattigdomsbek{\ae}mpelse er nemlig ikke kun et sp{\o}rgsm{\aa}l om at forhindre meget lave r{\aa}dighedsbel{\o}b. Det er blandt andet et sp{\o}rgsm{\aa}l, om fattige b{\o}rn f{\aa}r adgang til gratis fritidsaktiviteter og kan l{\aa}ne en gratis computer i skolen. Eller om {\o}konomisk fattige kan f{\aa} gratis psykologhj{\ae}lp, medicin eller tandl{\ae}ge.F{\ae}ngslende g{\ae}ldEt andet vigtigt handlingsomr{\aa}de er g{\ae}ld. Her er der behov for nemmere adgang til g{\ae}ldsr{\aa}dgivning. Boligselskaberne og enkelte kommuner har her startet fornuftige aktiviteter – blandt andet ved at skele til Sverige, som er l{\ae}ngere fremme p{\aa} dette punkt. Der er ogs{\aa} behov for at vurdere om de eksisterende muligheder for g{\ae}ldssanering er tilstr{\ae}kkelige til at forhindre fastl{\aa}sning i fattigdom. Vi ved eksempelvis i dag, at borgere, der kommer ud af f{\ae}ngslerne med en uoverskuelig g{\ae}ld ofte bliver fastl{\aa}st i en situation, hvor der reelt ikke er {\o}konomiske incitamenter til at f{\aa} et almindeligt job, fordi det meste af indkomststigningen g{\aa}r til at betale g{\ae}lden af. Et andet alt for overset fokusomr{\aa}de i forhold til at forhindre en fastl{\aa}sende g{\ae}ldss{\ae}tning for ressourcesvage grupper er finansieringsinstitutionernes frav{\ae}rende ansvar for at udl{\aa}ne til meget h{\o}je renter.",
keywords = "Fattigdomsgr{\ae}nse",
author = "John Andersen",
year = "2013",
month = "8",
day = "28",
language = "Dansk",
pages = "2--3",
journal = "Altinget | Social",
publisher = "Altinget",

}

TY - INPR

T1 - Fattigdomsgrænsen er for smal og restriktiv

T2 - Vi kunne føre en mere informeret debat om fattigdomsbekæmpelse, hvis den nu fastsatte grænse blev suppleret af løbende opgørelser over bl.a. gæld og afsavn,

AU - Andersen, John

PY - 2013/8/28

Y1 - 2013/8/28

N2 - I det hele taget vil det være vigtigt, at fattigdomsgrænsen bruges løbende til at vurdere om ændringer i skattepolitikken, boligpolitikken, socialpolitikken forøger eller formindsker fattigdomsrisikoen for forskellige grupper. John Andersen Professor ved Roskilde Universitet Fakta: Fra 29. august og en måned frem handler Socialdebatten om den nye danske fattigdomsgrænse.Mød denne måneds debatpanel. Socialdebatten på Altinget | Social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område. Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget. Af John Andersen Sociolog og professor ved Plan, By og Proces, Roskilde UniversitetMange forskere og socialpolitiske debattører (inklusive undertegnede) har fundet den nye fattigdomsgrænse smal og restriktiv. Alligevel er det trods alt et fremskridt, at vi nu har en officiel fattigdomsgrænse. Hvis det for eksempel efter et regeringsskifte skulle ske det, at VKO-epokens ”fattigdomsydelser” genindføres, så vil det være nemmere at dokumentere en stigning i fattigdommen.I det hele taget vil det være vigtigt, at fattigdomsgrænsen bruges løbende til at vurdere om ændringer i skattepolitikken, boligpolitikken, socialpolitikken forøger eller formindsker fattigdomsrisikoen for forskellige grupper.Supplerende aspekterFremadrettet er det også vigtigt, at kommende fattigdomsgrænseopgørelser også giver mulighed for at få viden om, hvordan fattigdomsgruppen ser ud, hvis der ændres på varighedskriterier (for eksempel en eller to år som varighedskriterium) og indkomstgrænser. Hvis den nu fastsatte grænse kan suppleres med andre opgørelser vil vi få et bedre planlægnings og styringsredskab og kunne føre en mere informeret debat om fattigdomsbekæmpelse. En vigtig information er i den forbindelse fattigdommens geografiske sammensætning. Her har Københavns Kommunes socialforvaltning med sine distriktsopdelte fattigdomsopgørelser taget førertrøjen på. Desuden er det vigtigt, at den økonomiske fattigdomsgrænse suppleres med afsavnsmålinger for eksempel hvert andet år. Fattigdomsbekæmpelse er nemlig ikke kun et spørgsmål om at forhindre meget lave rådighedsbeløb. Det er blandt andet et spørgsmål, om fattige børn får adgang til gratis fritidsaktiviteter og kan låne en gratis computer i skolen. Eller om økonomisk fattige kan få gratis psykologhjælp, medicin eller tandlæge.Fængslende gældEt andet vigtigt handlingsområde er gæld. Her er der behov for nemmere adgang til gældsrådgivning. Boligselskaberne og enkelte kommuner har her startet fornuftige aktiviteter – blandt andet ved at skele til Sverige, som er længere fremme på dette punkt. Der er også behov for at vurdere om de eksisterende muligheder for gældssanering er tilstrækkelige til at forhindre fastlåsning i fattigdom. Vi ved eksempelvis i dag, at borgere, der kommer ud af fængslerne med en uoverskuelig gæld ofte bliver fastlåst i en situation, hvor der reelt ikke er økonomiske incitamenter til at få et almindeligt job, fordi det meste af indkomststigningen går til at betale gælden af. Et andet alt for overset fokusområde i forhold til at forhindre en fastlåsende gældssætning for ressourcesvage grupper er finansieringsinstitutionernes fraværende ansvar for at udlåne til meget høje renter.

