Familieliv på flugt: Syriske familiers oplevelser af brud og genskabelse af hverdagsliv i Danmark

Publikation: Bog/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Resumé

Denne afhandling udgør en etnografisk og teoretisk baseret udforskning af flygtede familiers oplevelser og håndtering af opbrudte livsforløb i forbindelse med, at de flygter fra krig, søger asyl og får opholdstilladelse i Danmark. Formålet med afhandlingen er at bidrage med viden om, hvad det indebærer og betyder for familier at flygte og genskabe deres hverdagsliv i eksil i forhold til historiske betingelser og politiske konflikters betydning i de opbrudte familieliv (Holland & Lave, 2001; Højholt, 2016). Dvs. at afhandlingen skaber en forståelsesbaggrund, som gør det muligt at begribe flygtede familiers bestræbelser og problemer på nye måder og derved bidrager med bud på nye forståelses- og handlemuligheder. Afhandlingen tager udgangspunkt i en analyse af et sammensat forskningsfelt bestående af psykologisk forskning om flygtninge og flygtningefamilier, familieforskning, antropologisk migrationsforskning og geografisk flygtningeforskning. Med udgangspunkt i teoretiske udfordringer indenfor forskningsfeltet og forankret i en subjekt-teoretisk tilgang udforskes familiers bevægelige daglige livsførelse og deres forståelser deraf i skiftende sociale sammenhænge med skiftende betingelser igennem forløbet (Holzkamp, 2016; Dreier, 2016; Højholt & Schraube, 2016). Afhandlingen er inspireret af aktuelle forskningsbestræbelser på at forstå hverdagslivet som en kollektiv proces og familier som konfliktuelle fællesskaber (Kousholt, 2011; Højholt, 2016). Det empiriske materiale er skabt igennem et samarbejde med fem syriske familier, hvor en arabisksproget tolk og jeg fulgte familierne i deres hverdagsliv, mens de boede på asylcenter, og efter at de havde fået opholdstilladelse i deres første 1,5 år i Danmark. Det empiriske materiale består primært af feltdagbøger og transskriberede samtaler med forældre og børn, som er gennemført løbende. Analysen er struktureret kronologisk efter familiernes historiske forløb fra krigens begyndelse, under flugten, efter at familierne har søgt asyl og senere flytter til forskellige danske kommuner med midlertidig opholdstilladelse. Derved belyses problemstillinger i forskellige situationer, som er almene for flygtede familier, ud fra mangfoldige personlige perspektiver på konkrete dilemmaer i praksis, som forbindes med viden om de skiftende betingelser, som familierne deltager i forhold til. Derved bidrager analysen med indsigt i komplekse sammenhænge mellem sociale, kontekstuelle, temporale og emotionelle aspekter af familiers ændrede daglige livsførelse i sammensatte forløb. Analyserne viser, at flugt fra krig er forbundet med brud og tab, som kræver, at familier genskaber deres livsførelse i nye sammenhænge og søger at skabe sammenhæng i deres opbrudte forløb gennem sociale selvforståelsesprocesser. Samlet set peger analysen på, at brud udgør et gennemgående aspekt af de sammensatte forløb fx i forbindelse med livsfarlig flugt over Middelhavet, flytninger mellem asylcentre og overgangen til en kommune. Familierne håndterer de sammensatte forløb ved at samarbejde med hinanden og andre mennesker om at opretholde og udvikle deres daglige livsførelse på fleksible måder under modsætningsfyldte betingelser. Afhandlinger giver således indblik i kollektiv håndtering af foranderlige