Fagbevægelsen og bæredygtighed

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

    Abstract

    Resumé af ph.d.-afhandlingen ”Fagbevægelsen og bæredygtighed” Afhandlingen studerer de muligheder og udfordringer bæredygtighedsdiskursen giver fagbevægelsen i lyset af den aktuelle tendens i erhvervslivet, hvor stadig flere virksomheder bruger bæredygtighedstemaet som omdrejningspunkt for konceptualisering af udviklingsstrategier. Tendensen er knyttet til en generel samfundsmæssig opmærksomhed omkring produktionens negative konsekvenser for miljøet og levevilkår, som også udfordrer fagbevægelsens loyalitet overfor industrikulturens traditionelle vækststrategier. Derfor kan der, nationalt og internationalt i fagbevægelsen, iagttages tendenser, hvor man gør sig forsøg med politik- og strategiudvikling, samt praktiske fagpolitiske aktiviteter der har bæredygtighedsnormen som værdimæssigt omdrejningspunkt. Det savnes imidlertid erfaringer med, og viden om, hvilke problemer og muligheder som kan forekomme når fagbevægelsen orienterer det fagpolitiske arbejde mod bæredygtighedsværdierne. Afhandlingen er et forsøg på at bidrage til denne viden. Afhandlingen tager afsæt i en antagelse om, at bæredygtighedsbestræbelser på arbejdspladsniveau fordrer, at der sættes fokus på bæredygtighedsudfordringen som en kilde til udvikling af arbejdslivets kvalitet. Ud fra et handlingsorienteret perspektiv rummer dette potentialer for at udvikle medarbejdernes kompetence, engagement og ansvarlighed overfor arbejdspladsens og samfundets udvikling mod større bæredygtighed. Hovedvægten i afhandlingens artikler og rapporter bygger på empiriske analyser af det såkaldte DBA-projekt (På vej mod Den Bæredygtige Arbejdsplads) og på teoretiske litteraturstudier, der har dannet grundlag for analyserne af DBA-projektet. DBA-projektet er et LO-initieret EU-socialfondstøtttet arbejdspladsreform- og udviklingsprojekt, hvor man har brugt bæredygtighedsudfordringen som afsæt for udvikling af arbejdspladsen, netværkssamarbejde og medarbejderdeltagelsen. Projektet har haft deltagelse af 15 virksomheder. Afhandlingens brede hovedproblemformulering er formuleret således: ”Hvilke muligheder og vanskeligheder er der forbundet med at LO-fagbevægelsen, som facilitator af arbejdspladsnære reform- og udviklingsprojekter, praktiserer en interessevaretagelse, som tilgodeser medlemmernes og samfundets interesser i bæredygtighed?”. Studiet af denne problemformulering er afrapporteret i 7 publikationer: Artiklen ”Integrerede ledelsessystemer og arbejdspladsdemokrati i et bæredygtighedsperspektiv” diskuterer og analyser, hvad de nye ledelsessystemer betyder for medarbejderinddragelsen på miljø- og arbejdsmiljøområdet i virksomheder, ud fra to casestudier. De miljø-, kvalitet-, og arbejdsmiljøledelsessystemer der gøres til genstand for empirisk analyse er værktøjer, som ofte anvendes i de aktuelle moderniseringsprocesser i virksomheder, der er sensitive overfor samfundsmæssige forandringer. I artiklen udvikles en teoretisk forståelsesramme omkring forskellige medarbejderinddragelsesformer. Ud fra denne teoretiske ramme viser de empiriske undersøgelser af ledelsessystemerne, og den praksis der knytter sig til disse, at medarbejderne mister kollektiv indflydelse på miljø- og arbejdsmiljøindsatsen som følge af den reorganisering der sker af medarbejderinddragelsen, når de nye ledelsessystemer tages i anvendelse. Afslutningsvis skitseres nogle anvisninger til, hvordan tillidsvalgte, og fagbevægelsen generelt, kan påvirke de nye ledelsessystemer i overensstemmelse med samfundets og medarbejdernes sociale interesser i bæredygtighed. Artiklen ”Strategies for Sustainable Business and the Handling of Workers’ Interests - Integrated Management Systems and Worker Participation” indeholder en genfortolkning af de empiriske studier fra ovenstående artikel, suppleret med erfaringer fra LO’s DBA-projekt. Empirien tolkes ind i en bredere teoretisk forståelsesramme omkring sammenhængen mellem bæredygtighed og arbejdslivet. Karakteren af fagbevægelsens