Abstract
Anvendelsen af evidens til at informere politiske beslutningsprocesser har i de seneste årtier vundet indpas blandt flere regeringer. To tendenser illustrerer denne udvikling: For det første er arbejdet med data, analyser og evalueringer i stigende grad blevet en integreret del af opgaveportefølgen i ministerier
og styrelser. For det andet er idéen om ’evidensbaseret politikudvikling’ blevet promoveret som en lovende tilgang til at adressere samfundets udfordringer gennem bedre viden om virkningerne af forskellige politiske initiativer. Flere har betonet vigtigheden i at basere politiske beslutninger på evidens for at levere effektive løsninger på de komplekse problemer, samfundet står overfor i dag.
Selvom mange regeringer har forsøgt at øge deres brug af evidens, peger eksisterende forskning på, at evidensanvendelsen i ministerier og dens indvirkning på politiske beslutninger varierer på tværs af lande og politikområder. En mulig årsag til dette er, at anvendelsen af evidens i politiske beslutnings-processer ikke er helt så ligetil, som idealet om evidensbaseret politikudvikling antyder. Evidens ledsages af mange andre faktorer, der indvirker på politiske beslutninger, mens kontekstuelle og institutionelle forhold påvirker graden af evidensanvendelse samt hvilke typer af evidens, der anvendes.
Den teoretiske litteratur har bidraget med adskillige forklaringer på, hvordan evidens spiller en rolle i politik. Imidlertid er den empiriske forskning af evidensanvendelse i ministerier begrænset og mangler en forståelse af de faktorer, som skaber variation mellem politikområder. Denne afhandling undersøger derfor forskellige tilgange til evidensbrug i to danske ministerier – Beskæftigelsesministeriet og Børne og Undervisningsministeriet – for at besvare følgende forskningsspørgsmål:
Hvordan og hvorfor påvirker forskellige ministerielle tilgange til evidensbaseret politikudvikling brugen af evidens i dansk beskæftigelses- og undervisnings-politik, og hvordan interagerer disse tilgange med konfliktdynamikker i politikområderne over tid?
Afhandlingen består af fem artikler, der udforsker forskellige aspekter af forskningsspørgsmålet samt en opsummeringsrapport, der belyser afhandlingens teori, forskningsdesign og bidrag til eksisterende litteratur. Afhandlingen bygger på et komparativt casestudie og kombinerer dokumentanalyse, interviews
og en survey for at levere en omfattende fremstilling af det undersøgte fænomen.
Artikel 1 diskuterer udfordringer og begrænsninger ved eksisterende analysetilgange til at måle vidensanvendelse i politiske beslutninger og udvikler en ny analysetilgang kaldet Kowledge Utilisation Analysis (KUA). Med inspiration fra indholdsanalysemetoder præsenterer artiklen et analysedesign til at måle niveauer af vidensanvendelse og variation mellem politikområder ved systematisk at sammenligne konklusioner fra videnskilder med indholdet af politiske beslutninger over tid.
Artikel 2 og 3 anvender KUA-tilgangen til at studere forskelle i ministeriers evidensanvendelse på beskæftigelses- og undervisningsområdet. Dette undersøges ved at analysere 588 forskningspublikation og 571 politiske beslutninger vedrørende den aktive beskæftigelsesindsats og den danske folkeskole fra 2015–2021. Resultaterne indikerer et højere niveau af evidensanvendelse og en større prioritering af eksperimentelle studier i Beskæftigelsesministeriet end i Børne- og Undervisningsministeriet.
Artikel 2 bruger disse fund til at diskutere, hvorvidt variation i evidensanvendelse på tværs af politikområder skyldes forskelle i ministerielle evidensstandarder. Artikel 3 kombinerer KUA-resultaterne med indsigter fra 13 interviews med centrale aktører på beskæftigelses- og undervisningsområdet for analysere, hvordan brugen af evidens er relateret til videnskapaciteter i de to ministerier.