livsbetingelser. Forløbsperspektivet gør det muligt at forstå, hvordan familiers handleevne ændres i forbindelse med skiftende muligheder for at samarbejde med andre om at håndtere hverdagen på kollektive måder på forskellige tidspunkter af deres forløb. Fx ser familiers adgang til at deltage i lokale sammenhænge ud til at være afgørende for deres udvikling af en fælles daglige livsførelse, efter at de har fået midlertidig opholdstilladelse. Analysen peger på, at familiernes ændrede konstellation efter flugten og deres boligplacering som kernefamilie eller enlig forælder med børn uden et lokalt netværk udgør skrøbelige arrangementer for familieliv. Hvorvidt familier mødes med imødekommenhed og lokale deltagelsesmuligheder eller oplever at blive afvist i skolen og lokalområdet, får betydning for familiers handlemuligheder og befindende. Indblikket i familiernes samlede livssituation og forskelle imellem dem peger på en forståelse af problemer, som knyttet til komplekse sammenhænge mellem isolation, begrænset rådighed og lidelse, som er forbundet med tab og adskillelse fra familien i Syrien, hvor krigen fortsætter. Dvs. at familierne fører distribuerede hverdagsliv på tværs af lokale og transnationale sammenhænge med fremtidsperspektiver, som er forankret i familiens aktuelle livsførelse. Analysen peger på, at lidelse er knyttet til deltagelsesmuligheder og således bevægelig. Samlet set viser afhandlingen, at flygtede familiers forløb kan udgøre en afmægtiggørende proces, der er præget af komplekse problemer og begyndende opgivelse i forhold at kunne ændre på familiens situation. Familiernes forløb kan også udvikle sig i retning af lokalt tilhørsforhold og muligheder for at føre et distribueret, men sammenhængende familieliv.
Denne afhandling udgør en etnografisk og teoretisk baseret udforskning af flygtede familiers oplevelser og håndtering af opbrudte livsforløb i forbindelse med, at de flygter fra krig, søger asyl og får opholdstilladelse i Danmark. Formålet med afhandlingen er at bidrage med viden om, hvad det indebærer og betyder for familier at flygte og genskabe deres hverdagsliv i eksil i forhold til historiske betingelser og politiske konflikters betydning i de opbrudte familieliv (Holland & Lave, 2001; Højholt, 2016). Dvs. at afhandlingen skaber en forståelsesbaggrund, som gør det muligt at begribe flygtede familiers bestræbelser og problemer på nye måder og derved bidrager med bud på nye forståelses- og handlemuligheder. Afhandlingen tager udgangspunkt i en analyse af et sammensat forskningsfelt bestående af psykologisk forskning om flygtninge og flygtningefamilier, familieforskning, antropologisk migrationsforskning og geografisk flygtningeforskning. Med udgangspunkt i teoretiske udfordringer indenfor forskningsfeltet og forankret i en subjekt-teoretisk tilgang udforskes familiers bevægelige daglige livsførelse og deres forståelser deraf i skiftende sociale sammenhænge med skiftende betingelser igennem forløbet (Holzkamp, 2016; Dreier, 2016; Højholt & Schraube, 2016). Afhandlingen er inspireret af aktuelle forskningsbestræbelser på at forstå hverdagslivet som en kollektiv proces og familier som konfliktuelle fællesskaber (Kousholt, 2011; Højholt, 2016). Det empiriske materiale er skabt igennem et samarbejde med fem syriske familier, hvor en arabisksproget tolk og jeg fulgte familierne i deres hverdagsliv, mens de boede på asylcenter, og efter at de havde fået opholdstilladelse i