Exploring the use of systems thinking approaches in the management of alternative food networks

Et stigende antal fødevareproducenter, forskere, politikere og forbrugere har erkendt behovet for at beskytte og forbedre miljøet og menneskers sundhed som følge af øget globalisering, industrialisering og en ressourcekrævende fødevareproduktion. Alternative Fødevare-Netværk (AFNs), såsom fx farmers markets, boksordninger og lokale fødevarefællesskaber, har potentialet til
at reducere miljøforringelser, ødelæggelse af ressourcer og minimere fødevareskandaler som igen påvirker forbrugerne. En række aktører (dvs. fødevareproducenter og distributører) indenfor AFNs står dog ofte over for store udfordringer i form af mangel på samarbejde, uenighed, samt teknisk/økonomiske begrænsninger, såsom høje drifts-, distributions- og transportomkostninger.
Disse spørgsmål og begrænsninger påvirker de økonomiske resultater fra den daglige drift og begrænser mulighederne for beslutningstagning og strategisk planlægning, hvilket hæmmer ledelsesprocesserne og truer den langsigtede overlevelse af AFNs.
På baggrund af eksplorative studier har forskere peget på behovet for at udvikle og indføre nye metoder for at løse problemerne samt forbedre styringen af de Alternative Fødevarenetværk. Til dette formål er participatoriske, interaktive og vejledende/faciliteret tilgange blevet foreslået som potentielle redskaber. Men der er meget lidt forskning der empirisk udforsker og analyserer, hvordan og hvorfor participatoriske, interaktive og faciliteret metoder kan bruges til at løse
problemer og forbedre styringsprocesser i AFNs. Således er der en mangel på beskrivelser og analyser af velstrukturerede og effektive problemløsningsmodeller af AFNs i litteraturen, såvel som i praksis. Formålet med dette ph.d.-studie er at udfylde dette hul og bidrage til AFNs litteratur og
praksis ved at udforske og analysere brugen af system tænkning (ST), især Problem Structuring Methods (PSMs) ved håndteringen af problemer og forbedringen af styringsprocesser i AFNs.
I denne afhandling tager jeg udfordringen op og undersøger dynamikken ved såkaldt problemstrukturering i en workshop, og jeg forsøger at kaste lys på, hvad der sker i løbet af en problem-strukturet workshop. Til dette formål udforsker jeg empirisk de hidtil undersøgte påstande om, at (i) PSM'er kan forbedre kvaliteten af gruppens samtaler i form af at skabe en produktiv
dialog, og (ii) eksperter og uerfarne facilitatorer opfører sig anderledes under problemstrukturerende workshops. Således forsøger jeg at kvalitativt at analysere (i) udskriften fra samtalen fra en PSM workshop ud fra en dialogoptik, og (ii) de adfærdsmæssige mønstre fra en ekspert og to førstegangs-facilitatorer under en PSM workshop.
Forskningstilgangen er baseret på 'multimetodologi,' dvs. kombinationen af mere end én ST metode i løbet af en enkelt intervention. Jeg analyserer en række udvalgte europæiske AFNs med henblik på at skaffe oplysninger om anvendeligheden og egnetheden af ST indenfor disse netværk, samt muligheden for at hjælpe de berørte parter med at tackle deres problemer. De udvalgte AFNs er: en lokal tysk økologisk kornforsyningskæde; en forsyningskæde inden for EU-projektet SOLIBAM; og en AFN i Storbritannien. I fire papirer udvælger og kombinerer jeg forskellige ST tilgange som jeg anvender på casestudier og interventioner fra den virkelige verden. Jeg udfører tillige to kvalitative analyser af en PSM workshop.
På baggrund af de fire papirer, foreslår og beskriver jeg en række nye og effektive midler til problemløsning og forbedring af styringsprocesserne i de alternative fødevarenetværk. Særligt vil jeg fokusere på hvordan man bruger Soft Systems Methodology, Viable System Model, og kombinationen af hårde og bløde ST i praksis. Jeg forklarer også, hvorfor disse tilgange er gode til at løse problemer og forbedre AFN styringsprocesser, og jeg illustrerer fordelene ved at bruge dem med eksempler fra den virkelige verden. Jeg formulerer to strategier for at forbedre participatoriske, interaktive og faciliterede processer inden for AFNs. Den første strategi er formuleret som brugen af faciliteret modelleringsmetoder, vil fremme fælles engagement (dvs. deltagerne tager aktivt ansvar for deres fælles opgaver og de relationer, som de er involveret i, Tsoukas, 2009) blandt aktører. Denne strategi er baseret på empiriske beviser der underbygger påstanden om, at PSM'er gennem samarbejdende adfærd, og
specifikt stakeholderne og facilitator kan skabe produktiv dialog. Denne påstand er yderligere udvidet med praktiske og nuancerede forslag vedrørende kommunikative og samarbejdsmæssige adfærd og model-understøttede interaktioner for at støtte grupper i at engagere sig i samtaler, der har ledelsesmæssige konsekvenser.
Den anden strategi er formuleret således, at indføre en introduktion til PSM, herunder teori og praksis, i begyndelsen af workshoppen sammen med ekspertfacilitering (som kombinerer styring af processen, vejledningen af deltagerne gennem modelleringen, og fremskaffelsen af teoretiske forklaringer, PSM viden og ekspertise under workshoppen) for at forøge selv-faciliteret processer i AFNs. Denne strategi er baseret på de identificerede adfærdsmæssige ligheder mellem ekspert og nybegynderfacilitatorer, og hentyder dermed til, at stakeholdere kan undervises i PSM'er - som andre forskere også har hævdet. Således bliver eksperterne mindre centrale og stakeholderne bliver i stand til at styre deres workshops selv. Strategien bidrager endvidere med praktiske forslag (uddannelse og facilitering) til at understøtte stakeholderne så de selv kan styre workshops.