Fattigdomsgrænsen er for smal og restriktiv: Vi kunne føre en mere informeret debat om fattigdomsbekæmpelse, hvis den nu fastsatte grænse blev suppleret af løbende opgørelser over bl.a. gæld og afsavn,

I det hele taget vil det være vigtigt, at fattigdomsgrænsen bruges løbende til at vurdere om ændringer i skattepolitikken, boligpolitikken, socialpolitikken forøger eller formindsker fattigdomsrisikoen for forskellige grupper.

John Andersen

Professor ved Roskilde Universitet


Fakta:





Fra 29. august og en måned frem handler Socialdebatten om den nye danske fattigdomsgrænse.

Mød denne måneds debatpanel.

Socialdebatten på Altinget | Social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.




Af John Andersen
Sociolog og professor ved Plan, By og Proces, Roskilde Universitet


Mange forskere og socialpolitiske debattører (inklusive undertegnede) har fundet den nye fattigdomsgrænse smal og restriktiv. Alligevel er det trods alt et fremskridt, at vi nu har en officiel fattigdomsgrænse.

Hvis det for eksempel efter et regeringsskifte skulle ske det, at VKO-epokens ”fattigdomsydelser” genindføres, så vil det være nemmere at dokumentere en stigning i fattigdommen.

I det hele taget vil det være vigtigt, at fattigdomsgrænsen bruges løbende til at vurdere om ændringer i skattepolitikken, boligpolitikken, socialpolitikken forøger eller formindsker fattigdomsrisikoen for forskellige grupper.

Supplerende aspekter
Fremadrettet er det også vigtigt, at kommende fattigdomsgrænseopgørelser også giver mulighed for at få viden om, hvordan fattigdomsgruppen ser ud, hvis der ændres på varighedskriterier (for eksempel en eller to år som varighedskriterium) og indkomstgrænser.

Hvis den nu fastsatte grænse kan suppleres med andre opgørelser vil vi få et bedre planlægnings og styringsredskab og kunne føre en mere informeret debat om fattigdomsbekæmpelse.

En vigtig information er i den forbindelse fattigdommens geografiske sammensætning. Her har Københavns Kommunes socialforvaltning med sine distriktsopdelte fattigdomsopgørelser taget førertrøjen på.

Desuden er det vigtigt, at den økonomiske fattigdomsgrænse suppleres med afsavnsmålinger for eksempel hvert andet år. Fattigdomsbekæmpelse er nemlig ikke kun et spørgsmål om at forhindre meget lave rådighedsbeløb. Det er blandt andet et spørgsmål, om fattige børn får adgang til gratis fritidsaktiviteter og kan låne en gratis computer i skolen. Eller om økonomisk fattige kan få gratis psykologhjælp, medicin eller tandlæge.

Fængslende gæld
Et andet vigtigt handlingsområde er gæld. Her er der behov for nemmere adgang til gældsrådgivning. Boligselskaberne og enkelte kommuner har her startet fornuftige aktiviteter – blandt andet ved at skele til Sverige, som er længere fremme på dette punkt.

Der er også behov for at vurdere om de eksisterende muligheder for gældssanering er tilstrækkelige til at forhindre fastlåsning i fattigdom. Vi ved eksempelvis i dag, at borgere, der kommer ud af fængslerne med en uoverskuelig gæld ofte bliver fastlåst i en situation, hvor der reelt ikke er økonomiske incitamenter til at få et almindeligt job, fordi det meste af indkomststigningen går til at betale gælden af.

Et andet alt for overset fokusområde i forhold til at forhindre en fastlåsende gældssætning for ressourcesvage grupper er finansieringsinstitutionernes fraværende ansvar for at udlåne til meget høje renter.