deres første 1,5 år i Danmark. Det empiriske materiale består primært af feltdagbøger og transskriberede samtaler med forældre og børn, som er gennemført løbende. Analysen er struktureret kronologisk efter familiernes historiske forløb fra krigens begyndelse, under flugten, efter at familierne har søgt asyl og senere flytter til forskellige danske kommuner med midlertidig opholdstilladelse. Derved belyses problemstillinger i forskellige situationer, som er almene for flygtede familier, ud fra mangfoldige personlige perspektiver på konkrete dilemmaer i praksis, som forbindes med viden om de skiftende betingelser, som familierne deltager i forhold til. Derved bidrager analysen med indsigt i komplekse sammenhænge mellem sociale, kontekstuelle, temporale og emotionelle aspekter af familiers ændrede daglige livsførelse i sammensatte forløb. Analyserne viser, at flugt fra krig er forbundet med brud og tab, som kræver, at familier genskaber deres livsførelse i nye sammenhænge og søger at skabe sammenhæng i deres opbrudte forløb gennem sociale selvforståelsesprocesser. Samlet set peger analysen på, at brud udgør et gennemgående aspekt af de sammensatte forløb fx i forbindelse med livsfarlig flugt over Middelhavet, flytninger mellem asylcentre og overgangen til en kommune. Familierne håndterer de sammensatte forløb ved at samarbejde med hinanden og andre mennesker om at opretholde og udvikle deres daglige livsførelse på fleksible måder under modsætningsfyldte betingelser. Afhandlinger giver således indblik i kollektiv håndtering af foranderlige livsbetingelser. Forløbsperspektivet gør det muligt at forstå, hvordan familiers handleevne ændres i forbindelse med skiftende muligheder for at samarbejde med andre om at håndtere hverdagen på kollektive måder på forskellige tidspunkter af deres forløb. Fx ser familiers adgang til at deltage i lokale sammenhænge ud til at være afgørende for deres udvikling af en fælles daglige livsførelse, efter at de har fået midlertidig opholdstilladelse. Analysen peger på, at familiernes ændrede konstellation efter flugten og deres boligplacering som kernefamilie eller enlig forælder med børn uden et lokalt netværk udgør skrøbelige arrangementer for familieliv. Hvorvidt familier mødes med imødekommenhed og lokale deltagelsesmuligheder eller oplever at blive afvist i skolen og lokalområdet, får betydning for familiers handlemuligheder og befindende. Indblikket i familiernes samlede livssituation og forskelle imellem dem peger på en forståelse af problemer, som knyttet til komplekse sammenhænge mellem isolation, begrænset rådighed og lidelse, som er forbundet med tab og adskillelse fra familien i Syrien, hvor krigen fortsætter. Dvs. at familierne fører distribuerede hverdagsliv på tværs af lokale og transnationale sammenhænge med fremtidsperspektiver, som er forankret i familiens aktuelle livsførelse. Analysen peger på, at lidelse er knyttet til deltagelsesmuligheder og således bevægelig. Samlet set viser afhandlingen, at flygtede familiers forløb kan udgøre en afmægtiggørende proces, der er præget af komplekse problemer og begyndende opgivelse i forhold at kunne ændre på familiens situation. Familiernes forløb kan også udvikle sig i retning af lokalt tilhørsforhold og muligheder for at føre et distribueret, men sammenhængende familieliv.
SprogDansk
Udgivelses stedRoskilde
ForlagRoskilde Universitet
Antal sider304
ISBN (Trykt)978-87-7349-980-1
StatusUdgivet - 2017

