Familieliv på flugt: Syriske familiers oplevelser af brud og genskabelse af hverdagsliv i Danmark

Denne afhandling udgør en etnografisk og teoretisk baseret udforskning af flygtede familiers oplevelser og håndtering af opbrudte livsforløb i forbindelse med, at de flygter fra krig, søger asyl og får opholdstilladelse i Danmark. Formålet med afhandlingen er at bidrage med viden om, hvad det indebærer og betyder for familier at flygte og genskabe deres hverdagsliv i eksil i forhold til historiske betingelser og politiske konflikters betydning i de opbrudte familieliv (Holland & Lave, 2001; Højholt, 2016). Dvs. at afhandlingen skaber en forståelsesbaggrund, som gør det muligt at begribe flygtede familiers bestræbelser og problemer på nye måder og derved bidrager med bud på nye forståelses- og handlemuligheder. Afhandlingen tager udgangspunkt i en analyse af et sammensat forskningsfelt bestående af psykologisk forskning om flygtninge og flygtningefamilier, familieforskning, antropologisk migrationsforskning og geografisk flygtningeforskning. Med udgangspunkt i teoretiske udfordringer indenfor forskningsfeltet og forankret i en subjekt-teoretisk tilgang udforskes familiers bevægelige daglige livsførelse og deres forståelser deraf i skiftende sociale sammenhænge med skiftende betingelser igennem forløbet (Holzkamp, 2016; Dreier, 2016; Højholt & Schraube, 2016). Afhandlingen er inspireret af aktuelle forskningsbestræbelser på at forstå hverdagslivet som en kollektiv proces og familier som konfliktuelle fællesskaber (Kousholt, 2011; Højholt, 2016). Det empiriske materiale er skabt igennem et samarbejde med fem syriske familier, hvor en arabisksproget tolk og jeg fulgte familierne i deres hverdagsliv, mens de boede på asylcenter, og efter at de havde fået opholdstilladelse i deres første 1,5 år i Danmark. Det empiriske materiale består primært af feltdagbøger og transskriberede samtaler med forældre og børn, som er gennemført løbende. Analysen er struktureret kronologisk efter familiernes historiske forløb fra krigens begyndelse, under flugten, efter at familierne har søgt asyl og senere flytter til forskellige danske kommuner med midlertidig opholdstilladelse. Derved belyses problemstillinger i forskellige situationer, som er almene for flygtede familier, ud fra mangfoldige personlige perspektiver på konkrete dilemmaer i praksis, som forbindes med viden om de skiftende betingelser, som familierne deltager i forhold til. Derved bidrager analysen med indsigt i komplekse sammenhænge mellem sociale, kontekstuelle, temporale og emotionelle aspekter af familiers ændrede daglige livsførelse i sammensatte forløb. Analyserne viser, at flugt fra krig er forbundet med brud og tab, som kræver, at familier genskaber deres livsførelse i nye sammenhænge og søger at skabe sammenhæng i deres opbrudte forløb gennem sociale selvforståelsesprocesser. Samlet set peger analysen på, at brud udgør et gennemgående aspekt af de sammensatte forløb fx i forbindelse med livsfarlig flugt over Middelhavet, flytninger mellem asylcentre og overgangen til en kommune. Familierne håndterer de sammensatte forløb ved at samarbejde med hinanden og andre mennesker om at opretholde og udvikle deres daglige livsførelse på fleksible måder under modsætningsfyldte betingelser. Afhandlinger giver således indblik i kollektiv håndtering af foranderlige livsbetingelser. Forløbsperspektivet gør det muligt at forstå, hvordan familiers handleevne ændres i forbindelse med skiftende muligheder for at samarbejde med andre om at håndtere hverdagen på kollektive måder på forskellige tidspunkter af deres forløb. Fx ser familiers adgang til at deltage i lokale sammenhænge ud til at være afgørende for deres udvikling af en fælles daglige livsførelse, efter at de har fået midlertidig opholdstilladelse. Analysen peger på, at familiernes ændrede konstellation efter flugten og deres boligplacering som kernefamilie eller enlig forælder med børn uden et lokalt netværk udgør skrøbelige arrangementer for familieliv. Hvorvidt familier mødes med imødekommenhed og lokale deltagelsesmuligheder eller oplever at blive afvist i skolen og lokalområdet, får betydning for familiers handlemuligheder og befindende. Indblikket i familiernes samlede livssituation og forskelle imellem dem peger på en forståelse af problemer, som knyttet til komplekse sammenhænge mellem isolation, begrænset rådighed og lidelse, som er forbundet med tab og adskillelse fra familien i Syrien, hvor krigen fortsætter. Dvs. at familierne fører distribuerede hverdagsliv på tværs af lokale og transnationale sammenhænge med fremtidsperspektiver, som er forankret i familiens aktuelle livsførelse. Analysen peger på, at lidelse er knyttet til deltagelsesmuligheder og således bevægelig. Samlet set viser afhandlingen, at flygtede familiers forløb kan udgøre en afmægtiggørende proces, der er præget af komplekse problemer og begyndende opgivelse i forhold at kunne ændre på familiens situation. Familiernes forløb kan også udvikle sig i retning af lokalt tilhørsforhold og muligheder for at føre et distribueret, men sammenhængende familieliv.