hidtidige praksis angående bæredygtighed indkredses og diskuteres. Erhvervslivets bæredygtighedsstrategier, og den praksis der knytter sig hertil, indkredses og diskuteres som en udvikling, der rummer såvel trusler som nye muligheder for fagbevægelsen, arbejdets udvikling og for bæredygtighed. Ideerne bag DBA-projektet og projektets karakter som arbejdspladsreform- og udviklingsprojekt gøres til genstand for en analyse, der indkredser projektets metodikker og de arbejdslivsudviklingstraditioner projektet trækker på. Konklusionen peger på at erhvervslivets bæredygtighedsbestræbelser, isoleret set, har begrænset rækkevidde, hvad angår facilitering af tilstrækkelige forandringer, der kan imødegå de samfundsmæssige bæredygtighedsbehov. Til gengæld konkluderes det, på baggrund af undersøgelsen af DBA-projektet, at fagbevægelsen kan påvirke den måde virksomhederne udfolder deres bæredygtighedsstrategier ved at tematisere medarbejderdeltagelsens kvalitet, hvilket bidrager til bedre arbejdsforhold og rummer videre perspektiver for samfundsmæssig bæredygtighed. Artiklen ”Sustainable Work – Concepts and Elements of Practice” beskæftiger sig med konsekvenserne af det fraværende arbejdsbegreb i bestræbelserne på at udvikle bæredygtige produktionsformer. Gennem en analyse af de incitamenter, rationalitetsformer og praksisser der knytter sig til den økologiske moderniseringsbølge og de bredere bæredygtighedskoncepter i erhvervslivet illustreres det, at betydningen af det udførende arbejde stort set overses. Dermed overser man arbejdets afgørende betydning for bæredygtighed. Artiklen argumenterer for, at arbejdet er en væsentlig del af årsagen til den manglende bæredygtighed men også kilde til en fremtidig bæredygtighed. Med afsæt i konstateringen af at bæredygtighedsdiskursen ikke forholder sig til relationen mellem arbejde og bæredygtighed, fortages en indledende udvikling af et begreb om bæredygtigt arbejde. Efterfølgende redegøres for, hvilke implikationer der naturligt følger af begrebet bæredygtigt arbejde for ledelsespraksis og for fagbevægelsens fagpolitiske praksis. Konkluderende konstateres det, at bæredygtighedsbestræbelserne knyttet til produktionssfæren fordrer brede aktørkonstellationer, der er ’committed’ på ideen om at bidrage til samfundets bæredygtighed ved at fremme medarbejdernes aktive deltagelse. Artiklen ” Begrebet arbejde i et bæredygtighedsperspektiv” tager tråden op fra ovenstående artikel, og forsøger at udvikle et nyt begrebsapparat i tilknytning til det bæredygtige arbejde. Spørgsmålet om hvad bæredygtighed har med arbejdet at gøre, angribes her ud fra en rent teoretisk vinkel, der især trækker på den klassiske ontologiske forståelse af arbejdet, hvor arbejdet opfattes som den vigtigste forbindelse mellem mennesker og mellem mennesker og naturen. Dette arbejdsbegreb tilbyder en teoretisk-analytisk ramme til forståelse af relationen mellem arbejde og bæredygtighed, og dermed foretage en teoretisk indholdsbestemmelse af begrebet ’bæredygtigt arbejde’. Ved at sætte arbejdsbegrebet ind i et historisk perspektiv bliver det tydeligt, at den manglende forbindelse mellem arbejde og bæredygtighed knytter sig til arbejdets instrumentelle udvikling under moderniteten. Den begrebsudviklende øvelse går derfor ud på at placere den ontologiske forståelse af det levende arbejde ind i de aktuelle bestræbelser på at skabe bæredygtighed. Efter bearbejdning af klassiske forfatteres tanker om arbejdets væsen når artiklen frem til, at bæredygtigt arbejde kan begrebsliggøres med følgende fire kategorier: Det rytmiske, det unikke, det kultur- og værdiskabende og det politiske. Artiklen ” Bæredygtighed og fagpolitisk interessevaretagelse i spændingsfeltet mellem partnerskaber og social bevægelse” analyserer LO-fagbevægelsen som aktør for samfundsmæssig bæredygtighed, med DBA-projektets resultater som empirisk grundlag. Der udvikles en teoretisk forståelsesramme omkring fagbevægelsens forskellige roller som hhv. servicevirksomhed, samarbejdspart og social bevægelse. Med afsæt i denne teoretiske