Emneord

  • Flygtninge
  • Familieliv
  • Forløb
  • Håndtering
  • Komplekse problemer
  • Asylsøgende børn og familier
  • Integration
  • Omsorg
  • Daglig livsførelse
  • Flugt fra krig

Citer dette

@phdthesis{4c65c55d50424aa781f8a3dfffcde074,
title = "Familieliv p{\aa} flugt: Syriske familiers oplevelser af brud og genskabelse af hverdagsliv i Danmark",
abstract = "Denne afhandling udg{\o}r en etnografisk og teoretisk baseret udforskning af flygtede familiers oplevelser og h{\aa}ndtering af opbrudte livsforl{\o}b i forbindelse med, at de flygter fra krig, s{\o}ger asyl og f{\aa}r opholdstilladelse i Danmark. Form{\aa}let med afhandlingen er at bidrage med viden om, hvad det indeb{\ae}rer og betyder for familier at flygte og genskabe deres hverdagsliv i eksil i forhold til historiske betingelser og politiske konflikters betydning i de opbrudte familieliv (Holland & Lave, 2001; H{\o}jholt, 2016). Dvs. at afhandlingen skaber en forst{\aa}elsesbaggrund, som g{\o}r det muligt at begribe flygtede familiers bestr{\ae}belser og problemer p{\aa} nye m{\aa}der og derved bidrager med bud p{\aa} nye forst{\aa}elses- og handlemuligheder. Afhandlingen tager udgangspunkt i en analyse af et sammensat forskningsfelt best{\aa}ende af psykologisk forskning om flygtninge og flygtningefamilier, familieforskning, antropologisk migrationsforskning og geografisk flygtningeforskning. Med udgangspunkt i teoretiske udfordringer indenfor forskningsfeltet og forankret i en subjekt-teoretisk tilgang udforskes familiers bev{\ae}gelige daglige livsf{\o}relse og deres forst{\aa}elser deraf i skiftende sociale sammenh{\ae}nge med skiftende betingelser igennem forl{\o}bet (Holzkamp, 2016; Dreier, 2016; H{\o}jholt & Schraube, 2016). Afhandlingen er inspireret af aktuelle forskningsbestr{\ae}belser p{\aa} at forst{\aa} hverdagslivet som en kollektiv proces og familier som konfliktuelle f{\ae}llesskaber (Kousholt, 2011; H{\o}jholt, 2016). Det empiriske materiale er skabt igennem et samarbejde med fem syriske familier, hvor en arabisksproget tolk og jeg fulgte familierne i deres hverdagsliv, mens de boede p{\aa} asylcenter, og efter at de havde f{\aa}et opholdstilladelse i deres f{\o}rste 1,5 {\aa}r i Danmark. Det empiriske materiale best{\aa}r prim{\ae}rt af feltdagb{\o}ger og transskriberede samtaler med for{\ae}ldre og b{\o}rn, som er gennemf{\o}rt l{\o}bende. Analysen er struktureret kronologisk efter familiernes historiske forl{\o}b fra krigens begyndelse, under flugten, efter at familierne har s{\o}gt asyl og senere flytter til forskellige danske kommuner med midlertidig opholdstilladelse. Derved belyses problemstillinger i forskellige situationer, som er almene for flygtede familier, ud fra mangfoldige personlige perspektiver p{\aa} konkrete dilemmaer i praksis, som forbindes med viden om de skiftende betingelser, som familierne deltager i forhold til. Derved bidrager analysen med indsigt i komplekse sammenh{\ae}nge mellem sociale, kontekstuelle, temporale og emotionelle aspekter af familiers {\ae}ndrede daglige livsf{\o}relse i sammensatte