Artikel 4 undersøger to evidensbanker udviklet af henholdsvis beskæftigelses-ministeriet og Børne og Undervisningsministeriet med henblik på at øge den systematiske anvendelse af evidens i politiske beslutninger og budgetlægning. Via officielle dokumenter og rapporter samt 16 interviews med centrale
aktører på beskæftigelses- og undervisningsområdet analyserer artiklen motivationer for og konsekvenser af at anvende evidensbanker i den offentlige forvaltning. Artiklen viser, hvordan evidensbanker kan have implikationer for, hvordan politiske problemer forstås og håndteres.
Artikel 5 undersøger, hvordan evidensbaseret politikudvikling udvikler sig på tværs af politikområder over tid. Med udgangspunkt i teori om analytisk kapacitet og politisering viser artiklen, hvordan ministerielle bestræbelser på at fremme evidensbasering påvirkes af politiske konflikter og ministeriers interaktion med forskellige interessenter. Baseret på en survey med 73 repræsentanter fra diverse
beskæftigelses- og undervisningsinteressenter, 17 interviews med nøgleaktører på de to områder samt forskellige dokumentkilder, analyseres udviklingen af evidensbaseret politikudvikling på beskæftigelses- og undervisningsområdet fra 2000–2022 med henblik på at forstå, hvorfor evidens bliver en afgørende faktor på nogle politikområder og i mindre grad på andre.
Samlet set bidrager afhandlingen til den teoretiske, metodiske og empiriske litteratur om evidensbaseret politikudvikling og vidensanvendelse ved at belyse forskelle i evidensanvendelse mellem politikområder, identificere faktorer, der påvirker ministeriers brug af evidens og diskutere konsekvenser af forskellige evidenstilgange. Afhandlingen viser, hvordan forskellige tilgange til evidensbaseret politikudvikling er afgørende, ikke kun for hvilke typer af evidens, der anvendes i politiske beslutninger, men også for konfliktdynamikker samt hvordan politiske problemer forstås og adresseres.
og styrelser. For det andet er idéen om ’evidensbaseret politikudvikling’ blevet promoveret som en lovende tilgang til at adressere samfundets udfordringer gennem bedre viden om virkningerne af forskellige politiske initiativer. Flere har betonet vigtigheden i at basere politiske beslutninger på evidens for at levere effektive løsninger på de komplekse problemer, samfundet står overfor i dag.
Selvom mange regeringer har forsøgt at øge deres brug af evidens, peger eksisterende forskning på, at evidensanvendelsen i ministerier og dens indvirkning på politiske beslutninger varierer på tværs af lande og politikområder. En mulig årsag til dette er, at anvendelsen af evidens i politiske beslutnings-processer ikke er helt så ligetil, som idealet om evidensbaseret politikudvikling antyder. Evidens ledsages af mange andre faktorer, der indvirker på politiske beslutninger, mens kontekstuelle og institutionelle forhold påvirker graden af evidensanvendelse samt hvilke typer af evidens, der anvendes.
Den teoretiske litteratur har bidraget med adskillige forklaringer på, hvordan evidens spiller en rolle i politik. Imidlertid er den empiriske forskning af evidensanvendelse i ministerier begrænset og mangler en forståelse af de faktorer, som skaber variation mellem politikområder. Denne afhandling undersøger derfor forskellige tilgange til evidensbrug i to danske ministerier – Beskæftigelsesministeriet og Børne og Undervisningsministeriet – for at besvare følgende forskningsspørgsmål:
Hvordan og hvorfor påvirker forskellige ministerielle tilgange til evidensbaseret politikudvikling brugen af evidens i dansk beskæftigelses- og undervisnings-politik, og hvordan interagerer disse tilgange med konfliktdynamikker i politikområderne over tid?
Afhandlingen består af fem artikler, der udforsker forskellige aspekter af forskningsspørgsmålet samt en opsummeringsrapport, der belyser afhandlingens teori, forskningsdesign og bidrag til eksisterende litteratur. Afhandlingen bygger på et komparativt casestudie og kombinerer dokumentanalyse, interviews
og en survey for at levere en omfattende fremstilling af det undersøgte fænomen.