AB - I det hele taget vil det være vigtigt, at fattigdomsgrænsen bruges løbende til at vurdere om ændringer i skattepolitikken, boligpolitikken, socialpolitikken forøger eller formindsker fattigdomsrisikoen for forskellige grupper. John Andersen Professor ved Roskilde Universitet Fakta: Fra 29. august og en måned frem handler Socialdebatten om den nye danske fattigdomsgrænse.Mød denne måneds debatpanel. Socialdebatten på Altinget | Social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område. Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget. Af John Andersen Sociolog og professor ved Plan, By og Proces, Roskilde UniversitetMange forskere og socialpolitiske debattører (inklusive undertegnede) har fundet den nye fattigdomsgrænse smal og restriktiv. Alligevel er det trods alt et fremskridt, at vi nu har en officiel fattigdomsgrænse. Hvis det for eksempel efter et regeringsskifte skulle ske det, at VKO-epokens ”fattigdomsydelser” genindføres, så vil det være nemmere at dokumentere en stigning i fattigdommen.I det hele taget vil det være vigtigt, at fattigdomsgrænsen bruges løbende til at vurdere om ændringer i skattepolitikken, boligpolitikken, socialpolitikken forøger eller formindsker fattigdomsrisikoen for forskellige grupper.Supplerende aspekterFremadrettet er det også vigtigt, at kommende fattigdomsgrænseopgørelser også giver mulighed for at få viden om, hvordan fattigdomsgruppen ser ud, hvis der ændres på varighedskriterier (for eksempel en eller to år som varighedskriterium) og indkomstgrænser. Hvis den nu fastsatte grænse kan suppleres med andre opgørelser vil vi få et bedre planlægnings og styringsredskab og kunne føre en mere informeret debat om fattigdomsbekæmpelse. En vigtig information er i den forbindelse fattigdommens geografiske sammensætning. Her har Københavns Kommunes socialforvaltning med sine distriktsopdelte fattigdomsopgørelser taget førertrøjen på. Desuden er det vigtigt, at den økonomiske fattigdomsgrænse suppleres med afsavnsmålinger for eksempel hvert andet år. Fattigdomsbekæmpelse er nemlig ikke kun et spørgsmål om at forhindre meget lave rådighedsbeløb. Det er blandt andet et spørgsmål, om fattige børn får adgang til gratis fritidsaktiviteter og kan låne en gratis computer i skolen. Eller om økonomisk fattige kan få gratis psykologhjælp, medicin eller tandlæge.Fængslende gældEt andet vigtigt handlingsområde er gæld. Her er der behov for nemmere adgang til gældsrådgivning. Boligselskaberne og enkelte kommuner har her startet fornuftige aktiviteter – blandt andet ved at skele til Sverige, som er længere fremme på dette punkt. Der er også behov for at vurdere om de eksisterende muligheder for gældssanering er tilstrækkelige til at forhindre fastlåsning i fattigdom. Vi ved eksempelvis i dag, at borgere, der kommer ud af fængslerne med en uoverskuelig gæld ofte bliver fastlåst i en situation, hvor der reelt ikke er økonomiske incitamenter til at få et almindeligt job, fordi det meste af indkomststigningen går til at betale gælden af. Et andet alt for overset fokusområde i forhold til at forhindre en fastlåsende gældssætning for ressourcesvage grupper er finansieringsinstitutionernes fraværende ansvar for at udlåne til meget høje renter.

KW - Fattigdomsgrænse

M3 - Bidrag til avis - Kommentar/debat

SP - 2

EP - 3

JO - Altinget | Social

JF - Altinget | Social

ER -