forl{\o}b. Analyserne viser, at flugt fra krig er forbundet med brud og tab, som kr{\ae}ver, at familier genskaber deres livsf{\o}relse i nye sammenh{\ae}nge og s{\o}ger at skabe sammenh{\ae}ng i deres opbrudte forl{\o}b gennem sociale selvforst{\aa}elsesprocesser. Samlet set peger analysen p{\aa}, at brud udg{\o}r et gennemg{\aa}ende aspekt af de sammensatte forl{\o}b fx i forbindelse med livsfarlig flugt over Middelhavet, flytninger mellem asylcentre og overgangen til en kommune. Familierne h{\aa}ndterer de sammensatte forl{\o}b ved at samarbejde med hinanden og andre mennesker om at opretholde og udvikle deres daglige livsf{\o}relse p{\aa} fleksible m{\aa}der under mods{\ae}tningsfyldte betingelser. Afhandlinger giver s{\aa}ledes indblik i kollektiv h{\aa}ndtering af foranderlige livsbetingelser. Forl{\o}bsperspektivet g{\o}r det muligt at forst{\aa}, hvordan familiers handleevne {\ae}ndres i forbindelse med skiftende muligheder for at samarbejde med andre om at h{\aa}ndtere hverdagen p{\aa} kollektive m{\aa}der p{\aa} forskellige tidspunkter af deres forl{\o}b. Fx ser familiers adgang til at deltage i lokale sammenh{\ae}nge ud til at v{\ae}re afg{\o}rende for deres udvikling af en f{\ae}lles daglige livsf{\o}relse, efter at de har f{\aa}et midlertidig opholdstilladelse. Analysen peger p{\aa}, at familiernes {\ae}ndrede konstellation efter flugten og deres boligplacering som kernefamilie eller enlig for{\ae}lder med b{\o}rn uden et lokalt netv{\ae}rk udg{\o}r skr{\o}belige arrangementer for familieliv. Hvorvidt familier m{\o}des med im{\o}dekommenhed og lokale deltagelsesmuligheder eller oplever at blive afvist i skolen og lokalomr{\aa}det, f{\aa}r betydning for familiers handlemuligheder og befindende. Indblikket i familiernes samlede livssituation og forskelle imellem dem peger p{\aa} en forst{\aa}else af problemer, som knyttet til komplekse sammenh{\ae}nge mellem isolation, begr{\ae}nset r{\aa}dighed og lidelse, som er forbundet med tab og adskillelse fra familien i Syrien, hvor krigen forts{\ae}tter. Dvs. at familierne f{\o}rer distribuerede hverdagsliv p{\aa} tv{\ae}rs af lokale og transnationale sammenh{\ae}nge med fremtidsperspektiver, som er forankret i familiens aktuelle livsf{\o}relse. Analysen peger p{\aa}, at lidelse er knyttet til deltagelsesmuligheder og s{\aa}ledes bev{\ae}gelig. Samlet set viser afhandlingen, at flygtede familiers forl{\o}b kan udg{\o}re en afm{\ae}gtigg{\o}rende proces, der er pr{\ae}get af komplekse problemer og begyndende opgivelse i forhold at kunne {\ae}ndre p{\aa} familiens situation. Familiernes forl{\o}b kan ogs{\aa} udvikle sig i retning af lokalt tilh{\o}rsforhold og muligheder for at f{\o}re et distribueret, men sammenh{\ae}ngende familieliv.",
keywords = "Flygtninge, Familieliv, Forl{\o}b , H{\aa}ndtering, Komplekse problemer , Asyls{\o}gende b{\o}rn og familier, Integration, Omsorg , Daglig livsf{\o}relse , Flugt fra krig",
author = "Shapiro, {Ditte Krogh}",
year = "2017",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-7349-980-1",
publisher = "Roskilde Universitet",

