Etnicitet og seksualiserede overgreb. En kvalitativ undersøgelse af 12 unge kvinders beretninger

Bodil Maria Pedersen

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Abstract

    Forskning i etnicitet og kvinders personlige perspektiver på de psykosociale betydninger af seksualiserede overgreb er sparsomt. Af denne grund belyses sammenhænge mellem personlige betydninger og etnicitet. Det empiriske materiale består af interveiws og terapiforløb. Disse er dele af en større undersøgelse initieret af Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre i København. Den teoretiske og metodologiske tilgang søger at overvinde mainstream studiers begrænsninger, som i tilgange, der baserer sig på en PTSD-tænkning. Som et alternativ præsenterer den en situeret tilgang. Den sigter også mod at analysere både forskelle og ligheder i håndteringen af betydninger af etnicitet og eftervirkninger af seksualiserede overgreb. Flere betydningsfulde forhold blev tydelige i informanternes personlige beretninger om deres daglige livsførelse: hemmeligholdelsen af overgrebet, vurdering af betydninger af dets seksualiserede aspekter, følelser af ansvar eller skyld, håndteringen af forskellighed, kompleksitet, modsætninger og forandring. Disse var alle forhold, som synes at have stor indflydelse på udviklingen af overgrebenes personlige betydninger og deres følgevirkninger. Forholdet til forældrene og andre signifikante aktører blev set som havende indflydelse på dannelsen af betydninger. At være ung og føre sit dagligliv er fælles betingelser for alle informanter. Deres perspektiver og handlestrategier er relaterede til disse betingelser. Men analysen viser,at der er mange forskelle i de betydninger, der tildeles hændelserne. Beretningerne viste, at nogle aspekter af de unge kvinders perspektiver udvikles ad særligt etnisk formede deltagelsesbaner. Den største forskel synes relateret til deltagelse i traditionelt orienterede fællesskaber i modsætning til hovedsageligt at deltage i individuelt orienterede fællesskaber. Ligeledes førte forskellige medlemmer af (forskellige) etniske minoriteter deres dagligliv, på mange forskellige, personlige og foranderlige måderi tiden efter. Således risikerer en kategorisation i etniske minoriteter og majoriteter at fokusere for ensidigt på forskelle.
    Udgivelsesdato: Oktober
    Bidragets oversatte titelEthnicity and sexualised assault: A qualitative study of the accounts of 12 young women
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftNordic Psychology
    Vol/bind57
    Udgave nummer3
    Sider (fra-til)323-344
    Antal sider21
    ISSN1901-2276
    StatusUdgivet - 2005

    Emneord

    • Seksualiserede overgreb
    • Etnicitet
    • Unge kvinder
    • Personlige betydninger

    Citer dette