forståelsesramme diskuteres fagbevægelsens moderniseringsstrategier i et bæredygtighedsperspektiv. DBA-projektets erfaringer med problemer og muligheder som kan forekomme, når det faglige arbejde orienteres mod bæredygtighedsværdierne, analyseres m.h.p. at indkredse en alternativ horisont for fagbevægelsens fornyelse. Konkluderende peges der på, at bæredygtighed som normativt ide- og værdigrundlag rummer vidtgående muligheder for at styrke fagbevægelsens identitet og samfundsmæssige rolle, samt ville kunne udgøre et velegnet grundlag for at forny samarbejdsstrategien og varetage medlemmernes interesser i det (sen) moderne samfund, på en demokratisk og nærværende måde. Rapporten ” En fagbevægelse for bæredygtighed – Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet” indeholder afhandlingens empiriske analyse af DBA-projektet i sin helhed. Rapporten har således bl.a. dannet baggrund for ovenstående artikel. I kapitel 1 udvikles analysens tematiske omdrejningspunkter og arbejdsspørgsmål. Kapitel 2 analyserer bæredygtighedsbegrebets anvendelighed i DBA-projektets kontekst. Kapitel 3 indeholder en række arbejdspladseksempler, der forsøger at afdække muligheder og barrierer i bæredygtighedsbestræbelsernes lokale praksis. Kapitel 4 analyserer DBA-projektets arrangerede netværk m.h.p. at afdække mulighederne for at skabe samarbejde om bæredygtig på tværs af forskellige interesser. Kapitel 5 analyserer erfaringerne med DBA-projektets eksperimentelle fagpolitiske praksis, herunder nye deltagelsesformer. Konklusionerne fra den empiriske analyse af DBA-projektet beskriver, at der er en lang række vanskeligheder forbundet med at knytte det fagpolitiske arbejde op på bæredygtighedsbegrebet. Samlet set viser erfaringerne imidlertid, at der ikke er nogen grund til at forkaste begrebet. Tværtimod viser DBA-erfaringerne, at der er så mange potentialer forbundet med bæredygtighedsbegrebet, at fagbevægelsen med fordel kan kaste sig over arbejdet med at løse de vanskeligheder, DBA-projektet også har vist eksisterer. I den forbindelse peges der på, at fagbevægelsen først og fremmest har behov for selv at afklare deres egen forståelse af bæredygtighedsbegrebet, i et lønmodtagerperspektiv. Rapporten ” En fagbevægelse for bæredygtighed – Del 1: Et debatoplæg med ideer til en ny fagpolitisk strategi og praksis” indeholder en sammenskrivning af afhandlingens teoretiske arbejde og litteraturstudier, i en mere populærformidlet og diskuterende form. Indholdet er valgt ud fra en ambition om at inddrage og tematisere en bredere debat om LO-fagbevægelsen som aktør for samfundsmæssig bæredygtighed, i relation til DBA-projektet. På trods af rapportens begrænsede omfang behandler den mange af de store spørgsmål, der knytter sig til fagbevægelsens modernisering og bæredygtighed. Konklusionerne på afhandlingens samlede problemstilling peger på, at der er mange vanskeligheder og udfordringer for fagbevægelsen hvad angår at praktisere en interessevaretagelse, der tilgodeser medlemmernes og samfundets interesser i bæredygtighed. Afhandlingen når frem til, at bæredygtighed må indebære betragtninger om, og bestræbelser på, bæredygtigt arbejdsliv, men analyserne viser også, at de sociale interesser der knytter sig til behovet for at koble bæredygtighedsbestræbelserne med udvikling af arbejdet oftest overses eller ekskluderes. Samlet set viser afhandlingen imidlertid, at bæredygtighed som normativt ide- og værdigrundlag er velegnet til at styrke fagbevægelsens identitet og samfundsmæssige rolle samt velegnet til at forny samarbejdsstrategien. Analyserne viser, at fagbevægelsen som facilitator af arbejdspladsnære reform- og udviklingsprojekter kan skabe nye samarbejdsformer og nye medarbejderdeltagelsesformer, der bidrager til en bedre varetagelse af medarbejdernes og samfundets bæredygtighedsinteresser.
    OriginalsprogDansk
    Udgivelses stedRoskilde
    ForlagRoskilde Universitet
    Antal sider305
    StatusUdgivet - 2004

    Citer dette

    Lund, H. L. (2004). Fagbevægelsen og bæredygtighed. Roskilde Universitet.