}

Familieliv på flugt : Syriske familiers oplevelser af brud og genskabelse af hverdagsliv i Danmark. / Shapiro, Ditte Krogh.

Roskilde : Roskilde Universitet, 2017. 304 s.

Publikation: Bog/rapportPh.d.-afhandlingForskning

TY - BOOK

T1 - Familieliv på flugt

T2 - Syriske familiers oplevelser af brud og genskabelse af hverdagsliv i Danmark

AU - Shapiro,Ditte Krogh

PY - 2017

Y1 - 2017

N2 - Denne afhandling udgør en etnografisk og teoretisk baseret udforskning af flygtede familiers oplevelser og håndtering af opbrudte livsforløb i forbindelse med, at de flygter fra krig, søger asyl og får opholdstilladelse i Danmark. Formålet med afhandlingen er at bidrage med viden om, hvad det indebærer og betyder for familier at flygte og genskabe deres hverdagsliv i eksil i forhold til historiske betingelser og politiske konflikters betydning i de opbrudte familieliv (Holland & Lave, 2001; Højholt, 2016). Dvs. at afhandlingen skaber en forståelsesbaggrund, som gør det muligt at begribe flygtede familiers bestræbelser og problemer på nye måder og derved bidrager med bud på nye forståelses- og handlemuligheder. Afhandlingen tager udgangspunkt i en analyse af et sammensat forskningsfelt bestående af psykologisk forskning om flygtninge og flygtningefamilier, familieforskning, antropologisk migrationsforskning og geografisk flygtningeforskning. Med udgangspunkt i teoretiske udfordringer indenfor forskningsfeltet og forankret i en subjekt-teoretisk tilgang udforskes familiers bevægelige daglige livsførelse og deres forståelser deraf i skiftende sociale sammenhænge med skiftende betingelser igennem forløbet (Holzkamp, 2016; Dreier, 2016; Højholt & Schraube, 2016). Afhandlingen er inspireret af aktuelle forskningsbestræbelser på at forstå hverdagslivet som en kollektiv proces og familier som konfliktuelle fællesskaber (Kousholt, 2011; Højholt, 2016). Det empiriske materiale er skabt igennem et samarbejde med fem syriske familier, hvor en arabisksproget tolk og jeg fulgte familierne i deres hverdagsliv, mens de boede på asylcenter, og efter at de havde fået opholdstilladelse i deres første 1,5 år i Danmark. Det empiriske materiale består primært af feltdagbøger og transskriberede samtaler med forældre og børn, som er gennemført løbende. Analysen er struktureret kronologisk efter familiernes historiske forløb fra krigens begyndelse, under flugten, efter at familierne har søgt asyl og senere flytter til forskellige danske kommuner med midlertidig opholdstilladelse. Derved belyses problemstillinger i forskellige situationer, som er almene for flygtede familier, ud fra mangfoldige personlige perspektiver på konkrete dilemmaer i praksis, som forbindes med viden om de skiftende betingelser, som familierne deltager i forhold til. Derved bidrager analysen med indsigt i komplekse sammenhænge mellem sociale, kontekstuelle, temporale og emotionelle aspekter af familiers ændrede daglige livsførelse i sammensatte forløb. Analyserne viser, at flugt fra krig er forbundet med brud og tab, som kræver, at familier genskaber deres livsførelse i nye sammenhænge og søger at skabe sammenhæng i deres opbrudte forløb gennem sociale selvforståelsesprocesser. Samlet set peger analysen på, at brud udgør et gennemgående aspekt af de sammensatte forløb fx i forbindelse med livsfarlig flugt over Middelhavet, flytninger mellem asylcentre og overgangen til en kommune. Familierne håndterer de sammensatte forløb ved at samarbejde med hinanden og andre mennesker om at opretholde og udvikle deres daglige livsførelse på fleksible måder under modsætningsfyldte betingelser. Afhandlinger giver således indblik i kollektiv håndtering af foranderlige livsbetingelser. Forløbsperspektivet gør det muligt at forstå, hvordan familiers handleevne ændres i forbindelse med skiftende muligheder for at samarbejde med andre om at håndtere hverdagen på kollektive måder på forskellige tidspunkter af deres forløb. Fx ser familiers adgang til at deltage i lokale sammenhænge ud til at være afgørende for deres udvikling af en fælles daglige livsførelse, efter at de har fået midlertidig opholdstilladelse. Analysen peger på, at familiernes ændrede konstellation efter flugten og deres boligplacering som kernefamilie eller enlig forælder med børn uden et lokalt netværk udgør skrøbelige arrangementer for familieliv. Hvorvidt familier mødes med imødekommenhed og lokale deltagelsesmuligheder eller oplever at blive afvist i skolen og lokalområdet, får betydning for familiers handlemuligheder og befindende. Indblikket i familiernes samlede livssituation og forskelle imellem dem peger på en forståelse af problemer, som knyttet til komplekse sammenhænge mellem isolation, begrænset rådighed og lidelse, som er forbundet med tab og adskillelse fra familien i Syrien, hvor krigen fortsætter. Dvs. at familierne fører distribuerede hverdagsliv på tværs af lokale og transnationale sammenhænge med fremtidsperspektiver, som er forankret i familiens aktuelle livsførelse. Analysen peger på, at lidelse er knyttet til deltagelsesmuligheder og således bevægelig. Samlet set viser afhandlingen, at flygtede familiers forløb kan udgøre en afmægtiggørende proces, der er præget af komplekse problemer og begyndende opgivelse i forhold at kunne ændre på familiens situation. Familiernes forløb kan også udvikle sig i retning af lokalt tilhørsforhold og muligheder for at føre et distribueret, men sammenhængende familieliv.

