Et lykkeligerer, sundere og mere effktivt liv? Introduktion

Dorthe Brogård Kristensen, Margit Anne Petersen, Barbara Ann Barrett, Astrid Grue, Asger Fihl

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

Abstract

Med temaet optimering sætter Tidsskriftet Antropologi fokus på en af nutidens
tendenser: menneskets stræben efter maksimal ønsket effekt eller funktion med
et minimum af indsats og uønskede konsekvenser. I de moderne forbrugskultur
finder vi en opblomstring af nye teknologier, som er designet til at optimere mental og kropslig velvære og formåen; eksempler er medicinsk og kosmetisk forbedring, diæter samt en række teknologier designet til at måle og monitorere selvet (Hogle 2005; Slater 1997; Rose 2007). Kroppen fremstår her som et personligt projekt – nærmest at sammenligne med et stykke ler, som kan formes og modelleres. Optimering kan også angå den personlige identitet, frihed og muligheder, for eksempel når mennesker anvender kalendere som
tidsstrukturerende teknologier, der gør dem i stand til at opdele og udnytte tiden for på den måde at forme selvet – blive den perfekte mor for eksempel. Det handler om at „gøre noget“ for sig selv fremadrettet, at forbedre, udvikle, realisere, transformere. Tendensen er særlig tydelig inden for tidsstyring, medicinering, kost og motion, men også i andre hverdagslige praksisser, tænkemåder og forestillinger om nutiden og fremtiden handler det for mange om at forbedre, selvudvikle og forandre. Optimering ligger som et underliggende begreb, som vi ofte tænker, planlægger eller agerer ud fra – måske uden at reflektere nærmere over dets betydning. Men hvad er optimering egentlig for et begreb? Hvor stammer det fra? Og hvilken rolle spiller det for moderne mennesker i praksis?
OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskriftet Antropologi
Vol/bind70
Sider (fra-til)3-11
Antal sider9
ISSN0906-3021
StatusUdgivet - 2014
Udgivet eksterntJa

Emneord

  • Optimering

Citer dette