Artikel 1 diskuterer udfordringer og begrænsninger ved eksisterende analysetilgange til at måle vidensanvendelse i politiske beslutninger og udvikler en ny analysetilgang kaldet Kowledge Utilisation Analysis (KUA). Med inspiration fra indholdsanalysemetoder præsenterer artiklen et analysedesign til at måle niveauer af vidensanvendelse og variation mellem politikområder ved systematisk at sammenligne konklusioner fra videnskilder med indholdet af politiske beslutninger over tid.
Artikel 2 og 3 anvender KUA-tilgangen til at studere forskelle i ministeriers evidensanvendelse på beskæftigelses- og undervisningsområdet. Dette undersøges ved at analysere 588 forskningspublikation og 571 politiske beslutninger vedrørende den aktive beskæftigelsesindsats og den danske folkeskole fra 2015–2021. Resultaterne indikerer et højere niveau af evidensanvendelse og en større prioritering af eksperimentelle studier i Beskæftigelsesministeriet end i Børne- og Undervisningsministeriet.
Artikel 2 bruger disse fund til at diskutere, hvorvidt variation i evidensanvendelse på tværs af politikområder skyldes forskelle i ministerielle evidensstandarder. Artikel 3 kombinerer KUA-resultaterne med indsigter fra 13 interviews med centrale aktører på beskæftigelses- og undervisningsområdet for analysere, hvordan brugen af evidens er relateret til videnskapaciteter i de to ministerier.
Artikel 4 undersøger to evidensbanker udviklet af henholdsvis beskæftigelses-ministeriet og Børne og Undervisningsministeriet med henblik på at øge den systematiske anvendelse af evidens i politiske beslutninger og budgetlægning. Via officielle dokumenter og rapporter samt 16 interviews med centrale
aktører på beskæftigelses- og undervisningsområdet analyserer artiklen motivationer for og konsekvenser af at anvende evidensbanker i den offentlige forvaltning. Artiklen viser, hvordan evidensbanker kan have implikationer for, hvordan politiske problemer forstås og håndteres.
Artikel 5 undersøger, hvordan evidensbaseret politikudvikling udvikler sig på tværs af politikområder over tid. Med udgangspunkt i teori om analytisk kapacitet og politisering viser artiklen, hvordan ministerielle bestræbelser på at fremme evidensbasering påvirkes af politiske konflikter og ministeriers interaktion med forskellige interessenter. Baseret på en survey med 73 repræsentanter fra diverse
beskæftigelses- og undervisningsinteressenter, 17 interviews med nøgleaktører på de to områder samt forskellige dokumentkilder, analyseres udviklingen af evidensbaseret politikudvikling på beskæftigelses- og undervisningsområdet fra 2000–2022 med henblik på at forstå, hvorfor evidens bliver en afgørende faktor på nogle politikområder og i mindre grad på andre.
Samlet set bidrager afhandlingen til den teoretiske, metodiske og empiriske litteratur om evidensbaseret politikudvikling og vidensanvendelse ved at belyse forskelle i evidensanvendelse mellem politikområder, identificere faktorer, der påvirker ministeriers brug af evidens og diskutere konsekvenser af forskellige evidenstilgange. Afhandlingen viser, hvordan forskellige tilgange til evidensbaseret politikudvikling er afgørende, ikke kun for hvilke typer af evidens, der anvendes i politiske beslutninger, men også for konfliktdynamikker samt hvordan politiske problemer forstås og adresseres.
Originalsprog | Engelsk |
---|
Udgivelsessted | Roskilde |
---|---|
Forlag | Roskilde Universitet |
Antal sider | 358 |
Status | Udgivet - 2023 |
Navn | FS & P Ph.D. afhandlinger |
---|---|
ISSN | 0909-9174 |
Bibliografisk note
Vejleder: Jesper Dahl KelstrupBi-vejleder: Kim Sass Mikkelsen