AB - Denne afhandling udgør en etnografisk og teoretisk baseret udforskning af flygtede familiers oplevelser og håndtering af opbrudte livsforløb i forbindelse med, at de flygter fra krig, søger asyl og får opholdstilladelse i Danmark. Formålet med afhandlingen er at bidrage med viden om, hvad det indebærer og betyder for familier at flygte og genskabe deres hverdagsliv i eksil i forhold til historiske betingelser og politiske konflikters betydning i de opbrudte familieliv (Holland & Lave, 2001; Højholt, 2016). Dvs. at afhandlingen skaber en forståelsesbaggrund, som gør det muligt at begribe flygtede familiers bestræbelser og problemer på nye måder og derved bidrager med bud på nye forståelses- og handlemuligheder. Afhandlingen tager udgangspunkt i en analyse af et sammensat forskningsfelt bestående af psykologisk forskning om flygtninge og flygtningefamilier, familieforskning, antropologisk migrationsforskning og geografisk flygtningeforskning. Med udgangspunkt i teoretiske udfordringer indenfor forskningsfeltet og forankret i en subjekt-teoretisk tilgang udforskes familiers bevægelige daglige livsførelse og deres forståelser deraf i skiftende sociale sammenhænge med skiftende betingelser igennem forløbet (Holzkamp, 2016; Dreier, 2016; Højholt & Schraube, 2016). Afhandlingen er inspireret af aktuelle forskningsbestræbelser på at forstå hverdagslivet som en kollektiv proces og familier som konfliktuelle fællesskaber (Kousholt, 2011; Højholt, 2016). Det empiriske materiale er skabt igennem et samarbejde med fem syriske familier, hvor en arabisksproget tolk og jeg fulgte familierne i deres hverdagsliv, mens de boede på asylcenter, og efter at de havde fået opholdstilladelse i deres første 1,5 år i Danmark. Det empiriske materiale består primært af feltdagbøger og transskriberede samtaler med forældre og børn, som er gennemført løbende. Analysen er struktureret kronologisk efter familiernes historiske forløb fra krigens begyndelse, under flugten, efter at familierne har søgt asyl og senere flytter til forskellige danske kommuner med midlertidig opholdstilladelse. Derved belyses problemstillinger i forskellige situationer, som er almene for flygtede familier, ud fra mangfoldige personlige perspektiver på konkrete dilemmaer i praksis, som forbindes med viden om de skiftende betingelser, som familierne deltager i forhold til. Derved bidrager analysen med indsigt i komplekse sammenhænge mellem sociale, kontekstuelle, temporale og emotionelle aspekter af familiers ændrede daglige livsførelse i sammensatte forløb. Analyserne viser, at flugt fra krig er forbundet med brud og tab, som kræver, at familier genskaber deres livsførelse i nye sammenhænge og søger at skabe sammenhæng i deres opbrudte forløb gennem sociale selvforståelsesprocesser. Samlet set peger analysen på, at brud udgør et gennemgående aspekt af de sammensatte forløb fx i forbindelse med livsfarlig flugt over Middelhavet, flytninger mellem asylcentre og overgangen til en kommune. Familierne håndterer de sammensatte forløb ved at samarbejde med hinanden og andre mennesker om at opretholde og udvikle deres daglige livsførelse på fleksible måder under modsætningsfyldte betingelser. Afhandlinger giver således indblik i kollektiv håndtering af foranderlige livsbetingelser. Forløbsperspektivet gør det muligt at forstå, hvordan familiers handleevne ændres i forbindelse med skiftende muligheder for at samarbejde med andre om at håndtere hverdagen på kollektive måder på forskellige tidspunkter af deres forløb. Fx ser familiers adgang til at deltage i lokale sammenhænge ud til at være afgørende for deres udvikling af en fælles daglige livsførelse, efter at de har fået midlertidig opholdstilladelse. Analysen peger på, at familiernes ændrede konstellation efter flugten og deres boligplacering som kernefamilie eller enlig forælder med børn uden et lokalt netværk udgør skrøbelige arrangementer for familieliv. Hvorvidt familier mødes med imødekommenhed og lokale deltagelsesmuligheder eller oplever at blive afvist i skolen og lokalområdet, får betydning for familiers handlemuligheder og befindende. Indblikket i familiernes samlede livssituation og forskelle imellem dem peger på en forståelse af problemer, som knyttet til komplekse sammenhænge mellem isolation, begrænset rådighed og lidelse, som er forbundet med tab og adskillelse fra familien i Syrien, hvor krigen fortsætter. Dvs. at familierne fører distribuerede hverdagsliv på tværs af lokale og transnationale sammenhænge med fremtidsperspektiver, som er forankret i familiens aktuelle livsførelse. Analysen peger på, at lidelse er knyttet til deltagelsesmuligheder og således bevægelig. Samlet set viser afhandlingen, at flygtede familiers forløb kan udgøre en afmægtiggørende proces, der er præget af komplekse problemer og begyndende opgivelse i forhold at kunne ændre på familiens situation. Familiernes forløb kan også udvikle sig i retning af lokalt tilhørsforhold og muligheder for at føre et distribueret, men sammenhængende familieliv.

KW - Flygtninge

KW - Familieliv

KW - Forløb

KW - Håndtering

KW - Komplekse problemer

KW - Asylsøgende børn og familier

KW - Integration

KW - Omsorg

KW - Daglig livsførelse

KW - Flugt fra krig

M3 - Ph.d.-afhandling

SN - 978-87-7349-980-1

BT - Familieliv på flugt

PB - Roskilde Universitet

CY - Roskilde

ER -